<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
future-greenland_top
Annonce

Future Greenland samler verden om Nordatlantens nye rolle

  • Byggeriets udvikling
  • Anlæg
  • Nordatlantisk Byggeri
  • Landskab
  • Veje og Infrastruktur
  • Uddannelse og Rekruttering
  • 2026-04-15
  • | Af Stina Askholm Mellerup

  • Grønland står midt i en brydningstid, hvor geopolitiske spændinger og behovet for arbejdskraft sætter nye rammer for byggeriet. Det er bagtæppet for konferencen Future Greenland, som arrangeres af Grønlands Erhverv.

    – Det meste i Grønland er traditionelt offentligt drevet. For 16 år siden besluttede vi, at vi skulle have et forum for den private sektor. Future Greenland er den eneste erhvervskonference af sin slags heroppe, et sted hvor erhvervslivet mødes med politikere og internationale aktører, siger direktør Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv, som står bag konferencen.

    I år finder Future Greenland sted den 19. og 20. maj i Nuuk, og konferencen har udviklet sig til et centralt samlingspunkt for dialog mellem flere end 450 beslutningstagere fra ind- og udland. Temaerne følger udviklingen tæt. For to år siden var bæredygtighed i centrum. I år havde arrangørerne oprindeligt forventet at sætte fokus på digitalisering og AI, men verden ændrede sig.
     
    – Geopolitikken har overhalet os. Med Trump, en ny grønlandsk regering og en mere usikker verdensorden er vi nødt til at tale om muligheder og trusler. Hvordan spiller vi ind i den globale kontekst? Hvad betyder råstoffer, forsyningssikkerhed og nye handelsbarrierer for Grønland – og for byggeriet? fortæller Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv.

    future-greenland_1
    future-greenland_2
    future-greenland_3
     
     

    Populær konference

    Netop bygge- og anlægsbranchen mærker bevægelserne tydeligt. Grønlands strategiske placering og voksende internationale interesse skaber både investeringsmuligheder og pres på kapacitet. Infrastruktur, boliger og erhvervsbyggeri er afgørende, hvis Grønland skal kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft.
     
    – Hvordan skaffer vi de medarbejdere, vi har brug for? Og hvordan fastholder vi dem? Det er helt centralt for erhvervslivet – også i bygge- og anlægssektoren, og vi mærker da også en markant interesse for årets konference. Vi var næsten udsolgt 14 dage efter, at billetsalget åbnede. Vi ser en kæmpe interesse i Grønland fra resten af verden, siger direktør Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv.
     
    Programmet samler erhvervsledere, politikere og internationale eksperter, der diskuterer investeringer, grøn omstilling, råstofudvikling og Grønlands rolle i Arktis. For bygge- og anlægsbranchen er budskabet klart: Nordatlanten er ikke længere en perifer region, men et strategisk knudepunkt.
    Anbefalede artikler