<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
220810_SiteLog Femern AS

Tysk specialist i byggelogistik etablerer sig i Danmark

  • Femern
  • 2022-08-10
  • | Fotos af Femern A/S

    SiteLog GmbH er et selskab i den tyske Zech-koncern med speciale i byggepladslogistik og infrastruktur, og det nye datterselskab i Danmark, SiteLog Denmark A/S, er allerede i gang på de to projekter Femern-forbindelsen og Mary Elisabeth Hospital.

    SiteLog Denmark A/S er allerede aktiv på to store projekter: SiteLog har sammen med Bechler Kommunikationstechnik GmbH indgået samarbejde med Femern Link Contractors (FLC) om at etablere adgangskontrol med tilhørende adgangskarusseller, port- og bomsystemer, til det store Femern Bælt-tunnelprojekt, Nordeuropas største infrastrukturprojekt og leverer tilhørende ydelser til Femern Link Contractors (FLC). Adgangskontrolsystemet er pt i en testfase og forventes endeligt igangssat henover sommeren.


    220810_SiteLog FLC

     

     

    SiteLog Danmarks andet store projekt er Mary Elisabeth Hospital (tidligere Børneriget), der opføres i det centrale København i forlængelse af Rigshospitalet. På grund af den begrænsede plads, der er til rådighed på byggepladsen, planlægger SiteLog leverancerne efter just-in-time-princippet, hvilket sikrer at alle materialer kun er tilgængelige på byggepladsen på det tidspunkt, hvor de skal anvendes. Dette understøttes af den software, kaldet "Slot Manager", der er udviklet af SiteLog til dette formål.

     

    - Vi ser et stort potentiale i videreudviklingen af byggepladslogistik på det danske marked. Derfor er vi meget glade for, at vores specialiserede og omfattende ydelser inden for byggelogistik og byggepladsinfrastruktur allerede bliver godt modtaget af vores kunder i Danmark, siger Bjarne Piilgaard, Country Manager i SiteLog Denmark A/S.

     

     

    Om SiteLog Denmark A/S

    SiteLog Denmark A/S ønsker at bidrage til en effektiv byggeproces med 3 primære nøgleydelser;

    1) Håndtere vareleverancer efter Just In Time principper,

    2) Etablere effektiv adgangskontrol med mulighed for kontrol af f.eks. uddannelse eller opholdstilladelser,

    og 3) Effektiv håndtering af byggeaffald. Med det Tyske SiteLog GmbH’s erfaring og kompetencer i ryggen, står SiteLog Denmark A/S stærkt rustet til yderligere ekspansion på det danske marked.

     

    Om SiteLog GmbH

    SiteLog GmbH står på markederne i Tyskland, Østrig, Schweiz og Danmark for professionel planlægning og udførelse af byggelogistik og byggepladsinfrastrukturtjenester.

    Med et erfarent team og specialudviklede IT-systemer styrer SiteLog de forskelligartede processer i et byggeprojekt ved hjælp af lean konstruktionsprincipper.

    SiteLog GmbH er en virksomhed i den internationalt aktive og bredt diversificerede Zech Group SE. Flere oplysninger kan findes under.

    Anbefalede artikler