Med milde vintre skal byggeriet fokusere på fugt fremfor frost

Tekst af Anders Petri

 

Vinteren er ikke, som da farfar var ung. Og det bliver den sandsynligvis ikke igen. I stedet kan vi se frem til november-agtigtvejr fra oktober til april. Det stiller helt nye krav til, hvordan byggepladsen forberedes til mange måneder med gråt og vådt vejr med temperaturer på den sjappede side af frysepunktet.

 

- Vi ser ind i, at der kommer milde vintre. Det kan godt være, at der kommer et par dage med sne i ny og næ, men kigger vi ind i DMIs Klimaatlas, så ligner det, at vores vintre bliver anderledes hen over årene. De bliver mere efterårsagtige henover en længere periode, forklarer Thor Hansen.

 

 

Han er ph.d. og sektionsleder ved Teknologisk Institut og arbejder til dagligt med, hvordan man sikrer sunde bygninger. Efterårsvintrene gør nemlig fugt til én af byggepladsens største fjender.

 

- November-vejret gør, at vi ikke får sne eller frost. Sne kan du feje væk fra gulvet eller materialerne, og dermed fjerne fugten. Hvis nedbøren kommer som vand, lander det direkte på materialet, og straks suges det ind i konstruktionen, siger Thor Hansen.

 

Det våde vejr gør, at bygherre og håndværkerne skal forbedrede sig anderledes på de kommende måneder.

 

- Man har hele tiden skulle holde øje med vejret, men det her med, at det er mere regn end sne, der kommer i vintermånederne, har en betydning af afdækning og håndtering af materialerne.

Byggepladsstyringen skal være i orden, forklarer Thor Hansen.

 

 

Læg en god plan

Udfordringen med fugtig luft, regn og en temperatur et stykke over frysepunktet er ikke uløselig. Ifølge Thor Hansen kan man nemlig komme langt ved at lægge planer for, hvordan man vil tackle den milde vinter.

 

- Jeg vil kraftigt anbefale, at man har styr på sin fugtstrategi. Hvordan håndterer du materialer på pladsen, hvordan sikrer du, at de er tørre, når de bygges ind, og hvordan holder du dem tørre, indtil tag og fag er lukkede. Og man skal også have en beredskabsplan for, hvordan man håndterer materialer og konstruktioner, hvis de er blevet fugtige. Man skal tænke det ind i tidsplanerne og sørge for, at der er mere rum til de uforudsete ting, der kommer, siger han.

 

Det kræver blandt andet, at arbejderne på byggepladsen ved, hvad de skal gøre i tilfælde af regnvejr og accepterer, at alt i så fald skal sættes ind på at dække materialer og byggeriet af. Så må bygherre acceptere, at der kommer forsinkelser. Eller også betale for en afdækning af hele eller dele af byggeriet.

 

- Som bygherre er totalafdækning af byggeriet måske en god ide – specielt ved renoveringer. Vi er ved at være der, hvor det er året rundt, det faktisk giver mening at have et totalafdækket byggeriet. I sommerhalvåret kommer kraftige regnskyl som lyn fra en klar himmel og et skybrud kan sætte alt på byggepladsen i stå. Man bør for byggeriet lave en kalkule på, hvad overdækningen koster, og hvad det koster at være nødt til at afbryde byggeriet på grund af vejret, siger Thor Hansen.

 

- Jeg tror også, at mange håndværkere vil have det fint med, at de går inde i et telt og bygger i vintermånederne.

 

Milde vintre hjælper skimmelsvamp

Som bekendt kan fugt i bygninger gøre stor skade på både kort og lang sigt. Den største trussel er skimmelsvamp, som har det godt i fugtige og varme miljøer. De kolde og tørre vintre, vi traditionelt har haft i Danmark, har hindret skimmelsvampens vækst.

 

- Hvis der er konstant koldt, så er der mindre risiko for at skimmelsvampen vokser frem. Lige så snart vi kommer over 10-12 grader, så sker væksten hurtigere, end hvis temperaturen er fem grader eller under. Hvis vi har 3-4 måneder, hvor temperaturen svinger mellem 8-10 grader, og der aldrig bliver rigtig koldt i længere tid, så har vi kun en meget kort periode, hvor skimmelvæksten er begrænset i sin fremkomst. Og når luftfugtigheden er der hele tiden, så bliver der en længere periode, hvor skimmelsvamp har bedre vilkår for at vokse, forklarer Thor Hansen.

 

Det fugtige vejr bliver et ekstra problem, når der bygges med CLT-elementer eller andre organiske materialer. De er nemlig ekstraordinært følsomme overfor fugten i vejret, så benytter man disse materialer, skal man ifølge Thor Hansen have “100 % styr på sin fugtstrategi”. Udover skimmelsvamp kan fugtige, organiske materialer også ændre deres form så meget, at bygningen tager skade.

 

Thor Hansen oplever dog, at der gås på kompromis med især tørretiderne, når der bygges nyt. Man har lagt en tidsplan, der ikke kan rumme ventetiden, hvis et materiale er for fugtigt til at blive bygget videre på.

 

- Byggerierne skal gå hurtigere og hurtigere, og vi ser desværre nogle gange, at man ikke har taget højde for de her tørretider. Eksempelvis har man lagt gulvet eller støbt et nyt lag beton, før betonen nedenunder er klar til det. Så bliver der fugtigt, og du får lukket fugten inde på en uansvarlig måde. Og så kommer der skimmelsvampevækst, som på sigt kan give gener for slutbrugeren af bygningen, fastslår Thor Hansen.