Hvilken rolle kan beton spille i det bæredygtige byggeri?

Ingen steder i byggeriet er reduktionen af CO2 mere presserende end i betonbranchen, og på den netop afholdte Made in more Sustainable Concrete-konference var det tydeligt, at byggebranchen her på kanten af 2023 er midt i et vadested, hvor nye klimakrav skal indarbejdes på mange forskellige niveauer. Mette Qvist, administrerende direktør for Green Building Council Denmark indledte med at give stor ros til de danske politikere for de kommende klimakrav:

 

- Når man ser på CO2-aftryk over hele kloden, så er byggebranchen en stor del af problemet og skal derfor også være en stor del af løsningen. Og her er de danske politikere vokset med opgaven og stiller nu de krav, som kan betyde, at Danmark bliver et foregangsland for grøn omstilling. Vi har en størrelse og de politiske aftaler på kryds og tværs, der gør det muligt at handle hurtigt. Byggeriet har ry for at være et konservativt erhverv, men vi har været omstillingsparate sammenlignet med andre brancher, som fødevare- eller modeindustrien, fortæller hun og fortsætter:

 

- Jeg fornemmer en bevidsthed om eget ansvar fra byggeriets virksomheder – en erkendelse af, at det vedkommer mig. Og nu hvor livscyklus-analyser bliver en fast del af al nybyggeri, så er det slut med hurtige fix.

 

 

Administrerende direktør i FB Gruppen, Hans-Bo Hyldig, var med på konferencen for at levere bygherrens perspektiv, og han anslog en humoristisk tone, da han lagde ud med at sammenligne betonbranchen med herremændene i byggebranchen, som fortæller bønderne hvornår, hvordan og til hvilken pris leveringen kommer til at foregå. Men nu er det tid til stå på samme side af bordet og samarbejde:

 

- Vi kommer økonomisk under pres i det næste år. Vi ser kraftigt faldende boligpriser, og jeg tror, vi får en kraftigere opbremsning i 2023 end forventet. Det bliver hårdt for byggeriets virksomheder, og jeg vil gerne opfordre til, at alle giver sig, ligesom virksomhederne skal være bedre til at brede innovation ud fremfor at beholde den for sig selv – her har vi et problem som branche, mener Hans-Bo Hyldig, som oplever, at investorer i dag stiller nye spørgsmål omkring valg af materialer, såsom beton, som ikke blev stillet for fem år siden.

 

Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll Danmark fremhæver ligesom Mette Qvist det igangværende lovgivnings-push, som afgørende for fremtiden. Han fortæller:

 

- I forbindelse med udarbejdelsen af den nationale strategi for bæredygtigt byggeri var de danske politikere overraskede over, at de blev mødt af erhvervsledere, som ikke beder om penge, men om politisk regulering – om at stille strengere krav. For hvis det primære krav på et byggeprojekt er, at det skal være let at producere og bygge, så vil man bruge mere materiale end nødvendigt. Nu skal vi vænne os til de nye regler med LCA-analyser, og så skal vi have hele systemet bag på plads, og når dokumenteringen sker helt naturligt, så kan vi også stille mere præcise krav i fremtiden.

 

Mindre beton og armering i fremtidens byggeri

Claus Bering, administrerende direktør i CRH Concrete og formand for DI Byggeri og Betonelement-Foreningen vedkender sig, at der skal ske en markant ændring i betonbranchen:

 

- Vi kan ikke bare hver især læne os tilbage og vente på, at nogen løser det. Til gengæld er vi i betonbranchen faktisk gode til at dele vores data med hinanden. Der er sket meget i de senere år, og der kommer et helt vildt ryk de næste tre år inden for beton.

 

Man kan ikke komme uden om, at beton er et attraktivt materiale, og globalt set vil der blive bygget rigtig meget i beton de næste mange år. I det lys er det det vigtigt at optimere brugen af beton og armering mest muligt, og Dansk Betonudsender til januar en ny branchevejledning for designoptimering af betonkonstruktioner. Vejledningen skal fungere som et dialog-værktøj, som tidligt i processen kan vise mulighederne for at begrænse brugen af beton og armering på det enkelte projekt.

 

-  I Dansk Beton anslår vi, at der kan opnås en besparelse på 20 % CO2 ved at bruge lidt ekstra tid i projekteringsfasen. Jeg har som branchechef hørt i mange år, at der bruges mere beton, end der er brug for. Det er en konsekvens af, at fokus har været på tid og omkostninger – og så er det lettest at anvende samme mængde beton og styrkeklasse hele vejen op igennem konstruktionen, fortæller chef for Dansk Beton, Dorthe Mathiesen.

 

I udarbejdelsen af branchevejledningen har man sammensat en projektgruppe bestående af Rambøll, MOE, SWECO, COWI, NIRAS, Optum, Spæncom og CRH Concrete, hvor man efterfølgende har haft dialog med entreprenører og bygherrer omkring de mange muligheder for at spille ind forskellige steder i processen.

 

 

Dorthe Mathiesen fremhæver, at branchevejledningen kan ændre sig løbende, men formålet er at stille en række konkrete spørgsmål, som alle projekterende på betonkonstruktioner skal have liggende på rygraden.

 

- Det er udelukkende kendt teknologi i branchevejledningen, som er i brug nu, og vi arbejder med fem temaer, hvor man bør sætte ind for at begrænse byggeriets CO2-aftryk, eksempelvis genbrug af allerede eksisterende dele af konstruktionen, så man undgår at støbe nyt. Alle byggeriets parter ved, at der skal gøres noget, og det kræver, at man fra starten reflekterer over hvor hver enkelt byggeris forbrug af CO2 og optimerer hvor, det er muligt, siger Dorthe Mathiesen og afslutter med at fremhæve, at fremtidens bæredygtige betonbyggeri både vil kræve nye samarbejdsformer og et ryk i produktionsteknologi samt håndtering af CO2, hvis vi skal nå i mål.