Niveauet skal højnes inden for nedrivning, sanering og kloakarbejder

- Brancher som nedrivning og miljøsanering skal tages mere seriøst og har brug for et løft i professionel retning, fortsætter Sebastian Skipper Ravn fra brancheorganisationen DM&E. Tiden er moden og branchen er klar til, at vi begynder at snakke autorisation, kontrol og efteruddannelse, mener chefkonsulenten.

 

Det handler i første omgang om selektiv nedrivning. Som i mange andre dele af byggebranchen er det nødvendigt at tænke miljøhensyn ind i arbejdet. Genbrug af materialer i forbindelse med nedrivning er det åbenlyse næste skridt. Men, som det er med så meget, er det ikke “bare lige”.

- Selektiv nedrivning stiller nye krav om viden, miljøscreening og ressourcekortlægning, og her er krav om efteruddannelse en god idé, mener Sebastian Ravn.

Autoriseret selektiv nedrivning

- Det er i det hele taget en god idé at arbejde hen imod et lovkrav om at gøre al nedrivning til selektiv nedrivning. Det er også kommet på tale at lave en autorisationsordning for nedrivning. Der er allerede en igangværende høring i branchen, som forhåbentligt udmønter sig i et lovforslag om et år eller to, fortæller Sebastian Ravn.

Grænsen for hvornår selektiv nedrivning skal være gældende er lige nu til diskussion, og oplægget er for bygninger over 250 m2.

- At sætte grænsen ved 250 m2 giver ingen mening, og vi anbefaler på det kraftigste at sætte den lavere - eksempelvis ved 50 m2, foreslår Sebastian Ravn og fortsætter: På samme vis er det nærliggende også at tale om autoriseret sanering. Og ikke blot asbestsanering men sanering i det hele taget, så vi også får taget hånd om de andre miljøfremmende stoffer såsom PCB og tungmetaller.

 

Mere kontrol på kloakarbejder

Kloakarbejder er som bekendt allerede underlagt en autorisationsordning, som branchen nyder godt af, mener Sebastian Ravn.
- Autorisation skaber et mere lukket marked, hvor der kun er plads til de seriøse og de professionelle, hvilket alt andet lige er en god ting. Kloakmestrene kontrolleres hvert andet år i deres kvalitet ledelsessystem i forhold til, hvordan de udfører deres opgaver og andre ting, siger Sebastian Ravn.

 

Men han mener, at man bør gå længere endnu:
- Hvorfor ikke lave stikprøvekontrol, hvor man tager ud fysisk og ser på det udførte arbejde? Og måske kan man også overveje at stille andre krav. Det ville alt andet lige højne kvaliteten af det udførte arbejde.

 

 

Kommunerne skal med ind over

Sebastian Ravn er naturligvis klar over, at øget kontrol ikke nødvendigvis falder i god jord i branchen. I forlængelse heraf plæderer han for, at det er vigtigt, at kontrollen giver mening.
- Kravene skal være synlige og gennemskuelige, og derfor er det vigtigt, at også kommunerne involveres i processen. Begge parter skal kunne tale sammen og have samme viden om processen, og om hvordan arbejdsgangene er. De mange skiftflader mellem offentligt og privat regi i forbindelse med kloakarbejder kan også skabe forvirring. Det kræver, at der er en fælles forståelse for ikke bare hvilke krav der stilles, men også hvorfor de stilles, og hvordan de efterleves. Det handler til syvende og sidst om kommunikation, erkender Sebastian Ravn.

 

Større behov for gode kloakker

Det er jo sådan med kloakinstallationer, at det er først, når de ikke virker efter hensigten, at man bliver opmærksom på dem.
- Det er et stigma, vi er nødt til at komme af med, for klimaforandringerne vil alt andet lige kun skabe større behov for gode kloakker i både kommunalt og privat regi. Man kunne derfor også forestille sig at lave en tilstandsrapport for kloakker ved hussalg, som vil være med til at højne tilstanden af de private kloakker. Det har der været snakket om i flere år, og nu er tiden kommet til at få snakken op på et realpolitisk plan, siger Sebastian Ravn.