<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
JMM-stemas

Stemas-direktør Robert Kjærgaard foran den nye Wacker Neuson EW100 hjulgraver. Nu satser firmaet på at få den nye model med i grusgravene.

Johs. Møller og Stemas på charmeoffensiv i landets grusgrave

  • Byggepladsen
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Anlæg
  • 2023-04-17
  • Der er plads til leg, når de store drenge går i sandkassen. Johs. Møllers Maskiner og Stemas besøger sammen med CBS Wearparts Asklev Sten og Grus ved Hampen sydvest for Silkeborg fredag den 12. samt lørdag den 13. maj og hos NCC Nyrand i Svebølle ved Kalundborg fredag den 26. og lørdag den 27. maj.

    – Vi har lyst til at vise vores grej frem her i en ellers messe-fattig periode, og så har vi fået lov til at rykke ind i grusgravene sammen med firmaet CBS Wearparts i Glumsø, som har store knusere og sorterere på programmet, fortæller direktør Leif Rudebeck Petersen hos Johs. Møllers Maskiner A/S.

     

    – Der bliver tale om et par vaskeægte åbent hus-arrangementer, som altså henlægges til grusgrave. Men foruden masser af maskiner både fra Johs. Møllers Maskiners import, Stemas-programmet og fra CBS Wearparts forskellige mærker, gør vi også klar til at tage imod i et telt, hvor vi byder på godter til ganen. En pølsevogn køres i stilling, og det samme gør en kaffevogn. Dermed bliver der tale om lidt af en festivalplads centreret om det tunge grej til entreprenørbranchen, siger Leif Rudebeck Petersen.

     

    Liebherr-power på display

    Selv møder Johs. Møllers Maskiner med fuld power fra det omfattende Liebherr-katalog. Både læssemaskiner, dumpere og dozere vil være klar i grusgraven, hvor besøgende både kan kigge i motorrummene, snuppe en walk-around om maskinerne og også indtage kabinerne og prøve grejet af.

     

    – Alt kan testes, og jeg forudser, at alt også vil blive testet. Entreprenører og maskinførere er både nysgerrige, interesserede og kritiske, når det gælder de store maskiner. Det vil alle tre firmaer gerne honorere med fri adgang til hestekræfterne, siger direktøren.

     

    Johs. Møllers Maskiner A/S planlægger at køre i sandkassen med heste nok til adskillige kæmpe-stutterier. Totalt 1959 hestekræfter fordelt på syv forskellige Liebherr-maskiner fra den høje ende.

    Der bliver tale om 24 tons gravemaskinen R922, 32 tons graveren R930 og gravejernet R945, som klemmer badevægten med 42 tons. De kan alle tre læsse med top i både en L580 Xpower gummihjulslæsser og i den større L586 Xpower. Liebherr-dozeren PR736 vil også være med, og det samme gælder for den nye Liebherr-dumper TA230, som allerede har lagt godt fra land på salgslisten hos den danske importør.

    liebherr-jmm-stemas1Liebherr-gummigeden L586 kører med, når Johs. Møllers Maskiner viser frem hos Asklev Sten og Grus ved Hampen og efterfølgende hos NCC Nyrand i Svebølle.

     

     

    Et El Dorado for store legebørn

    Kollegerne hos det andet selskab fra JMM Group, Stemas A/S, møder frem med såvel læssemaskiner som gravemaskiner på bånd, hjulgraver og komprimeringsmateriel, alt sammen fra Wacker Neuson-programmet. Men også rødt Himoinsa-grej i skikkelse af både generator og lystårn.

     

    – Opfordringen fra os lyder simpelthen: Kom ud og leg. De to åben grusgrav-arrangementer bliver et El Dorado for store drenge, og piger er så sandelig også velkomne. Vi har en omfattende maskinliste med læssemaskinerne WL34, WL52 og den nye EW100 hjulgraver, hvor vi håber at kunne præsentere den nye EW100-2 model, siger Stemas-direktør Robert Kjærgaard.

     

    Stemas-folkene gør også klar til at stikke skovlene i gruset både i Hampen og i Svebølle. Med på maskintransporterne kommer såvel gravemaskinen Wacker Neuson ET65 som den større ET90.

    Wacker Neusons elektriske komprimeringsgrej fra det stadig voksende Light Equipment-sortiment kommer også i aktion. Og Stemas kan selv producere strømmen i grusgravene og skabe lys over land med henholdsvis generatoren HRYW-60 S5 og lystårnet Apolo H-Box fra den spanske producent Himoinsa.

     

     

    liebherr-jmm-stemasJohs. Møllers Maskiner A/S møder frem med blandt andet dozeren Liebherr PR736.

    Knus og sortering

    CBS Wearparts har en række importmærker i afdelingen for sorterings- og knuseranlæg, stakketransportører og sorteringsskovle. Firmaet har sat både Maskin Mekano og SBM på listen over dieselelektriske anlæg til at knuse og sortere, mens Barford får tjansen med at transportere materialerne videre med en stakketransportør. Tillige medbringer CBS Wearparts sorteringsskovle fra den finske producent Allu.

     

    Johs. Møllers Maskiner, Stemas og JCB Wearparts har i øvrigt inviteret yderligere aktører til at være med i grusgravene. Derfor skriver også Leica, Engcon og NDI sig på udstillerlisten. Leica med sine geosystemer, mens Engcon naturligvis står for tiltrotatorerne. NDI – Nordisk Dæk Import – byder på dæk til entreprenørmaskinernes arbejde også i grusgrave.

    Anbefalede artikler