Betonpladen i en terrændækskonstruktion har sat sig adskillige centimeter som følge af sammenpresning af de underliggende jordlag.
Sætninger i jorden under terrændæk kan give store bygningsskader
BYG-ERFA har udgivet et opdateret erfaringsblad med anvisninger om hvilke forundersøgelser, der bør gennemføres, og hvilke krav der bør stilles til de underliggende jordlag og til terrændækkets opbygning for at undgå skader på bygningens gulve.
Indbyggede skabe kan ikke lukkes pga. sætningsskader i terrændæk.
Hvis opbygningen udføres mangelfuldt, eller hvis der efterlades ikke-bæredygtige jordarter under direkte udlagt terrændæk, kan det føre til sætninger eller i værste fald brud i betonpladen i terrændækskonstruktionen. Ikke-bæredygtige jordarter kan f.eks. være muldjord, stærkt muldholdig jord, tørv, gytje, postglacialt ler, ukontrolleret fyldjord og utilstrækkeligt komprimeret sandfyld.
Sådan anviser det opdaterede erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA, ’Fundering af terrændæk (ID-nr. (13) 24 12 16)’, der erstatter det tidligere erfaringsblad af samme navn – og er forfattet af Anders Tønsberg Petersen, der er bygningsingeniør i Geo.
- Brud eller sætninger i jordlagene under et direkte udlagt terrændæk kan også medføre en række andre skader, f.eks. skævheder i gulvet, revner mellem gulve og vægge, revner i flise- eller klinkegulve, samt revner i indvendige vægge, opbygget på terrændæk, siger Anders Tønsberg Petersen.
- Disse skader viser sig bl.a. over døråbninger, i samlinger mellem vægelementer samt ved vægges forbindelser med ydervægge. Ved større sætninger ses skævheder i dørkarme og faste skabe så døre og låger klemmer eller ikke kan lukkes, samt revner ved indvendige vægges sammenbygning med lofter eller gulve, tilføjer han.
Læs også:
Markedsdirektør hos Dansk Miljørådgivning (DMR), Lars Mortensen: Er jordhåndtering blevet et cirkus?Kapillarbrydende lag
Et kapillarbrydende lag indgår i opbygningen af alle terrændæk og skal hindre opsugning af fugt fra undergrunden til terrændækket og dermed hele gulvopbygningen. Fastlæggelse af det kapillarbrydende lags egenskaber kan ske på basis af Drænnormen DS 436, der angiver, at laget bør være dobbelt så tykt som den kapillære stighøjde i det valgte materiale, dog mindst 150 mm, anviser erfaringsbladet.
Principskitse af konstruktion med kapillarbrydende lag af letklinker eller EPS.
- For at sikre at det kapillarbrydende lag holdes tørt, skal laget drænes, hvis der er risiko for grundvandsspejl nær terræn/gulvkonstruktionen, og drænvandet skal bortledes fra konstruktionen ved f.eks. drænrør og drænslanger. Det betyder, at der under det kapillarbrydende lag skal være et veldrænende lag af sand eller grus, og at drænvandet skal bortledes fra konstruktionen ved f.eks. drænrør/-slanger til evt. omfangsdræn, siger Anders Tønsberg.
Hvis der ikke udføres omfangsdræn, skal terrænforhold omkring bygningen, jordarten ned til fundamentets underkant og fundamenternes geometri sikre, at der ikke kan ske opstuvning af vand op i det kapillarbrydende lag under gulvet.
- Hvis der udføres et kapillarbrydende lag bestående af EPS, skal man være særlig opmærksomhed på, at laget holdes tørt i en sådan grad, at der ikke opstår opdriftsproblemer, siger forfatteren af erfaringsbladet og henviser til dettes fulde indhold.
Læs også:
Test af 3D maskinstyringssystem, der forenkler jordarbejde
Revnet flisegulv som følge af sætninger i ikke-bæredygtige jordlag.
Krav til deformationsegenskaber
I det nationale anneks til geotekniknormen DS/EN 1997-1 er der som generel vejledning angivet, at sætningerne af terrændæk ikke bør overstige de omkringliggende vægges sætninger med mere end 5 mm.- På baggrund af geotekniske boringer kan sætningerne vurderes på basis af enten laboratorieforsøg på udtagne jordprøver eller ud fra erfaringsparametre og kendskab til den sætningsgivende last på dækket, siger Anders Tønsberg Petersen.
- Udførelsen af laboratorieforsøg sker i praksis ofte i forbindelse med specielle konstruktioner eller jordtyper, men sjældent ved almindeligt husbyggeri. Den geotekniske undersøgelse bør altid angive et skøn på deformationsparametre til brug for sætningsvurderinger. Den bør desuden give anbefalinger til nærmere undersøgelser, og til hvordan arbejdet udføres, hvis der er truffet specielle jordtyper.
