Selektiv nedrivning: Hvad er potentialet for de små entreprenører?

Miljøstyrelsen satte i 2016 gang i projektet ”Cirkulær forretning – gør branchen fremtidssikret”, hvor DM&E har undersøgt mulighederne for at fremme cirkulær forretning blandt brancheforeningens medlemsvirksomheder. Projektet er nu gennemført i samarbejde med Erik Lauritzen fra Lauritzen Advising, der har fungeret som ekstern konsulent, og rapporten fra Miljøstyrelsen bliver snarligt publiceret.

 

En betydelig del af DM&E medlemsvirksomheder udfører nedrivningsopgaver i større eller mindre grad. En del af de virksomheder, der udfører nedrivningsopgaver, betegner sig som nedriver, mens en stor del betegner sig som entreprenører. Chefkonsulent ved DM&E Entreprenør, Sebastian Skipper Ravn, har oplevet en overraskende stor interesse fra sine medlemmer for at være med på den her dagsorden, hvor mange er gået fra at være berøringsangste til at være aktive medspillere med en positiv holdning, fortæller han.

 

- Selektiv nedrivning er et område, som de små og mellemstore entreprenører er nødt til at forholde sig til. Vores hovedfokus har været at få disse små virksomheder til at tænke over hvordan, de kan spille ind i den her dagsorden. De store nedrivere arbejder typisk med det i byerne, hvor det kan gøres mere industrielt, mens det er de mindre entreprenører, som står for det på landet, hvor der er en stor masse af nedrivningsklare gårde og villaer.

 

 

Hvor ligger værdien i at genanvende byggematerialer?

For Sebastian Skipper Ravn har det centrale for projektet ”Cirkulær forretning for DM&E Entreprenører” været at få viden og erfaringer, som kan danne grundlag for det videre arbejde med at højne og forbedre genanvendelse af bygge- og anlægsaffald.

 

Under projektforløbet er der identificeret i alt seks egnede nedrivningsprojekter, hvoraf tre projekter er gennemført som almindelige traditionelle nedrivninger, hvor der ikke er foretaget særlige initiativer for at øge eller forbedre genanvendelsen. Disse er projekter er valgt for at opsamle konkrete data for den nuværende situation både med hensyn genanvendelsespotentiale, affaldsmængder, tids- og ressourceforbrug samt logistik. Tre projekter er gennemført på en måde, hvor der er taget særlige initiativer for at højne eller forbedre genanvendelsen, CØ-nedrivninger. I nogle af projekterne er der kigget på alle materialefraktioner, mens andre kun har koncentreret sig om enkelte fraktioner, eksempelvis trækonstruktioner.

 

 

Ifølge Sebastian Skipper Ravn er det nemmere at tænke i cirkulær økonomi på de store projekter, ligesom potentialet varierer meget fra sag til sag.

 

- Rapportens konklusioner viser, at der for de tre CØ-nedrivningsprojekter kan opnås en CO₂ besparelse kontra traditionel nedrivning. Størrelsen af besparelse er styret af hvilke materialer, som er mulige at genbruge fra det pågældende nedrivningsprojekt. Omkostninger forbundet med CØ-nedrivningen kontra traditionel nedrivning er større, men i sager, hvor der er mulighed for en vis omsætning i form af efterfølgende materialesalg kan den totale omkostning godt være rentabel for CØ-nedrivningen i forhold til den traditionelle nedrivning. Men i virkeligheden er det svært at bruge viden fra et enkelt projekt på det næste, da man ikke kan rive den samme bygning ned to gange. Derfor er det vigtigt, at der kommer fokus på ressourcekortlægning, inden nedbrydningen begynder, og her er vi med i et andet projekt blandt andet med Teknologisk Institut og Erik Lauritzen, som der har været stor interesse for blandt vores medlemsvirksomheder, fortæller Sebastian Skipper Ravn og slutter af:

 

- Ud fra vores erfaringer i projektet må vi sige, at der skal puttes penge i udviklingen fra politisk hold. Her bør man se på den samlede CO2 gevinst ved selektiv nedrivning, når nedrivningsarbejdet skal prissættes, da man ikke skal bruge en masse energi på eksempelvis at producere nye byggematerialer.