Er jordhåndtering blevet et cirkus?

I forbindelse med de seneste års større fokus på håndtering af jord, oplever du så et større pres fra kommuner og regioner på dokumentation af håndtering af jord, og har det givet uhensigtsmæssige tiltag?

- Jeg oplever ikke, at det har givet uhensigtsmæssige tiltag. Lovgivningen er stort set uændret. Den øgede opmærksomhed kommer snarere fra bygherrer og entreprenører, som i højere grad sikrer, at de overholder kravene. Jordhåndtering er en væsentlig del af ethvert byggeprojekt, og korrekt dokumentation er afgørende for at undgå sanktioner og forsinkelser.

 

Bliver I involveret i flere sager, end før, hvor der er udfordringer med, hvordan jorden er håndteret?

- En tydelig tendens er, at bygherrer nu involverer sig langt mere i jordhåndteringen. Så ja, flere bygherrer og entreprenører allierer sig med rådgivere for at navigere i de komplekse regler og tilladelser, der er nødvendige for korrekt jordhåndtering. Selvom det kan være omkostningstungt at inddrage miljørådgivere, giver det bedre muligheder for at finde løsninger og optimere projektstyringen.

- For at minimere disse risici arbejder vi konstant på at finde intelligente løsninger, der ikke blot reducerer mængden af jord, der skal flyttes, men også tager højde for klimaaftryk og økonomi. Da priserne på jordflytning er stigende, er det blevet en af de tungere poster i et projektbudget. Derfor er det afgørende at prioritere jordhåndteringen tidligt i planlægningsfasen for at undgå ubehagelige og dyre overraskelser senere i processen.

 

Er der tilfælde, hvor mangelfuld planlægning af jordhåndteringen har medført alvorlige økonomiske eller logistiske problemer for bygherrer og entreprenører?

- Det er ikke en ubetydelig risiko, bygherrer løber, hvis jordhåndteringen ikke er planlagt grundigt fra starten. Vi har set, at op til 5-10 % af den samlede bygge- og anlægssum kan være på spil, når det kommer til jordhåndtering. Hele projektets provenu kan i værste fald gå tabt, hvis jordhåndteringen ikke håndteres korrekt fra begyndelsen. Derfor er der en betydelig gevinst ved at prioritere denne del af projektet fra starten.

- Og i lyset af nylige sager, såsom Nordic Waste-skandalen, står jordmodtagere over for udfordringer med manglende kapacitet. Derfor søger flere entreprenører nu hjælp til at styre jordhåndteringsprocessen, herunder ansøgninger om tilladelser, miljøprøver og indhentning af priser. Det er vigtigt at have tilladelserne på plads og inkludere jordhåndteringen i projektets tidsplan fra starten. Uden den rette planlægning kan hele projektets økonomi risikere at blive undermineret, siger Lars Mortensen.

Ulrik Poulsen, kloakmester og entreprenør

Denne kapacitetsmangel mærkes tydeligt blandt DM&E’s medlemmer, herunder Ulrik Poulsen fra Auning, som arbejder som kloakmester og entreprenør i Randers og på Djursland. Hans virksomhed udfører blandt andet nedbrydningsopgaver og specialiserer sig i håndtering af miljøfarligt affald, herunder forurenet jord, som bortskaffes til deponering. Ulrik Poulsen mærker tydeligt, hvordan de skærpede regler og den øgede fokus på jordhåndtering, især for forurenet jord, har betydning for hans daglige arbejde:

- En af vores største udfordringer er, at der mangler modtagesteder for forurenet jord. Der er ganske få steder, hvor man kan aflevere denne type jord, og afstanden fra arbejdspladserne til disse jordhoteller er ofte lang. På Djursland har vi kun omkring fem modtagesteder, men de har ofte ikke kapacitet til at modtage jorden på grund af pladsmangel. Det betyder, at vi må finde alternative deponeringssteder, hvilket kræver ekstra tid og ressourcer. Det gør hele processen med håndtering af forurenet jord betydeligt mere omkostningstung.

- En lang transporttid er heller ikke særlig miljøvenlig, og det føjer yderligere til omkostningerne. Dertil kommer, at deponeringen af forurenet jord er blevet væsentligt dyrere. Priserne er steget med 50-100 % per ton, hvilket både bygherren og entreprenøren mærker, da vi typisk står for betalingen, som afregnes per ton, siger Ulrik Poulsen.

 

Hvilke tiltag kan man gøre for at være proaktiv og optimere jordhåndteringen i et bygge- eller anlægsprojekt?

- En af de vigtigste tiltag, man kan tage for at optimere et projekt, er at gennemføre forundersøgelser – forkartering – hvor man analyserer jordens egenskaber og sammensætning. Dette gøres typisk gennem miljøprøver i henhold til jordflytningsbekendtgørelse 1452, hvilket giver en præcis klassificering af jorden. Denne viden gør det muligt at indhente korrekte priser fra jordhoteller og vurdere, hvilken jord der kan genanvendes, forklarer Lars Mortensen.

- Mange aktører er ikke opmærksomme på bekendtgørelsens bilag 3, hvor jordprøver fra intakt jord kan udelades, hvis de øverste miljøanalyser i den intakte jord er rene. Tilsvarende er der en 50% regel ved jordpartier over 90 ton (3 jordprøver), hvor der tillades op til 50% overskridelse på indholdet af miljøfremmede stoffer, hvis eller gennemsnittet for analyser er under jordkvalitetskriteriet. 

- Forkartering giver bygherren en stor fordel. Det sikrer, at du har den nødvendige viden om den jord der skal håndteres i projektet, før du begynder. Det er en afgørende faktor for at kunne styre jordhåndteringen effektivt og undgå dyre overraskelser, siger han.

 

Når vi taler om genanvendelse af jord, hvorfor ser vi ikke flere mindre entreprenører benytte denne mulighed? Hvilke udfordringer forhindrer dem i at gøre det?

- Selvom der er klare fordele ved at genanvende jord, er der stadig nogle praktiske og juridiske udfordringer, som især mindre entreprenører oplever. For mindre projekter, som f.eks. omfangsdræn, kan genanvendelse af jord virke uoverskueligt på grund af de lavpraktiske forhold, som opmagasinering og miljøprøver, siger Lars. Desuden kræver genanvendelse ofte tilladelser, hvilket kan gøre processen besværlig.

- Genanvendelse er dog ikke kun en fordel for klimaet; det kan også have en økonomisk gevinst. Når det gælder genanvendelse tæt på bygninger, vælger mange jomfruelige materialer for at minimere risikoen, men i grønne områder er genanvendelse en fornuftig løsning, afslutter Lars:

- Med de nye klimakrav vil vi sandsynligvis se en stigning i brugen af genanvendt jord, og det er et område, du bliver nødt til at forholde dig til – uanset om du oplever det som et jordcirkus eller ej.