Lufthavne i Grønland: Klima, infrastruktur og undergrund stiller store krav

Jonas projektleder på I til venstre, Niklas i midten, projektleder Søren Søes projektleder på N og Q til højre

At bygge lufthavne i Grønland er langt fra lige ud af landevejen…

Faktisk er der i den grad brug for kreativ faglighed og teknisk tilpasningsparathed, når komplekse byggerier som lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq skal opføres og leve op til moderne forventninger til komfort og internationale krav til sikkerhed.

- Udfordringerne er mange: Undergrunden er fjeld, kalenderen tillader kun ydre etablering i sommerhalvåret, alle materialer skal sejles dertil. Om sommeren står solen højt, om vinteren tager snemasser over, og infrastruktur som kloak, strøm og varme er meget anderledes end det, vi kender fra f.eks. vores løbende indsats i CPH – Københavns lufthavn, siger Niklas Frederiksen, civilingeniør i bygningsdesign og VVS- og ventilationsrådgiver i Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S.

I mange tilfælde det med andre ord nødvendigt at skabe lufthavnens egen forsyningsproduktion, for der er hverken fjernvarme eller gas i det grønlandske fjeld.

- Alt skal etableres fra grunden, fordi der er kun el-opvarmning og oliekedler som backup deroppe. Kombineret med vores moderne forventninger til indeklimakomfort giver det en kompleks projektering, som er en spændende, faglig udfordring at være en del af at løse.

 

Opvarmede elkabler, isolerede afløb og smeltevand

Fordi lufthavnene i Grønland er bygget direkte på fjeld, skal der sprænges meget præcist, så installationernes etablering i ’jorden’ passer fra starten – også mellem bygningerne. For man kan ikke lige grave et ekstra rør ned midt i opførelsesprocessen, lyder det. Installationer på Grønland udsættes desuden for nogle store og svingende, klima og temperaturmæssige forskelle, hvilket stiller andre krav til projekteringen end vanligt i Danmark.

- Vi afviger fra danske løsninger på f.eks. ledningsdybder og isoleringstykkelse på rør i jord og det fri. Nogle rør bliver elektrisk opvarmet, så de ikke kan fryse. Afløbsrørene isoleres og el-traces, så spildevandet, der skal løbe ud, ikke fryser til is på vej over til opsamlingstanken. Og så er der vandet, der opstår, når vinterens sne smelter. Hvor løber overfladevandet hen? Og hvor løber smeltevandet fra fjeldets underjordiske lag hen? Der er mange faktorer at tage hensyn til, siger Niklas Frederiksen.

Selvfølgelig føles anvisningerne fra den lokale forsyning på Grønland, understreger han, for alt skal sikres mod frost og de andre udsving i klimaet. Så indtag af luft til ventilationsanlæggene sikres f.eks. med et indtagskammer, så sneholdig luft undgås – og køling af kontroltårne, der også om vinteren udsættes for stærk sol, nedkøles korrekt.

- For mig fagligt er det fantastisk at være med til projekter som disse lufthavne, for jeg får virkelig lov til sammen med vores team og samarbejdspartnere at tænke fagligt komplekst og kreativt. En lufthavn rummer jo også en brandstation og et lastbilværksted, så der er mange funktioner og risici i spil i sådan et byggeri – og det er bare udfordrende og spændende.

 

Byggeriet begynder, før projekteringen er færdig

”Meget er anderledes, når du projekterer på Grønland”, siger Jonas Graabeck Andersen, stærkstrømsingeniør og el-rådgiver i Spangenberg & Madsen (S&M).

- Eksempelvis måtte arbejdet med fundamentet begynde, mens vi projekterede færdig, fordi klimaet på Grønland kun tillader udendørs arbejde i sommerhalvåret. Så er vi som projekterende nødt til at projektere mere fremsynet, visionært og gennemtænkt, så vi har forudset eventuelle behov eller ændringer allerede i første projekteringsforslag, siger Jonas Graabeck Andersen og roser samarbejdet med både MT Højgaard og KJ Greenland.

Foto af Jonas Graabeck

Sammen med Niklas Frederiksen og andre kollegaer i S&M-afdelingen Byggeri Øst har Jonas Graabeck Andersen arbejdet på den mest optimale projektering af de lufthavne.

- Fagligt er der store sikkerhedskrav forbundet med at bygge lufthavne. En ting er sikkerhed og krav ift. godkendelser til international flytrafik. Dette stiller f.eks. krav til opbygning af installationer og vægge mellem airside og landside-grænsen. En anden ting er forsyningssikkerhed, da en lufthavn jo ikke pludselig må mangle strøm, så flyene ikke kan lande. Byerne i Grønland ligger geografisk langt fra hinanden og er elmæssigt ikke forbundne, så strømafbrydelser er mere normalt deroppe end her i Danmark. Sådan nogle forhold er virkelig udfordrende og spændende at arbejde under og med – det udvikler virkelig ens faglige mindset.

 

Læs flere artikler om Nordatlantisk Byggeri på vores temaside