Transformation af fiskefabrikker

Fiskeindustrien på Færøerne er i færd med en transformation, hvor traditionelle fiskefabrikker er flyttet ombord på store fiskeskibe, og bearbejdningen af fisk således foregår langt ude på havet.

De eksisterende anlæg på land bliver oftest ombygget og udbygget til nye funktioner. Det pelagiske fiskeri og havbrugsindustrien har i de senere år oplevet en kraftig vækst, hvor flere anlæg i dag knyttes til produktion af blandt andet fiskefoder.

 

Lokalsamfund og havneområderne

Fiskeriet og fiskeindustrien er tæt knyttet til lokalsamfundene. De skaber arbejdspladser og bidrager stærkt til den lokale økonomi. Havne spiller en central rolle som knudepunkter for fiskeriet og fiskeindustrien. De er steder, hvor fiskerne lander deres fangster, og hvor råvarer forædles og udskibes.

Udover lokale fiskere, er der også udenlandske fiskere som lander deres fangster på Færøerne. De lokale fabrikker laver råvarerne til halvfabrikata, der transporteres videre til andre anlæg, hvor de videreforarbejdes og sendes ud på de globale markeder. Fiskeindustrien er en kultur i sig selv, der særligt trækker på lokale underleverandører, der leverer inputs i produktionen og serviceydelser.

 

Forbindelse til byen

- Alt hvad man bygger, skal tage sit afsæt i den kontekst, man bygger i, både hvad angår historie, materialer og skala. Det er her, at vi som arkitekter kan sætte vores præg på bygningerne, så de ikke bare bliver lukkede halbygninger, siger Svend Sivertsen, arkitekt i tegnestuen Fuglark:

- Når byggerierne vokser i den skala, som vi ser lige nu på Færøerne, skal man fagligt være i stand til at formidle den skalering, så den menneskelige faktor stadig holder, fortæller arkitekten.

Som arkitekter og rådgivere er de opmærksomme på, at de ofte store bygninger skal bearbejdes, så de både passer til nye arbejdsprocesser og vokser ind i den lokale kontekst.

 

Fiskefabrik i Fuglefjord

Et aktuelt projekt ligger i Fuglefjord i en meget stor industrihavn, hvor et foderanlæg for lakseopdræt skal udvides.

- I udvidelsen af fabrikken anvender vi mange af de samme materialer, som er på den eksisterende fabriks bygninger, så vi er med til at forbinde det nye til det eksisterende byggeri og skabe en helhed, fortæller Svend Sivertsen.

Ombygningen sker i tæt dialog med totalentreprenøren og byggeherrens maskinleverandør. Bygningen skal danne en klimaskærm rundt om maskinanlægget, der er det centrale i projektet.

- Det er altid vores mål, at gennemføre projekter, der i sine løsninger fremstår afklaret og vi har styr på alle rådgiverled.

- I sådan en opgave har vi en løbende ping pong dialog med de involverede aktører, for få det til at hænge sammen med de øvrige funktioner i fabrikken.

 

Tegnestuen

Tegnestuen har været en aktiv del af den arkitektoniske udvikling på Færøerne, i snart 50 år. Den blev stiftet i 1978 under navnet Fuglø Arkitekter, og har siden ændret navn til Fuglark.

Tegnestuen har alle årene haft hovedsæde i Klaksvik, hvor nærområdet og den barske og storslåede færøske natur har været kilde til inspiration. Fagområderne og opgaverne har været talrige og spændt vidt i disse år.

Fuglark arbejder med projekter i alle størrelser og yder rådgivning indenfor byplanlægning og byrum, landskab, skoler og daginstitutioner, alderdomshjem og boliger m.m. Indgangen til projekterne er altid at høre og forstå kundens ønsker og behov. Opgaver løses i tæt dialog og samarbejde med byggeherren og dennes brugere.

- Vores projekter reflekterer vores medarbejderes kompetenceniveau og ajourførte viden, som konstant styrkes og fastholdes med målrettede efteruddannelser, siger Svend Sivertsen.

Tegnestuen er i dag ejet og drevet af arkitekterne Svend Sivertsen og Høgni Kastalag, der begge aktivt er med i udviklingen af virksomheden, så vel som de enkelte projekter. Tidligere har Svend Sivertsen også arbejdet ti år på en tegnestue i Grønland, og har grundigt kendskab til byggeri og myndighedssamarbejde deroppe.