Hvorfor er der ikke flere, der bygger med skruefundament?

Når der skal rejses bygninger, er betonkanonen en fast del af entreprenørens arsenal.

Beton er både solidt, gennemprøvet og lettilgængeligt. Men det har også svagheder – blandt andet et stort klimaaftryk og en følsomhed over for vind og vejr i støbeprocessen. Derfor kan det være en god ide at supplere med andre løsninger, mener tømrer og virksomhedsstifter Rune Roepstorff Nissen.

Gennem det seneste årti har hans virksomhed Fremtidens Fundament bygget over 500 huse rundt omkring i Danmark med skruefundamenter, der som navnet antyder er funderingspæle i form at store stålskruer, der skrues ned i jorden og bærer en bygning.

En teknik, der er ukendt for de fleste, men i virkeligheden har meget gamle rødder.

- I princippet svarer det til, at man slår en træpæl i jorden, sikrer sig at den står fast og bygger på den. Det gjorde vikingerne, og det er sådan alle vore gamle byer er bygget, fortæller Rune Roepstorff Nissen.

Teknikken udviklede sig, så pælene i stedet kunne skrues i jorden.

- Herhjemme er Vestvolden 1880 det bedste eksempel på et byggeri på skruefundamenter. Man brugte dem til broerne, fordi man gerne ville kunne skrue dem op igen, hvis fjenden kom, fortæller Rune Roepstorff Nissen.

Datidens skruepæle var pæle med et stort gevind. De skruefundamenter, Rune Roepstorff Nissen bruger i sin virksomhed, er udstyret med skruegevind, som en Fransk skrue. Lige som andre fundamenter kræver de en undersøgelse af jordbunden og en simpel test, men når den bliver fundet egnet, er det blot at skrue dem i imens du måler drejemomentet. Det letter processen og sikrer, at skruerne sidder endnu bedre fast end de nedrammede pæle – på samme måde, som en skrue sidder bedre fast i et stykke træ, end et søm gør.

Sommerhus i Dronningmølle

De fleste bygninger

Skruefundamenterne kan ifølge Rune Roepstorff Nissen bruges til de fleste former for byggeri – for eksempel villaer, rækkehuse og industribygninger. Ved etagebyggeri kan man gå op i tre-fire etagers højde, hvis byggematerialet hovedsageligt er træ. Fundamenterne er hurtige at installere og er klar til brug, lige så snart, de er skruet i jorden, og de kan endog købes i byggemarkeder af folk, der vil bruge dem til for eksempel skurbyggeri i egen baghave. Alligevel fylder de forsvindende lidt i byggelandskabet.

- Det kan man selvfølgelig godt undre sig over. Men byggeri er styret af regler og vaner Man hælder beton i huller i jorden, lige som far og bedstefar gjorde, for man har udstyret, erfaringen og kompetencen til det, mens vi kun er få, der har udstyret og kompetencen til at lave skruefundamenter, siger Rune Roepstorff Nissen.

- Det kan derfor virke nyt og farligt for mange, og da jeg selv så skruefundamenter for første gang, troede jeg heller ikke rigtigt på det, men jeg blev hurtigt overbevist.

Reglerne står i vejen

Selv om fundamenterne er enkle og holdbare – de har en teknisk levetid på mindst 100 år og kan sikres yderligere, hvis de viser tegn på svær korrosion – står meget i vejen for at de kan blive en del af dagligdagen på byggepladserne, mener iværksætteren.

Rent praktisk kræver skruefundamentet ofte, at man arbejder med et hævet terrændæk.  I de tilfælde består Skruefundamentet af pæle, der stikker mindst 20 centimeter op af jorden. Det giver hulrum under bygningerne, som man skal forholde sig til som bygherre – specielt i forhold til at sikre den nødvendige ventilation. Til gengæld er der oplagte fordele i en tid, hvor både grund- og overfladevand er en stadig større udfordring.

- Hvis man skal grave et sted, hvor grundvandet står højt, bliver det hurtigt dyrt, fordi vandet skal pumpes væk og der kan opstå procesrisici ved at bruge beton. Det undgår man med skruefundamenter, der også er nyttige i områder med svær fremkommelighed, siger virksomhedsstifteren, der også fremhæver det lavere CO2-aftryk i forhold til at bygge på beton.

Men der er stadig lang vej, før skruefundamenter bliver hvermandseje, vurderer han.

- Konceptet skal ud til erhvervsskolerne og til mestrene, arkitekterne og ingeniørerne, så de kan brede dem ud til kunderne, og så skal der gøres op med en del regler. Ikke alle lokalplaner giver mulighed for hævede terrændæk, og Skruefundamenter til KK1 byggerier er underlagt dokumentationskrav, der svarer til dem, der gælder for kæmpe piloteringspæle, som bærer højhuse i havnebyggeri. Det er at skyde gråspurve med kanoner, og at overkomplicere et enkelt og historisk traditionelt byggesystem. Det synes jeg ikke vi har råd til som samfund i den aktuelle situation vi står i, hvor vandet og de geopolitiske spændinger stiger, siger Rune Roepstorff Nissen, og erklærer, at han gerne vil ”vise byggebranchen, hvordan vi kan spare masser af tid og penge og CO2.”

Byggeskadeforsikring

De administrative og lovgivningsmæssige udfordringer har hidtil gjort det svært at få byggeskadeforsikringer. Det problem er dog blevet løst, efter at Tschjerning har købt sig ind i Fremtidens Fundament. Men der er andre forhold, der stadig besværliggør en grøn omstilling ved hjælp af nye materialer.

-  Bygningsreglementet er opfundet i 1970erne på det forkerte tidspunkt og af de forkerte virksomheder som rådgivere. Virksomhederne og samfundet var energi- og ressourceblinde på det tidspunkt, og i dag står vi en situation, hvor vi bør frigøre os for nogle af de meget komplicerede regler, der hindrer udviklingen af nye metoder. Lige nu er det sådan, at hvis man vil løse en opgave enkelt, skal man gøre, som man altid har gjort, men hvis du vil gøre noget dyrt og svært, skal du prøve en grøn løsning, der i de fleste tilfælde er mere simpel og intuitiv, siger han.

Rune Roepstorff Nissen har holdt oplæg i Dansk Industri om de udfordringer, der ligger i grønne og alternative løsninger som skruefundamentet. Her præsenterede han også sin holdning om bygningsreglementet.

-  Det tror jeg ikke de kunne lide at høre. Det er stadigvæk de store virksomheder, der betaler DI's kontingenter. Men man har brugt pælebyggeri og dokumenteret det enkelt siden vikingetiden, og alligevel kan man ikke bryde gennem bygningsreglementet, så ligger problemet i reglementet.

Den store udfordring er luften under husene. Det gør nemlig, at byggerierne rager en smule højere op end det gængse er – for eksempel i villakvarterer, hvor lokalplaner ofte stiller strenge krav til præcise byggehøjder, hvornår tagskægget skal begynde og andre detaljer.

- Så står man i situationer, hvor huset er hævet en halv meter, og derfor ikke må bygges. Det er ærgerligt, når vi har kunder, der efterspørger ukomplicerede og grønne løsninger, siger han.

- Men overordnet er jeg positiv. Vi har bygget over 500 klimatilpassede huse, og vi oplever en stigende interesse. Rådgivning er vigtig for os. Så vi kan altid hjælpe håndværkere og bygherrer, der er interesserede i at høre mere.

Læs flere artikler om den grønne omstilling i byggebranchen på vores temaside