Undgå ulykker: Gør plads til kranerne
Vi ser desværre, at de flere tons tunge kraner vælter, hvilket skaber farlige situationer for både håndværkere og forbipasserende. Chef for arbejdsmiljø i DI Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen, mener, at både bygherre og den enkelte medarbejder skal prioritere og respektere afspærringerne. Heller ikke selvom man har travlt.
På byggepladserne har kraner for længst gjort sig uundværlige. Særligt er de små mobilkraner populærere og giver medarbejderne færre tunge løft i hverdagen. Kraner er et plus på enhver byggeplads, men det kræver plads og præcision at stille kranerne op, så de ikke vælter. En opgave som både virksomheden, bygherren og medarbejderen har et ansvar for.
Men det sker desværre, at de flere tons tunge kraner kommer på afveje og vælter. Og når det sker, kan det være til fare for både medarbejdere og forbipasserende. Heldigvis er der flere forholdsregler, som alle parter kan tage, for at undgå uheld.
Plads til støtteben
F.eks. er det nødvendigt at gøre plads til kranens støtteben. Risikoen for at vælte hænger nemlig ofte sammen med underlagets bæreevne og ikke mindst, at der er plads til støttebenene. I DI Dansk Byggeri opfordrer vi derfor alle parter til at gøre plads til kranerne både i højden og på jorden. Bygherren skal tidligt i processen tage højde for, at der er den nødvendige plads til at udskyde støttebenene, så kranen står på et stabilt grundlag, når den skal tages i brug.
En af udfordringerne er, at de store kraner og brede støtteben i flere tilfælde fylder så meget, at de giver udfordringer for både fodgængere, cyklister og bilister i trafikken. Det skaber indimellem en risiko for, at pladsen til støttebenene bliver nedprioriteret til fordel for borgernes fremkommelighed. Her har kommunerne et stort ansvar for at sikre en god løsning for både fodgængere, cyklister, bilister og de medarbejdere, der arbejder på kranerne. Alle parter har et ansvar for at prioritere den nødvendige plads og mindske risikoen for, at mobilkranerne vælter, og der sker ulykker.
God dialog giver færre ulykker
En anden afgørende faktor for at undgå ulykker, når der arbejdes med kraner, er den gode dialog på byggepladsen. Det gælder på hele byggepladsen, men særligt i samspillet mellem kranførere og anhuggere. Anhuggeren skal være instrueret i at udføre arbejdet, og det bør altid være de korrekte signaler, der bliver brugt i kommunikationen med kranføreren. Det er vigtigt, at kranførerne og anhuggerne forstår hinanden og er enige om, hvordan der skal kommunikeres med tegn, via mobil eller noget helt tredje.
Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg samt Arbejdsmiljø i industrien har udarbejdet gode vejledninger om an- og afhugning, hvor det vigtigste omkring anhugning bliver gennemgået. Vejledningerne findes på organisationernes hjemmesider. Vær også opmærksom på, at der bliver udbudt kurser om anhugning både i og uden for AMU-systemet.
Selvom anhugning kan virke som en farlig proces, er der heldigvis så godt styr på det ude på pladserne, at antallet af ulykker er få. Alligevel er det vigtigt at have styr på alt omkring anhugning, og derfor kan jeg kun opfordre til, at de gode vejledninger fra BFA-systemet læses grundigt, og de vil især være gavnlige i forbindelse med den vejledning og instruktion, der skal gives fra arbejdsgiverens side.
Medarbejderne har også et ansvar
Tydelige afspærringer på byggepladsen er en tredje ting, som kan være med til at begrænse antallet af arbejdsulykker i forbindelse med brug af kraner. Det er vigtigt, at bygherren er sit ansvar bevidst og prioriterer en synlig afspærring. Men ansvaret hviler ikke kun på arbejdsgiveren. Den enkelte medarbejder har også et ansvar for at respektere afspærringerne, så færdslen på byggepladsen kan foregå uden at sætte sikkerhed og sundhed over styr. Ingen smutveje, heller ikke når der er travlt.
