Ove Hansen peger på, at der er behov for, at problemer i byggebranchen bliver debatteret og belyst.

Der er gang i byggeriet i store dele af Grønland. En af de grønlandske entreprenører der nyder godt af det, er det nordgrønlandske entreprenørfirma, Aasiaat VVS ApS, som laver total entreprise. Virksomheden leverer en bred vifte af ydelser indenfor VVS, varme og oliefyrsservice, sanitet og isolering, samt alt fra tømrerarbejde til maling, transport, snerydning, gravearbejde og autovedligeholdelse.

- Selvom navnet, Aasiaat VVS ApS, indikerer at det er et VVS-firma, så har opgaverne udviklet sig gennem tiden, så vi laver mange forskelligartede projekter, fortæller Ove Hansen, Aasiaat VVS ApS. Han har drevet den 50 år gamle virksomheden de sidste 20 år.

Aasiaat VVS ApS har i dag næsten 40 grønlandske håndværkere ansat og når der er godt gang i opgaverne, er der helt op til 70-80 grønlandske håndværkere ansat. Prioritering af grønlændere ved ansættelser har været et politisk ønske i de senere år, og det har Aasiaat VVS ApS forsøgt at efterleve.

 

Forskelsbehandling af grønlandske firmaer

- Tidligere har vi også haft mange danske håndværkere ansat. Men det er ikke noget problem at skaffe grønlandske håndværkere. Også selvom vi er oppe på de 80 ansatte. Det er enormt positivt at have grønlandske konstruktører, elektrikere og rørlæggere. Problemet ligger i, den forskelsbehandling, vi ofte oplever. Et godt eksempel er, da vi byggede alderdomshjemmet, eller da vi renoverede boligblokke. På disse byggerier skal vi lave mangelliste, inden det bliver afleveret til bygherre. Det skal alle. Vi får 14 dage til at lave de mangler, der er, og får besked på, at hvis vi ikke gør, går opgaven til et andet firma, siger Ove Hansen, og fortsætter:

- Til gengæld ser vi noget andet, når det er andre firmaer. For eksempel flyttede folk ind i boliger, efter de var blevet renoveret, uden at de mange ting på mangellisten var blevet lavet. Det samme skete ved en børneinstitution. De mangellister blev lavet efterfølgende på kommunens regning, selvom de var en del af garantien for byggeriet. Der bliver gennemført tilsyn på vegne af bygherrerne, som går med til, at mangellister laves løbende, efter bygningen er taget i brug. Os fastboende skal lave dem inden for 14 dage, forklarer Ove Hansen.

Ramt af sladder

Det grønlandske samfund er præget af små lokale samfund, som kender hinanden på godt og ondt. Ove Hansen og hans stab er blevet udsat for nogle af de negative konsekvenser der kan være i et lille samfund.

- Det er enormt frustrerende, at man forsøger at gøre os grønlændere til mindre, end vi er, selvom det vi afleverer, er af bedre kvalitet. Da vi lavede en større udbygning til plejehjemmet, som Grønlands Selvstyre havde finansieret, så havde de hørt, at der var ”meget byggesjusk”, og der blev sendt én til at føre tilsyn.

- Den tilsynsførende tjekkede, om der var en mangelliste og talte med brugerne. Han sagde: ”Det er slet ikke som jeg troede, for jeg havde hørt, at det du havde lavet, var noget værre noget. Men det du har lavet, er flot arbejde. Selv brugerne har ingen klager, selvom der er gået næsten to år.” Han gik efterfølgende i gang med at undersøge de varmereguleringer, som vi skal lave, når vi laver den slags arbejde. Han sagde: ”Selv i Nuuk er der ikke andre, der kan gøre det så godt, som I har gjort. Det er godt arbejde, I har lavet, så jeg er skuffet over, at der bliver talt om jer på den måde”, fortæller Ove Hansen om sin oplevelse.

 

Pludseligt opståede krav

Da Aasiaat VVS ApS lavede vandledninger med de krav, der ligger i opgaven, oplevede Ove Hansen, at der pludselig kom et ekstra krav.

- Vi skulle pludselig lave satellitopmålinger af vandledningens bøjninger og ventilernes placeringer. Vi havde aldrig prøvet det, så vi ringede rundt til vores kolleger på kysten. Det blev ikke brugt nogen steder. Vi talte med tilsynsførende, som ikke ville frigive vores betaling, før satellitopmålingerne var blevet gennemført.

Aasiaat VVS ApS måtte bestille de udstyr der skal til, for at lave satellitopmålinger, og bad om at få ekstra tid, fordi det var et nyt krav til opgaveløsningen.

- De tilbød ellers, at de kunne udføre målingerne for os for 25.000 kr. Vi takkede nej. Vi bad i stedet om mere tid, så vi kunne bestille de udstyr vi skulle bruge. Vi inviterede tilsynsførende til at deltage i opmålingerne, da vi var klar. De spurgte om de kunne få kursus i satellitopmåling, da de ikke selv havde erfaring med det. Vi fik lavet de målinger sammen. Andre skal slet ikke lave den slags opmålinger. Det er enormt frustrerende. Og det er indenfor de sidste fem år, at vi har mødt flere og flere af sådanne hændelser, siger Ove Hansen, ikke ønsker at pege på bestemte byggefirmaer mv., men peger på at der er behov for, at problemet bliver debatteret og belyst.

- Der er så mange problemfyldte byggerier og renoveringer. De er enormt dyre for det grønlandske samfund og skatteyderne, slutter Ove Hansen.

Læs flere artikler om udfordringer i den grønlandske bygge- og anlægsbranche