<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
iserit_top

Erfaringerne fra DGNB-certificeret grønlandsk boligbyggeri

  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • Materialer og Løsninger
  • IT og ny teknologi
  • Nordatlantisk Byggeri
  • Byrum
  • Målbar bæredygtighed
  • 2026-04-13
  • | Af Malene K. Holm
  • | Fotos: Iserit A/S

  • Iserits boligbyggerier i Tuujuk og Pinguaraq er certificeret efter den danske DGNB-manualog dokumenterer, at fornuftig byggeskik i Grønland lever op til internationale bæredygtighedsstandarder, ifølge projektchef Sara Asmussen.

    Mens en grønlandsk version af DGNB-certificeringen er på trapperne, bygger boligselskabet Iserit A/S nye boliger i Tuujuk, hvor første etape er DGNB Sølv-certificeret. Iserit var de første i Grønland til at bygge til DGNB med boligbyggerier i Pinguaraq, der blev nomineret til Nordisk Råds Miljøpris. Vi talte med Sara Asmussen, projektchef i Iserit A/S, om erfaringerne med at bygge til DGNB.

    Energioptimering er vigtig i boligbyggerierne og i Tuujuk-projektet har Iserit A/S opnået en energiramme, der er ned på at være cirka halvt så høj som det danske Bygningsreglements krav. Dette skyldes både ekstra isolering, energieffektive tekniske installationer samt ventilation med varmegenvinding. I et arktisk klima giver det særligt god mening at minimere varmetab, da opvarmning udgør en væsentlig del af energiforbruget, forklarer Sara Asmussen.

    – DGNB-certificeringen er en flot anerkendelse af byggerierne, siger Sara Asmussen, projektchef hos Iserit A/S, men understreger at bæredygtighed ikke kun opstår i beregninger. Den opstår i håndværket, i samarbejdet og kvaliteten i udførelsen, så bygningerne har lang levetid.

    tuujukTuujuk

    – Den vigtigste læring for os, er at samarbejde og kvalitet i udførelsen er afgørende. Lige fra rådgiver til håndværkeren, der står med skruemaskinen, skal alle gøre sig umage. Det er her, bygningens reelle holdbarhed skabes.


    Robusthed og trivsel står først

    Et bæredygtigt byggeri handler for boligselskabet om tre ting: Holdbarhed, indeklima og funktionalitet.

    – Hvor bæredygtighed i Danmark ofte handler om biodiversitet og mobilitet, er robusthed og lang levetid helt centralt i Grønland, forklarer projektchef Sara Asmussen.

    De største klimamæssige udfordringer i det arktiske for byggerier er kombinationen af kraftig vind, slagregn og fygesne – og på den anden side tør luft.

    – Vejret presser fugt ind i konstruktionerne, og derfor er tæthed og materialevalg afgørende. Samtidig kan den tørre luft påvirke materialer indvendigt, f.eks. kan trægulve arbejde og trække sig sammen. Begge dele skal håndteres konstruktivt.

    – Vi bygger derfor meget vindtæt og anvender f.eks. fibercementplader som vindspærre. Facader udføres i fibercement eller stål, fordi de kræver mindre vedligehold end f.eks. træbeklædning i det arktiske klima.

    For at opnå DGNB-Sølv har boligbyggeriet fokus på både miljømæssig bæredygtighed, bl.a. lavere energibehov - samt sundt indeklima og dokumentation.

    –Vi prioriterer godt dagslys, praktiske planløsninger og materialer, der er dokumenteret uden skadelige stoffer. Vi anvender indeklimamærkede materialer og har særligt fokus på at undgå emissioner som f.eks. formaldehyd.

    Desuden har man fokus på social bæredygtighed - og i boligerne er blandt andet skabt mulighed for at samles til kaffemik med plads til langbord, indrettet køkkener med plads til tilberedning af traditionel mad, depotrum med stikkontakt til kummefryser og indarbejdet vindfang med god plads til overtøj og våde støvler.

    iserit-PinguaraqPinguaraq

    iserit-Pinguaraq_1Pinguaraq

    iserit-CeresvejCeresvej

    iserit_1Ceresvej

     
     

    Lokale materialer, lavere energiforbrug og lang levetid

    Valget af byggematerialer er for Iserit A/S en balance mellem holdbarhed i arktisk klima, vedligeholdelse og miljøpåvirkning. Hvor det er muligt, har man anvendt lokale materialer – f.eks.lokale tilslag i beton og grus til belægninger. Træmaterialer er FSC-certificeret og kommer primært fra nordiske skove.

    – Ifølge livscyklusvurderinger – blandt andet fra Arctic DTU – fylder transport relativt mindre i det samlede klimaregnskab sammenlignet med materialernes produktion og bygningens drift. Derfor har vi haft størst fokus på materialevalg og energiforbrug i brugsfasen, siger Sara Asmussen.

    Ifølge Arctic DTU’s rapport Comparative life cycle assessment of four buildings in Greenland(2021) er det mest bæredygtige gerne at bevare og genbruge eksisterende hovedkonstruktioner – især beton.

    – Det princip arbejder vi konkret med i vores kommende renovering af Ceresvej 2, 4 og 6 i Nuuk, hvor tre bygninger fra 1960’erne skal transformeres frem for rives ned.

    Hvordan forventer I, at boligerne klarer sig med tiden?

    Boligselskabets vedligeholdelsesplaner for boligerne i Tuujuk og Pinguaraq rækker 60 år frem, og de første cirka 20 år forventer man kun lave vedligeholdelsesomkostninger. Herefter er planlagtudskiftning af for eksempel tagpap, fuger og tekniske installationer.

    – Efter 60 år vil en renovering være det mest bæredygtige – fremfor nedrivning. Energimæssigt forventer vi et fortsat lavt varmeforbrug på grund af den høje isoleringsstandard. Funktionelt er boligerne fleksible og nemt tilgængelige, blandt andet via elevatorer og forskellige boligstørrelser, siger Sara Asmussen.

    Betydningen af DGNB-certificering

    At boligerne i Tuujuk og Pinguaraq er blevet DGNB-certificeret har givet Iserit A/S dokumentation for den kvalitet, man tilstræber i sit boligbyggeri, fortæller Sara Asmussen:

    – Vi har blandt andet fået målt og dokumenteret indeklimaet, så vi ved, at der ikke er skadelige stoffer i boligerne. Samtidig har vi opnået en energiramme, der ligger cirka 50 % under Bygningsreglementets krav. At vi har opnået DGNB Sølv viser, at almindelig, fornuftig grønlandsk byggeskik faktisk lever op til internationale bæredygtighedsstandarder. Det er vi stolte af.

    – Nu ser vi frem til, at den første grønlandske DGNB-manual kan vi afprøve i praksis – blandt andet på projektet Ceresvej i Nuuk, slutter Sara Asmussen.

     

    Læs flere artikler fra byggeri i det arktiske

    Anbefalede artikler