<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
ABBs_new_domicile_in_Middelfart-top

Solceller og batteri har minimeret teknologivirksomheds energiforbrug

  • Materialer og Løsninger
  • Byggepladsen
  • Energi og Energioptimering
  • Tag og Facade
  • Byggeprojekter
  • 2024-11-07
  • | Af Redaktionen
  • Da teknologivirksomheden ABB skulle bygge nyt domicil, havde man en ambition om at få en energieffektiv bygning, og data efter et års drift viser store energibesparelser.

    Teknologivirksomheden ABB’s nye hovedsæde blev taget i brug i 2023 og er skabt med ambitionen om at samle ekspertise og samtidig reducere sit energiforbrug mest muligt. Målet var også at skabe et energieffektivt byggeri, der kan inspirere andre virksomheder. Allan Andreasen er forretningsdirektør hos ABB Electrification, som har leveret produkter og løsninger til det nye kontors energibesparende initiativer.

    - Vi har fra begyndelsen i 2021 til færdigt byggeri i 2023 haft en ambition om at få et domicil, der demonstrerer, hvor lidt energi vi kan nøjes med at bruge, når vi tænker energieffektivisering holistisk. Vores domicil er forhåbentlig et eksempel, som kan inspirere andre virksomheder og organisationer, der nu og her står foran at skulle bygge nyt, fortæller Allan Andreasen, der er forretningsdirektør hos ABB Electrification, som selv har leveret produkter og løsninger til de energibesparende initiativer, fortæller Allan Andreasen i en pressemeddelelse.

    Det nye byggeri i Middelfart har været i drift i over et år, og ABB kan nu dokumentere sine markante energibesparelser sammenlignet med de tidligere lokationer.

    - For rigtig mange virksomheder går størstedelen af energiforbruget til elektricitet. Det gælder også for os. Derfor var det vigtigt for os at fokusere på optimeringer af strømforbruget, siger Allan Andreasen, og tilføjer:

    - Det vigtigste bidrag til en grønnere forbrugsprofil kommer fra solcellerne på taget og ikke mindst batteriløsningen, hvor vi kan lægge strøm "på lager" fra perioder med høj produktion til perioder med ingen eller lav produktion. I praksis kan det være de lyse timers produktion, der kan trækkes på om aftenen og natten, hvor solens lys ikke giver energi.

     

    Tilbagebetalingstid på ni år 

    ABB har regnet på, hvor hurtigt deres "decentrale minikraftværk" i form af solceller og batteri kan betale sig hjem. Resultatet viser, at løsningen med de nuværende parametre har en tilbagebetalingstid på cirka ni år.

    - Virksomhederne har fået øjnene op for solcellernes styrke - både for miljøet og økonomiens skyld. Desværre er der mange, der ikke ved, at der kan gøres endnu mere til gavn for miljøet. Hvis vi ikke brugte batteri, ville vi nemlig ikke få den fulde gevinst, fordi vi så ikke kunne lagre energien til senere brug, når solcellerne ikke producerer. Det sparer penge, men betyder også, at strømmen generelt er mere miljørigtig, fordi vi kan bruge den lagrede, grønne strøm i de perioder, hvor elnettet leverer sort elektricitet, understreger Allan Andreasen.   

    Som en ekstra gevinst kan ABB’s batteri indgå i frekvensregulering, hvor Energinet, hvilket giver ABB mulighed for at balancere elnettet i Danmark og samtidig reducere tilbagebetalingstiden med op til to år.

    Selvom ABB endnu ikke har fuldt implementeret deres minikraftværk, forventes idet at være i fuld drift i anden halvdel af 2024.

     

    Store energibesparelser i praksis

    Samlet set har ABB reduceret energiforbruget med 71 % ved at samle sine to lokationer i Odense og Fredericia i det nye Middelfart-domicil. Dertil har ABB kunne spare yderligere 42 % af energien ved energieffektivisering. Tidligere var energiforbruget 2.215 MWh for de gamle bygninger, mens det nu er nede på 647 MWh i Middelfart.

    - Vores beregninger er meget tankevækkende. Vi har været i stand til at skære vores energiforbrug ned til under en tredjedel med hjælp fra de teknologiske og byggetekniske muligheder, der findes i dag. Det er dog stadig vigtigt, at man ikke ser investeringer i energioptimering som en kortsigtet investering. De fleste investeringer betaler sig tilbage med et fint afkast, men de lange briller skal på, slutter Allan Andreasen.

     

     

    Anbefalede artikler