Jesper Theilgaard: Fællesskaber kan sætte skub i den grønne omstilling

Klimaforandringer med øgede nedbørsmængder bliver ikke mindre i fremtiden, og man bør derfor som bestyrelsesmedlem i en andelsboligforening allerede nu gribe fat om nældens rod. For selv små tiltag kan gøre en positiv forskel for de kommende generationer, hvis flere slår sig sammen i en aktiv indsats i forhold til den grønne omstilling.

– Fællesskaber kan noget, da vi sammen med andre kan gøre meget mere, end man som enkeltperson kan udrette. Derfor kan en boligforening skabe en betydeligt impact, da den som en enhed rummer mange menneskers forbrug på én gang, siger Jesper Theilgaard, der efter 28 år som fast meteorolog på Danmarks Radio har valgt at fortsætte sit arbejdsliv efter pensionsalderen som klimaforkæmper på egen hånd i sit konsulentfirma klimaformidling.dk.

Han anbefaler, at man som boligforening først og fremmest bliver bevidst om, hvad det er for et geografisk og klimamæssigt område, man bor i. Det vil gøre det langt lettere at sætte ind med de rigtige værktøjer til at lede vandmængderne videre og beskytte sig selv som boligejer. Selv om det kan virke uoverskueligt, kan man begynde med også at kigge sit forbrugsmønster og ressourceforbrug.

– Jeg er selv opvokset ved et sumpet område ved Gudenåen, hvor man allerede dengang også oplevede problemer med vand. Uanset hvad man har af udfordringer, vil de kun blive større over tid, så man skal finde en måde, hvorpå man kan lave vandafledning, fortæller Jesper Theilgaard, der opfordrer til, at man ikke skal være bange for at tage mere langsigtede beslutninger i forhold klimasikring, herunder nedbør, kystsikring og forhøjet grundvand.

- Jeg har som tidligere husejer selv oplevet en oversvømmelse i juli 2011. Det var en øjenåbner for os og mange andre, at vandet transporteres langt væk fra epicenteret via kloakkerne. Foto: Jesper Theilgaard

Vandløb i stedet for kedelige græsplæner

Der er mange måder, hvorpå man som boligforening kan beskytte sin bolig, lyder det fra Jesper Theilgaard. Det kan f.eks. gøre en positiv forskel – selv på mindre arealer mellem bygninger – hvis man får ledet vandet ind i små vandløb eller søer, der kan bidrage til ekstra biodiversitet. Når man omlægger landskabet af hensyn til klimaforandringerne, kan det betyde, at små græsplæner erstattes af noget andet.

– Hvis man er bevidst om de risici, som vandopsamling kan have i forhold til børn, kan sådan nye områder være til enorm glæde for beboerne. Store græsplæner er pæne, men også lidt kedelige, så man kan vælge at se klimatilpasningen som en mulighed for at skabe nogle landskabsmæssige oplevelser, forklarer Jesper Theilgaard og fortsætter.

– Man kan bruge vandet optimalt, så det bliver en værdi i stedet for et problem. Store mængder af vand, uanset om det er nedbør, vand fra åer, havet eller grundvand, er risici, som vi alle er udsat for. Vi kan dæmme op for udfordringerne ved f.eks. at lægge grønne tage, skabe forsinkelser på vandet via faskiner, etablere regnvandsbede og undgå hård belægning samt evt. afkoble sin kloak fra den kommunale spildevandshåndtering.

Krav om solceller

Udviklingen er ifølge Jesper Theilgaard desværre gået lidt i stå i Danmark i de senere år, da det kniber med at nå egne 2030-klimamål. Han finder det bekymrende, da også det seneste COP-møde viste, at landenes enighed om større reduktionsmål mere peger hen imod en opnåelse af 3 grader end 2 grader.

– Det slækkede krav øger risikoen for oversvømmelser – og set i det perspektiv er det umiddelbart nemt at sætte 14 mia. kr. af til at bygge diger, men det rækker kun et lille stykke af vejen, forklarer Jesper Theilgaard, som understreger, at den grønne omstilling derfor især handler om ansvar.

Han ser forholdet mellem pres fra lovgivning oppefra og pres fra fællesskaber nedefra som værende en del af trekanten mellem myndigheder, forbrugere og virksomheder. De er alle afhængige af hinanden og påvirker hinanden indbyrdes.

– Det er et forhold, som kan gå op i en højere enhed, hvis det går godt. Medierne står i midten, og de har fantastisk evne til at påvirke udviklingen, men de har ikke været særligt gode til at tage dagsordenen på sig i mange år. De har dog et særligt ansvar i den grønne omstilling, og det har de langt om længe erkendt. Det er særligt vigtigt, at man – nedefra i fællesskab via f.eks. boligforeninger – tror på, at man godt kan påvirke ting op ad i systemet, fortæller Jesper Theilgaard, som er ærgerlig over den modstand over for f.eks. ”jernmarker” med solceller og vindmøller tæt på beboelse.

Han erkender, at jernmarker ikke er smukke, men de er nødvendige, så længe der ikke findes gode alternativer på kort sigt.

– Jeg plejer at sige, at det er en pris, vi må betale for fortidens synder. Men man kunne – i stedet for at skæmme naturen – udnytte store p-arealer, som kunne overdækkes med solceller. Solceller på taget burde også være et krav til alt nybyggeri, forklarer Jesper Theilgaard og påpeger, at det er muligt, at der skal justeres på lovgivningen, men det kan passende være en opgave for en ny regering.

Større lydhørhed

Den grønne omstilling handler derfor både om ny teknologi, materialer, løsninger samt adfærdsændringer. Men det handler også om økonomi, da det skal kunne betale sig at investere i klimaet.

– Folk skal forstå, at det, vi betaler nu, er til glæde for de kommende generationer. Man skal ikke nødvendigvis altid fokusere på, at det skal være billigt lige nu, men i stedet sørge for at få bygget de rigtige løsninger, siger Jesper Theilgaard og fortsætter:

– Selv om det står relativt skidt til med klimaforandringerne, skal man huske på, at der trods alt sker mange gode ting. Det er let at forfalde til dystopiske tanker, når man tænker på konsekvenserne af klimaforandringerne. Men klimaet er ikke en supertanker, der ikke kan påvirkes. Man må tænke og handle fremsynet for de næste generationers skyld.

Det kan skabe en optimisme, når man gør noget i det små, som også har en effekt. Ingen kan løse klimaudfordringen alene, men det er en god og befriende tanke, at man gør sit – og inspirerer andre til også at gøre en forskel, så man dermed bidrager til en større lydhørhed og vilje til at gøre indsats.

– Når jeg er ude til foredrag eller er i dialog med både privatpersoner, organisationer og virksomheder, oplever jeg, at der er flere, som har taget tyren ved hornene sammenlignet med for fem eller 10 år siden, slutter Jesper Theilgaard, som glæder sig over, at vi ikke længere behøver at begynde med Adam og Eva, når vi taler om klimatilpasning.