<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Sisimiut Havn

Sisimiut skal have en dynamisk havn hele året rundt

  • Nordatlantisk Byggeri
  • Byggeriets udvikling
  • Renovering
  • 2024-11-04
  • | Af Mikkel Weber Sandahl

    Borgmester for Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen, ser renovering og udvikling af havnen i Sisimiut som en vigtig forudsætning for fortsat udvikling i området. Han fremhæver, at flere trawlere og krydstogtsskibe vil skabe arbejdspladser og fremgang for både borgere og virksomheder.  

    Malik


    Hvilken rolle har Sisimiut havn haft historisk og frem til i dag?

    - Havnene har, siden fanger-erhvervet skiftede over til fiskeri og til den dag i dag, haft meget stor betydning. Og selvom Grønlands Selvstyre har havnene som ansvarsområde, så har Qeqqata Kommunia i 2012 fået bygget en ny havn til 58 mio. kr. for at den nye havn kan være til gavn økonomisk. Dengang var der olieefterforskning i vores farvande, og olieefterforskningsselskaberne havde behov for en havn. Og havnene bliver, udover fiskeriet i dag brugt af krydstogtsskibe. 

     

    Hvorfor er renoveringen vigtig?

    - Kommunens havn bliver brugt i begrænset omfang, selvom den bliver brugt af krydstogtsskibene om sommeren i stor stil. Årsagen er, at den ikke kan bruges fuldt ud ved losning af trawlere, fordi overfladen ikke er dækket af cement. Derfor har vi finansieret dækningen med cement og påsætning af zink-anoder, således havnen kan være i brug mange år frem. Vi har kun en enkelt kajanlæg der kan benyttes til losning af trawlere, og når Royal Arctic Lines skib ligger ved kaj to gange om ugen, så kan trawlere desværre ikke losse af der. Men når kommunens havn er blevet repareret, så kan trawlerne losse af der, uden at tage hensyn til om RAL’s skibe ligger ved kajen.   

     

    Fortæl om den videre udvikling – hvad er planlagt?

    - Forskellige rederier har en fælles plan om at bygge et stort fryseanlæg på kommunens havn. Hvis dette lykkes, vil det være en fremgang i trawlernes losninger, og vil sikkert skabe blivende arbejdspladser i vores kommune.  

     

    Stiller I krav til de virksomheder, som skal stå for det – hvilke?

    - Vi arbejder lige nu på, at brugerne af havnene skal betale en brugerafgift fra det nye år. På den måde kan vi begynde at lægge midler fra til vedligehold i fremtiden.

     

    Hvad kommer den til at betyde for borgere og erhvervsliv på den korte bare?

    - Virksomheder eller lokalbefolkningen mærker altid på deres omsætning, at der er flere trawlere og krydstogtsskibe i byen. Derfor vil større brug af havnen have positive konsekvenser. 

     

    Og for Qeqqata Kommunia og Sisimiut på lange bane?

    - Vi er selvfølgelig interesserede i, at der er størst mulig indtjening på noget, kommunen selv har fået bygget for 58 mio.kr. Og hvis havnen kontinuerligt bliver vedligeholdt, vil den kunne holde i 100 år, så den vil altid være vigtig for kommunen. Jeg synes derfor, at byggeriet af havnen er en fremadrettet fornuftig beslutning.

     

    Hvilke visioner har du for Sisimiut – hvilken udvikling ønsker du som borgmester?

    - Som borgmester er jeg selvfølgelig interesseret i, at der sker en udvikling, og selv hvis jeg ikke var borgmester, så vil jeg gerne bo i en by i udvikling og hvor der sker noget. Og jeg ønsker som borgmester, at der ligger skibe ved kaj, som giver arbejde de fleste af ugens dage. Det er derfor vigtigt at udvikle infrastrukturen kontinuerligt, ligesom vi også bygger en ATV-vej fra Kangerlussuaq til Sisimiut, som vi forventer at få åbnet i oktober.

     

    Andre vigtige pointer i den her forbindelse?

    - Jeg mener, at overførsel af 25 mio. kr. fra byggemodning til forbedring af havnen vil have en bedre og hurtigere indvirkning på omsætningen.

     

    Læs flere artikler om Nordatlantisk Byggeri på vores temaside
    Anbefalede artikler