Planlæg bedre og undgå fugt i træbyggeri

De seneste år har træ fået fornyet fokus som byggemateriale, hvilket er både fornuftigt og naturligt, da træ er godt for CO2-regnskabet og kan skabe et fantastisk indeklima – hvis det vel at mærke bliver brugt korrekt. I den forbindelse har træeksperter på Teknologisk Institut et vigtigt opråb til bygge- og anlægsbranchen om at forstå det materiale, der bliver bygget med – både når det gælder opbevaring, byggeproces, drift og i særdeleshed i forhold til tørretider i byggeprocessen.

 

Ærgerlige og unødvendige skader
Finn Larsen arbejder til daglig på Teknologisk Institut og er en af de eksperter, som har været med til at sætte træbyggeri på dagsorden, både i branchen og i uddannelsessystemet, hvor han blandt andet underviser i træ som materiale på DTU. Han undrer sig over nogle af de skadessager, som lander på hans bord og som vidner om, at bygge- og anlægsbranchen glemmer at sætte sig ind i, hvad det kræver at bygge i træ.

 

- Sjusket opbevaring af materialer og manglende udtørring er en virkelig dårlig kombination. Det gælder i princippet alle materialer, men i særdeleshed et materiale som træ, der er et organisk, fugtfølsomt materiale. Derfor er det vigtigt at vide, at træ, under visse omstændigheder, kan tage skade af at blive opbevaret udendørs uden overdækning, fx hvis regn og fugt giver direkte påvirkning. Træ bør ikke bygges ind i gipsvægge uden at være tilstrækkeligt tørt, understreger Finn Larsen.

 

Vigtigt med kontrollerede forhold
Normalt bliver træ tørret ned efter opskæring af råtræet, inden det færdigforarbejdes, fx høvles i dimension. Nedtørring sker normalt ved ovntørring, såkaldt kiln drying, så træet kommer ned på et kontrolleret fugtniveau.

 

- Tørringen sker til et fugtniveau, som svarer til fugtniveauet for træet i den indbyggede placering, hvilket typisk er langt under niveauet for skimmel og svampevækst. Træ kan godt tåle voldsom genopfugtning, når blot det tørres igen under kontrollerede forhold. Men indbygning af vådt og opfugtet træ i en konstruktion, hvor der er begrænsede udtørringsmuligheder, er ikke at betegne som kontrollerede forhold, siger Finn Larsen, som undrer sig over, at denne viden ikke fremstår som almen i branchen.

 

- At kombinationen af organisk materiale, der er opfugtet og bygget ind i fx gipsvægge er den direkte vej til skimmelvækst, er ikke ny viden, og er f.eks. også gældende i forhold til isolering, som heller ikke skal være vådt, når det indbygges. Alligevel lander der alt for mange sager om træbyggeri, hvor der netop er opstået skimmelsvamp på grund af sådanne fejl, hvilket er virkelig ærgerligt og ikke mindst unødvendigt, siger Finn Larsen.

 

 

 

Forstå materialet og udnyt momentum
Fordi træ som materiale har fået en renæssance, er der netop nu momentum til at få sat træ på dagsorden, så der fremover bliver bygget med træ i samme grad som med andre materialer. Et momentum, som vi ikke må ødelægge ved at give træ et dårligt ry, fordi vi bruger materialet forkert, lyder det fra Peder Fynholm, som siden 2015 har stået i spidsen for Teknologisk Instituts indsats med at fremme træbyggeri, bl.a. via en netværksgruppe i InnoBYG og ved at drive en række samarbejdsprojekter med branchen, hvor netop træbyggeri er i fokus.

 

- Set i lyset af den klimadagsorden, der er i samfundet samt Regeringens krav om CO2-reduktioner i 2030, er det ikke bare en god ide, at vi bygger mere med træ, det er en nødvendighed. Hvis branchen ikke bliver bedre til at forstå, hvordan træ som materiale fungerer, risikerer vi, at bygherrerne fravælger træ, fordi de er bange for at stå med et byggeri, som ikke er i orden. Det er unødvendigt og ærgerligt, for der er ikke noget nyt i at træ optager og afgiver fugt og bevæger sig som følge af fugtændringer. Men man skal forstå, at det ikke er muligt at sidestille forskellige byggematerialer med hinanden uden at tage højde for materialernes forskellige egenskaber. Alle materialer har sine fordele og ulemper. I forhold til træ, er det for eksempel vigtigt at lede regnvand væk fra træoverfladerne, så træet ikke suger unødig fugt, og det bør være en selvfølge, at vådt træ ikke indbygges for eksempel i gipsvægge, siger Peder Fynholm og tilføjer, at ved at bruge tørre materialer undgås også unødige tørretider, som i sidste ende kan optimere byggeprocessen og dermed økonomien.  

 

 

Planlægning og forventningsafstemning
Fra både Finn Larsen og Peder Fynholm lyder det, at god planlægning af byggeriet er alfa og omega, når der bygges med fugtfølsomme materialer som træ. De understreger desuden, at det er vigtigt at kende forskel på forskellige produkters fugtfølsomhed og muligheden for at beskytte konstruktionerne under opførelsen. Ikke mindst for at undgå unødvendige, dyre lærepenge.

 

- Der er ikke god økonomi i at lave fejl i byggeriet. Det er der ikke for nogen, hverken bygherre eller entreprenør. Der er væsentlig bedre økonomi og ræsonnement i at sætte sig ind i de materialer man bygger med, at huske på at holde materialerne tørre, mens man bygger, og ikke mindst at søge råd og vejledning, hvis man ikke har den nødvendige erfaring med at anvende f.eks. CLT (cross laminated timber). Derfor er det yderst vigtigt at lave en fugtstrategi for hvert byggeri, der dækker hele perioden fra materialerne modtages, til materialerne er indbygget korrekt i det færdige byggeri, siger Finn Larsen og suppleres af Peder Fynholm.

 

- Det er også vigtigt både at vide og huske, at der er nogle forhold vi ikke kan ændre på. Eksempelvis vil træ bevæge sig som følge af ændringer i luftens og træets fugtighed hen over året. Det betyder, at der vil komme revner i for eksempel CLT uafhængigt af, om det har været utilsigtet opfugtet i byggeperioden eller ej. Det forhold kan vi ikke ændre på, men vi kan sørge for, at revnedannelsen ikke får indflydelse på fx konstruktionens lufttæthed og så kan vi blive bedre til at forventningsafstemme med alle parter – ikke mindst bygherre, så det ikke kommer som en overraskelse, at der kommer revner i trækonstruktionerne over tid, siger Peder Fynholm og tilføjer, at de revner der kommer over tid ikke har indflydelse på holdbarheden, så længe der er taget højde for dem i projekteringen af konstruktionens lufttæthed.