<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Fugtundersøgelse af bygninger_Forsidefoto

Fugtundersøgelse af ældre bygning med synlige fugtaftegninger og fugtproblemer ved hushjørne.

Forebyg skader med jævnlige fugtundersøgelser af bygningen

  • Materialer og Løsninger
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Indeklima
  • Tag og Facade
  • 2024-10-08
  • | Af Louise Gadeberg-Larsen. Fotos af BYG-ERFA

    Hold løbende fokus på bygningens fugtmæssige tilstand, og afdæk eventuelle og potentielle skader – og uhensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så potentielle skader forebygges. Nyt erfaringsblad fra BYG-ERFA gennemgår en række relevante opmærksomhedspunkter og metoder.

    Formålet med en fugtundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens fugtmæssige tilstand, herunder at afdække eventuelle fugtskader, som skal udbedres – samt at identificere uhensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så potentielle skader forebygges.

    Erfaringsbladet ’Fugtundersøgelse af bygninger’ (ID-nr. (99) 23 03 15’) fra Fonden BYG-ERFA, anviser, hvilke opmærksomhedspunkter og undersøgelsesmetoder der er vigtige at forholde sig til i den forbindelse, siger erfaringsbladets forfatter, diplomingeniør Morten Kronholm Mathiasen.

    - Den væsentligste årsag til skader på bygninger skyldes typisk opfugtning af bygningsdele, hvorfor det er vigtigt, du foretager fugtundersøgelser, f.eks. i forbindelse med køb og salg af ejendomme, forundersøgelse ved renovering, periodisk bygningsgennemgang, udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner, men selvsagt også i forbindelse med reelt konstaterede vandskader, tegn problemer med skimmelsvampevækst eller lignende fugt- og lugtgener, siger han.

    Hensigten med en systematisk fugtundersøgelse er derfor netop at konstatere eventuelle skader, før omfanget bliver kritisk, samt at fastslå årsag til og omfang af skaderne, pointerer Morten Kronholm Mathiasen:

    - Og ikke mindst at beskrive forslag til udbedring af eventuelle skader og følgeskader.

    Fugtundersøgelse af bygninger_Figur 1Løstsiddende, udbulende væv og bulende (vaskebræt) paneler er typiske tegn på fugtpåvirkninger.

     

     

    Dét skal du holde øje med

    Det er vigtigt at holde løbende øje med tegn på fugtskader, f.eks. fugtskjolder og andre misfarvninger, kondensvand, synlig skimmelsvampevækst, råd og anden nedbrydning/forvitring, løst væv/filt/tapet, løst puds, lugte og opbuling af trægulve, anviser erfaringsbladet.

    - Hvis du har er mistanke om fugtskader, kan det være nødvendigt at iværksætte dybtgående bygningsundersøgelser. Afhængigt af problemets art kan det anbefales at inddrage fugtsagkyndige, siger Morten Kronholm Mathiasen.

    Forud for enhver fugtundersøgelse bør der desuden indhentes oplysninger om den aktuelle bygning, herunder alder, type, placering mv., og der bør om muligt fremskaffes bygningstegninger, f.eks. fra digitale byggesagsarkiver, anviser erfaringsladet.

    - Det kan også anbefales at inddrage oplysninger fra bygningens brugere, fx om vanddryp, vandindtrængning, dug på ruder, lugtgener mv. Og du bør også vurdere, om der er behov for hjælpemidler til undersøgelsen eller håndværkerbistand til indgreb i gulve, vægge, lofter eller lignende.

     

    Fugtundersøgelse af bygninger_Figur 2Bulende trægulve i kælderlejlighed (vaskebræt) på grund af fejl på fugtspærre.

     

    Undersøgelse og rapportering

    For at kunne dokumentere fugtniveauer og skadeomfang er det nødvendigt at benytte fugtmåleudstyr. I forbindelse med enhver fugtmåling er det vigtigt at udtage referencemålinger andre steder i huset for derigennem at fastslå forskelle mellem normalt tørre og fugtskadede områder, anviser erfaringsbladet.

    - Det er vigtigt at udarbejde en kontrolliste, så undersøgelserne gennemføres systematisk, særligt ved samvirkende skadesårsager. Vurder også, om tidligere udbedringer indikerer et længerevarende problem. Efter en fugtundersøgelse udarbejdes en rapport, der redegør for bl.a. baggrund for undersøgelsen, bygningsbeskrivelse og historik, formål med undersøgelsen, målemetoder og udstyr mm – og rapporten bør indeholde billeddokumentation, siger Morten Kronholm Mathiasen og henviser til erfaringsbladet for yderligere information om emnet.



    Anbefalede artikler