Entreprenør flytter grænser på Billund-projekter

53-årige Tonny Hjorth har set en del skæve og eksperimenterende byggerier gennem sit liv som murer- og murerformand hos JORTON A/S. Men intet måler sig med den vision, han sidste år blev præsenteret for på Vejlevej i udkanten af Billund.
Her på byens gamle travbaneareal vil KIRKBI skabe en helt ny bydel – Travbyen. En bydel, som skal bryde med traditionel byplanlægning og i stedet skabe legende rum inspireret af middelalderbyer og byggerier a la Ribe, indre København eller Viborg.

Dertil kom selvfølgelig, at de påtænkte 500 – 600 boliger, fælleshuse og andre faciliteter både skulle være mere grønne og klimavenlige. Og det var præcis hér, der blev stillet ekstra store krav til Tonny Hjorth og hans håndgangne mænd.

Gamle materialer - nye metoder

For de to bygninger, som JORTON fik fagentreprise på skal være eksperimenterende og afprøve nye materialer og metoder. Specifikt skal både gulve og vægge konstrueres i ler – præcis som man gjorde det i gamle dage, før cementen fik sit indtog på alverdens byggepladser. Udfordringen er bare, at ”gamle dage” efterhånden ligger så langt tilbage, at ingen præcis husker, hvordan man gjorde. Det er det, der er udfordringen – men også det, der gør byggeriet ekstra spændende, siger Tonny Hjorth:

- Ambitionen er jo at genopfinde én af verdens ældste byggeteknikker og forene den med den teknologi og viden, vi har i dag. Lykkes vi med det - og det gør vi selvfølgelig - så er det en milepæl for alle involverede, men også for klimaet og for dansk byggeris fremtid, lyder det.

 

Telte og larvefødder

Når man ankommer til byggepladsen en dyngvåd dag sidst i november kan tåge og overdækninger da heller ikke skjule, at her foregår noget ud over det sædvanlige: Et utal af forskellige entreprenører og håndværkere myldrer frem og tilbage i de snoede gader mellem huse i forskellige former og størrelser. Og her midt i det hele ligger Det grønne fælleshus og rækkehuset: lerhuset, som JORTON altså har ansvar for.

Det er her Tonny Hjorth og hans kolleger tænker ud af boksen, fordi man ikke bare kan gøre, som man plejer at gøre:

- Der er masser af udfordringer, når man skal arbejde med andre metoder end man er vant til siger Hjorth og peger på, at de lersten og lermoduler, man har anvendt er udbrændte. Derfor skal de beskyttes ekstra godt mod fugt – både, når de ankommer til pladsen og under selve byggeriet.

Kik mod loftet i fælleshuset. Bygningen var totalt overdækket under opførelsen

- Det betyder, at vi har opbygget det 500 m2 store fælleshus inde i et gigantisk telt, og at vi derfor heller ikke kunne krane materialerne ind, som vi plejer.

I stedet har man lejet en mobilkran på larvefødder og kørte den ind i teltet. For de store præfabrikerede lermoduler, som virksomheden, En Jord, har leveret, er ikke noget, man bare smider rundt med. De vejer 400 – 500 kg stykket, og skal behandles nænsomt, før de kan placeres på rette sted og fastmures med ler.

Varmeslanger i ler

Et stenkast fra fælleshuset ligger det tre etagers høje rækkehus, som JORTON også har fagentreprise på. Her er opskriften igen masser af ler formet som sten og blokke. Specifikt er stenen i bagmuren og et enkelt felt i facaden opmuret i kalkstabiliserede sten.

- Ligesom i fælleshuset er den bærende konstruktion i boligen opbygget i massive og synlige træelementer - et valg, der gør, at bygningens udtryk minder om en bindingsværkskonstruktion siger Tonny Hjorth og peger på, at etageadskillelserne heller ikke er helt almindelige. Og rigtig gættet – her indgår også ler:

- Adskillelsen er konstrueret i træ, men ovenpå træet lægger vi 10 cm ler, som varmeslangerne skal placeres i. Derefter slutter vi af med et plankegulv –for at inkorporere endnu et bionært produkt lyder det.

 

Eget blandeværk

Om det har været det egentlige formål, er nok tvivlsomt, men med lidt god vilje kan husets sokkel faktisk også beskrives som rustik. Den er nemlig ikke bare støbt i beton - men i genbrugsbeton:

- Der er iblandet en god del nedknust beton fra gamle dækelementer og tegl. Vi har faktisk haft et genbrugsblandeværk herude på pladsen og har derefter kranet betonen ind, siger Tonny Hjorth og tilføjer, at dobbelthuset ikke har været overdækket med telt men med en stilladsbaseret overdækning.

- Det betød at kranen igen kunne bruges, hvilket unægtelig gjorde det hele lidt lettere, smiler han og garanterer, at både han og de øvrige involverede kan tale i timevis om de mange unikke detaljer og særlige teknikker, der er taget i brug.

Med på Teknologisk Institut

Men en sidste ting fortjener at blive nævnt, siger Hjorth og peger på vindspær og isolering. Begge er fremstillet af hamp og lever på bedste vis op til bygherres ønske om bæredygtighed så langt øjet rækker.

Af de to er det særligt vindspærren, der skiller sig ud, siger Tonny Hjorth. Der er nemlig ikke tale om en dug, men om 7,5 cm tykke hampplader, der både limes og skrues fast. En lidt anden fremgangsmåde end den, man er vant til:

- Der er i det hele taget ikke ret meget, der har været, som vi er vant til. Tværtimod er vi kommet så meget rundt i de forskellige discipliner, at vi både har følt os som bygningsingeniører, materialeudviklere og håndværkere, siger han og afslutter:

- For at det ikke skal være løgn har vi også været med på Teknologisk Institut i Aarhus for at trykteste lermodulerne. Det er bestemt heller ikke normalt, men det er til gengæld utroligt spændende og meget, meget lærerigt, lyder det fra Tonny Hjorth.