Vi skal lære at skynde os langsomt

Indlæg af Søren Peter Nielsen, Bygherrerådgiver LinearCM

 

Tiden er inde til en nytænkning af den traditionelle bygherrerådgiverrolle

Langt de fleste bygherrerådgivere har deres erfaringer fra de projekterende rådgivervirksomheder, hvor fokus er rettet mod funktion og kvalitet. Det giver for lidt fokus på økonomi, tid og proces, hvilket ofte fører til, at konflikter opstår om hvem, der skal udføre hvad, hvornår så langt henne i byggeprocessen, at de kan være forbundet med store omkostninger.

 

I LinearCM arbejder vi med en utraditionel bygherrerådgiverrolle, med baggrund fra entreprenørbranchen og bygherre roller, med fokus rettet mod økonomi, tid, proces og bygbarhed, hvilket giver bygherrer brugbare beslutningsgrundlag og risikovurderinger som optimerer byggeriet.

 

Vi oplever, at bygherrerådgivere helt naturligt forsøger at begrænse bygherrernes risici. Det gøres ved at kigge mere over mod totalentrepriser og funktionsudbud end på hoved- / og fagentrepriser. Det påvirker de tilbud der kommer fra entreprenørerne, da entreprenørerne naturligvis dækker sig af overfor risici, der kan påvirke deres dækningsbidrag.

 

Risici bør placeres hos dem, der bedst kan overkue og løse de problemer, der kan opstå i selve byggeprocessen. Et eksempel er de risici, der kan være i forbindelse med byggegrunden (bæredygtighed og forurening). Bygherren bør ikke forsøge at overdrage denne risiko til entreprenørerne, men selv bære den, da det er bygherren der ejer grunden, og derfor bør få foretaget de nødvendige undersøgelser, inden udbud af entreprisearbejderne.

 

Som bygherre skal man kunne formulere sine krav

I Linear mener vi, at bygherrer skal have eller skal kunne tilføre de rette kompetencer, for at nå i mål med deres projekt. Forudsætningen for det er, at bygherrerne er helt skarpe på at udtrykke deres byggebehov.

 

Bygherrerådgivere kan med fordel bruges som sparringspartnere til bygherrerens behovsafdækning og som kompetencebank til at skabe overblik over, hvilke kompetencer bygherren bør inddrage for at opnå optimal risikovurdering og de bedste  beslutningsgrundlag. På det grundlag kan de rigtige kompetencer inddrages på de rette tidspunkter.

 

I vores optik handler det om, at bygherrer skal være villige til at investere i de kompetencer der er nødvendige allerede i starten af projektet. Det vil i de efterfølgende faser give et mere helstøbt byggeprojekt uden uforudsete omkostninger.

 

 

Byggeprocessen kan blive kompleks hvis de eksisterende værktøjer ikke bruges på det rette tispunkt

Der er kommet mere teknologi, flere bygningsdele i varekataloget og så er der gennem årene implementeret et mere omfattende AB regime, IKT, BIM mm. som skal sikre byggeriet og processen. Det har sin baggrund i, at en del, især offentlige bygherrer, oplever store økonomiske og tidsmæssige overskridelser af byggeprojekterne. Hvis f.eks. 3D projektering blev brugt optimalt, så er det muligt at opspore fejl undervejs via granskning af projekterne.

 

Byggeriet er som sådan ikke blevet vanskeligere, i stedet handler det om at bruge de redskaber, der allerede findes, korrekt, på det tidspunkt det giver mest mening, og ikke når projekterne er ”kørt af sporet”. Det gælder f.eks. med flere af de systemer der findes til risikovurdering- / og risikostyring, som ikke bruges i tilstrækkeligt omfang.

 

 

Hvordan undgår man interessekonflikter på projekterne?

Vi oplever gang på gang, at interessekonflikter opstår, fordi projektmaterialet ikke har den rigtige kvalitet, så det danner grundlag for entreprenørernes tilbud, og den efterfølgende produktion på værksteder og på byggepladserne. Kort sagt så handler det om, at der er alt for stor uklarhed om, hvad der skal udføres, og hvem der bærer hvilke risici. Der er forskel på, om et projekt er klart og entydigt, eller om du sidder og kigger ind i en risiko, som du ikke kan overskue. Risiko skal kun flyttes derhen, hvor det giver mening, og til den part, der har bedst mulighed for at håndtere risikoen i projektet.

 

Projektkontrakter er ofte udarbejdet af jurister, som ikke har dybdegående viden om selve byggeprocessen, og derfor kan kontrakten paradoksalt nok være katalysator for, at der kan opstå problemer undervejs, i takt med at parterne agerer ud fra kontrakten, og ikke efter sund fornuft i henhold til projektet. Vores erfaring er, at ”modviljen” kommer til udtryk i, at en part henviser til projektaftalen, som i bund og grund kan være uhensigtsmæssig. Derfor bør projektaftalerne i større grad beskrive, hvad der skal udføres, og hvordan undgår man konflikter.

 

Det handler om gensidig tillid, og om at have klare og gennemskuelige aftaler. Det er i sidste ende bygherrernes ansvar at stå i spidsen for det gode samarbejde på projektet, og derfor er det ofte bygherrerådgivernes væsentligste rolle, at sikre det gode samarbejde og sikre god kommunikation i praksis.

 

Samarbejdsmodellen på projekterne er i dag ”regelbaseret” og ikke ”tillidsbaseret”, hvilket kan påvirke tonen og samarbejdet på projekterne negativt. Modsatrettede interesser får desværre grobund, når byggeriets parter fokuserer mere på, hvilke krav de har til hinanden, end på at sikre god kvalitet til en fornuftig pris. Derfor er relationerne mellem de forskellige parter afhængige af, at alle ved hvad der helt præcist forventes af dem, hvilket starter med gennemskuelige aftaler, klare ansvarsområder og et gennemarbejdet projektmateriale.

 

 

Kunsten at skabe et godt arbejdsmiljø på byggepladserne

For det første er det altid en investering der er godt givet ud, når man tidligst muligt får arbejdsmiljøkoordinerings rollen med ind i udarbejdelsen af projektmaterialet. På den måde forhindres uhensigtsmæssige forhold i produktionen, som kan fordyre projektet og kan skabe farlige situationer for de udførende håndværkere.

 

Derudover er det vigtigt at gennemtænke arbejdsprocesserne med udgangspunkt i en god tidsplan og logistikplan for byggepladsen. Her skal især fokuseres på at skabe et flow mellem de forskellige parter i produktionen.

 

Det er vores overbevisning, at der ikke er nogen parter omkring byggeprojektet, som ikke vil projektet det bedste. Når det er sagt, så er målet at få løst problemerne, inden de opstår.