<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Exteriør 001 - endalig
Annonce

Traditionel færøsk byggestil og moderne læringsmiljø forenet

  • Byggeriets udvikling
  • Nordatlantisk Byggeri
  • Renovering
  • Byggeprojekter
  • 2024-10-30

    FUGLARK's udbygning af folkeskole i Eystur kommune understøtter de yngste elevers udvikling og læring i en ramme af genkendelig traditionel færøsk byggestil og moderne læringsfaciliteter i tråd med nutidige pædagogiske principper.

    Med foranderlige normer om læring og pædagogik udvikler samfundet sig konstant. Dette ses tydeligt i institutioner, der spejler det samfund, vi lever i og omvendt, giver os mulighed for at se samfundet spejle i de rammer, vi skaber.


    Det færøske arkitektfirma FUGLARK har udarbejdet designet for den nye udvidelse af skolen i den lille bygd Leirvík i Eystur kommune, som i dag huser elever fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Projektet skal omfavne kompleksitet og mangfoldighed og sikre lærere og pædagoger de nødvendige faciliteter til at løfte de faglige og sociale opgaver.

    Udbygningen, som dækker et areal på cirka 2.500 m², skal indeholde moderne faciliteter, der lever op til nutidens standarder for læring og pædagogik rettet mod de yngste elever. Den nye skole skal samtidigt være eksempel på, hvordan byggeri gennem skala og form tager hensyn til de traditionelle omgivelser.

    SÍL - Loftmynd





    Traditionel arkitektur og nutidige læringsrum

    Bygningen opføres i flere niveauer, der følger terrænets naturlige skråning. Dens ydre har et meget ”færøsk” udtryk særligt grundet materialerne med facaden, som er beklædt med sten og sortmalet træ, der rammer bygningen ind. Taget er dækket af det karakteristiske græstørvtag – det traditionelle 'flagtak'. Arkitekturen henviser til tidlige tiders byggeskik på Færøerne, der falder naturligt ind i landskabet, og harmonerer med den eksisterende skole.


    SÍL - Loftmynd 2



    - Skolen er placeret i en af bygdens ældre bydele, og det har været vigtigt for hos at designe udbygningen til at tilpasse sig den eksisterende bygningskultur og landskab,” fortæller arkitekt hos FUGLARK Svend Sivertsen. ”Samtidig har vi villet skabe noget moderne og tidssvarende med den indvendige arkitektur.

    Skolen er indrettet med ny design former og moderne faciliteter. Klasselokalerne, herunder dem til musik, håndarbejde og traditionel undervisning, er optimeret i forhold til akustik og fleksibilitet, hvilket sikrer de bedste betingelser for undervisning og skaber et dynamisk læringsmiljø. Sociale funktioner er tænkt ind i de brede gange med plads til elevskabe og ophold ved siddepladser langs væggene. Gymnastiksalen er centralt placeret i byggeriet med en højde på to etager. Den har store vinduer og skaber forbindelse mellem salen og gangarealet og er et godt eksempel på nutidig designtænkning, hvor grænserne mellem rum flyder sammen.

     

    Høllin
    Felagshøli og høll
     
     

    En skole med historiske rødder

    Den oprindelige skole blev bygget i 1929 og senere udvidet i 1982. Rammerne har været præget af en vis ensformighed med klassiske undervisningslokaler, som både har været begrænsede i størrelse og fleksibilitet. Det har været rammer, som tydeligt har tilhørt en anden tids pædagogik og en smallere målgruppe af elever. I udarbejdelsen af udbygningen har det været nødvendigt ikke blot at tilføre til plantegningen, men også at ændre på den grundlæggende.

    - Vores mål har været at udarbejde et design, der lever op til nutidens behov for specialiserede læringsmiljøer og krav om større inklusion af elever. I processen har vi erkendt, at den oprindelige bygning ikke ville kunne omdannes til at leve op til de standarder, som kræves i dag, fortæller Svend Sivertsen.

    Beslutningen om nedrivning af den ældste bygning har imidlertid gjort det muligt at fremme en inkluderende arkitektur med større variation og fleksibilitet end nogensinde før.

    Med projektet har FUGLARK formået at skabe en harmonisk balance mellem historisk færøsk byggestil og moderne krav til læringsmiljøer og inklusion. Skolen er et eksempel på, hvordan fremtidens skoler kan forene læring, kreativitet og bevægelse i en arkitektonisk sammenhæng, der styrker både elevernes trivsel og lokalsamfundets identitet.

    Læs flere artikler om Nordatlantisk Byggeri på vores temaside

     

    Anbefalede artikler