Annonce
Plads til flere boliger i det eksisterende byggeri
Københavns befolkning vokser, og det skaber behov for mange flere boliger. Samtidig hører nybyggeri til blandt de største klimabelastninger. Derfor støtter Københavns Kommune med puljen ”Plads til flere” nye projekter, der skaber flere boliger i det eksisterende byggeri.
I mange af de københavnske bygninger gemmer der sig uudnyttede tørrelofter og tomme erhvervslokaler, som er oplagte muligheder for at gøre plads til flere boliger. Københavns Kommune har et politisk mål om at etablere 41.000 nye boliger frem mod 2040 for at mindske boligmanglen i byen. Samtidig er der i den nye klimastrategi2035 et mål om at halvere CO2-udledningen fra byggeriet. Rundt om i byen venter de tomme kvadratmeter derfor på at blive til nye hjem for københavnerne.
Plads til Flere-puljen
Når vi skaber flere boliger i den eksisterende bygningsmasse frem for at bygge nyt, kan vi reducere CO2-udledningen fra det mere klimabelastende nybyggeri. Det giver også mulighed for at bevare byens kulturarv og de arkitektoniske kvaliteter, der allerede findes i bygningerne. Potentialet er stort, men projekterne kan også støde på både økonomiske og lovgivningsmæssige barrierer undervejs. Derfor støtter Københavns Kommune gennem puljen Plads til flere de tidlige faser af projekter, der vil undersøge mulighederne for at skabe boliger i eksisterende bygninger.
Læs mere om puljen på hjemmesiden
Søg via Københavns Kommunes: Plads til flere - i det eksisterende bygger
Indsatser om klima og transformation til boliger
Københavns Kommune arbejder med flere indsatser, der skal gøre det lettere at renovere og omdanne eksisterende bygninger til boliger og samtidig reducere byggeriets klimaaftryk. Se blandt andet:
- Bevar og transformér bygninger til boliger - Trin for trin-guide | Københavns Kommune
- Bevar Mere - Viden og Værktøjer om transformation og renovering til boligformål — Bevar Mere
- Byfornyelsespuljer i København - søg støtte til renovering og rådgivning | Byfornyelsespuljer
- Læs mere om Københavns Kommunes klimaindsatser: Klima | Klima