SNA Arkitektur: Bygninger formidler fortiden på færøske Koltur

Allerede i begyndelsen af det 20. århundrede var man på Færøerne klar over, at øen besad en rig kultur- og naturarv. Sidst i 1980’erne pegede Det Færøske nationalmuseum, Tjóðsavnið på Koltur som “feltbiologisk station”, og i 2008 bevilligede A. P. Møller Fonden støtte til en gennemgribende tilbageførelse af Heimi í Húsi, som i dag er et frilandsmuseum, der repræsenterer en traditionel færøsk landbrugsbygd fra omkring 1870.

Interiør

I 2018 påbegyndte Tjóðsavnið sammen med SNA Arkitektur i Tórshavn at udarbejde en helhedsplan for Koltur, hvor man ud over at fremhæve øens kulturarv også ønsker at skabe en naturhistorisk fortælling om Færøerne. I den forbindelse er målsætningen at transformere naturen fra det eksisterende kulturlandskab til en uberørt natur, hvilket bl.a. sker ved at fjerne fårene fra halvdelen af øen, ligesom der udplantes hjemmehørende pilearter. I planlægningen af det kulturhistoriske felt har SNA fået tilkoblet professor Christoffer Harlang på som underrådgiver og Søren Vadstrup som konsulent. I tæt samarbejde med Tjóðsavnið har arkitekterne lavet en restaureringsplan for øens kulturarv, herunder med særlig fokus på genopbygning og restaureringen af bygningerne.

 

Bygninger på Koltur er altid under forandring

- Det har været centralt for os at se bygningers vedligeholdelse og renovering som en konstant, igangværende proces, et stofskifte i konkret betydning, hvor materialer hele tiden omsættes og med tiden udnyttes til forskellig brug. På Færøerne har man altid taget udgangspunkt i, at der er få resurser til rådighed – både materialer og de byggetekniske resurser (dvs. menneskerne og udstyret) – og det har givet en dynamisk og bæredygtig byggeskik, hvor nutiden hele tiden kan tænkes ind, og hvor huset aldrig står færdigt, men altid er under udvikling, udtaler sagsarkitekt fra SNA Arkitektur, Høgni T. Hansen.

 

Og set i lyset af den betydningsfulde bådebyggertradition, Koltur er kendt for, så fremstår håndværket i husenes indre med en tektonisk logik og bearbejdning  der har ligheder med japansk træteknik. Jern har været et dyrebart materiale, og derfor er træteknikken udviklet, så tømmeret samles med tapper, kiler eller i not.

 

Nye bygninger på Koltur er af samme materialer som de eksisterende, men de bærende konstruktioner og vægge laves med nutidige, præfabrikerede dele, hvilket gør det muligt at fastholde de eksisterende bygningers geometri og få en moderne komfort. For Høgni T. Hansen er den modulære tænkning en logisk del af den traditionelle færøske byggeteknik, da det har været naturligt, at man kan pille husene ned og bygge op igen. Øens yngste hus er et godt eksempel. Det blev oprindeligt bygget i den gamle bydel Heima í Húsi 1898 og blot to år senere flyttet den halve kilometer nord til den nye bydel Norðri í Gerði, hvor den står i dag og afspejler tidens forvandlinger.

 

 

- Det er tydeligt, hvordan løsningerne bliver enkle, når tingene er så nødvendige og svære at skaffe. Det gælder for 1856, men det er det samme i 2022. I den forbindelse har vi måttet revidere bygningerne en anelse, da vi har opdaget, at stenene på Koltur ikke er af særlig god kvalitet, og i forhold til hvordan, man traditionelt har bygget, så har man altid importeret træ, men ikke sten, og på den baggrund har vi valgt at arbejde primært med træ, da det dybest set er mere holdbart. Det vil være underligt at tilføre sten, når man ønsker at bygge autentisk, udtaler Høgni T. Hansen.

 

Arkitektur udviklet på baggrund af det forhåndenværende

På Færøerne er der ofte kraftig vind, hvilket bygninger skal kunne modstå, og det har man løst ved at bygge op i flere lag, hvor der er luftstille rum mellem ydre og indre vægge, der også kan bevare bygningens indre tørt.

 

 

- Som al arkitektur handler det om at lave bygningens indre så komfortabel som muligt. Og den måde at skærme sig mod  vin og vejr har givet det færøske hus et karakterfuldt  indre rum, hvor udviklingen sker gradvist og omskifteligt, fortæller Høgni T. Hansen og slutter af:

 

- Den her tilgang til at bygge, som vi udforsker på Koltur, kan efter min mening overføres til et bredere spektrum. SNA Arkitektur har også bygget skoler på Færøerne, såsom Skolen i Fløtum i Torshavn, og da det er vores eget projekt, kan jeg godt tillade mig at være en anelse kritisk over for præmissen bag. Vi vandt en arkitektkonkurrence, og her ønskede bygherre en global mediebevidsthed som referenceramme for projektet, fremfor de nære, færøske omgivelser. Derfor har man lidt ensidigt anvendt glas i stor stil, som vi kender det fra storbyer over hele verden, og det undrer mig, at man insisterer på løsninger, hvor risikoen for kvalitetens holdbarhed kræver kolossal omtanke og resurser for at lykkes i forhold til de færøske vejrforhold. Skolen er enormt flot, men står i kontrast til de gamle bygninger, der er udviklet af den lokale byggeskik, og som med sin udformning formidler den kulturhistorie, man kan opleve på Koltur.