Bag om Liebherr 1000 EC-H 40 – én af Danmarks største tårnkraner

De rager godt op i landskabet, og der findes stort set ikke den byggeplads, hvor de ikke er i sving. Tårnkranerne er med andre ord en integreret del af byggepladsen, og har været det næsten siden tidernes morgen.

Alligevel går der måske en og anden rundt derude og undrer sig over, hvordan mastodonterne egentlig virker – hvordan de samles, holder balancen og i det hele taget betjenes. På Bygge & Anlægsavisen iler vi den uindviede til hjælp, og har i den forbindelse stillet en række spørgsmål til Normas, der gennem 20 år har solgt og udlejet kraner fra den tyske producent Liebherr.

Salgs- og afdelingschef, Leif Lundstad Nielsen, er manden med svarene:

Lad os starte fra bunden. Hvordan monteres en tårnkran som 1000 EC-H 40?

- Det begynder med 16 – 17 lastbiler, der transporterer krandelene til pladsen samt en mobilkran, der står for monteringen. Typisk vælger man enten at montere kranen på et bundkryds, der i dette tilfælde måler 10 x 10 meter. Ovenpå det placeres en passende tyngde i form af betonelementer.

-Eller også vælger man at nedstøbe kranen – typisk i bundpladen i den bygning, der er under konstruktion. Det er den metode, vi anbefaler, hvis kranen skal være op mod 100 meter høj. Hele montagen tager cirka tre dage.

Tårnmasterne løftes op med mobilkran, ligesom udlæggerarmen og bagbroen, der udgør kranens horisontale dele, løftes på plads. Men hvordan holdes kranen egentlig i balance – både når den løfter og ikke løfter? Kan kontravægten på bagbroen køre frem og tilbage og kompensere for de forskellige belastninger?
-Nej, kontravægten er fikseret, og rører sig ikke ud af stedet. Det, der holder kranen opretstående, er derimod nedstøbningen eller det omtalte bundkryds. Det kan optage et meget stort moment, hvilket også er nødvendigt med en kontravægt på 56 tons på bagbroen. Kontravægten betyder, at kranen er voldsomt bagtung, og faktisk svajer bagover, når den ikke løfter noget.

 

Ok, lad os kravle en tur op i tårnet. Ved det horisontale plan kommer til enheden, der svinger kranen rundt. Hvordan drives den?
-Den drives via en frekvensomformer og tre elmotorer på hver 11 kW. Samme med kranens øvrige to motorer, trækker den 250 ampere ved en spænding på 400 volt

Vi fortsætter ud på den 27 meter lange bagbro (og lader være med at kikke ned) – hvad møder vi her udover den 56 tonstunge kontravægt?

-Det er her selve lastspilenheden med motor, gear og wirespil er placeret. Enheden, der er udstyret med en veje-sensor, så kranen ikke løfter mere, end den er godkendt til, vejer i sig selv syv tons, og udgør en del af kontravægten.

 

Derfra passerer wirerne så tårnet og førerkabine og fortsætter ud på udlæggeren, hvor løbekatten bestemmer hvor langt fra tårnet, der skal løftes. Løbekatten kan altså køre frem og tilbage på udlæggeren, og selve løfte-wirerne fortsætter ned igennem den mod jorden. Er det nogenlunde korrekt forstået?

- Ja, det er rigtigt. Selve udlæggerarmen kan blive godt 81 meter lang, hvilket giver 1000 EC-H 40 en effektiv arbejdsradius på 81 meter. Længst ude kan den så løfte 11,5 tons og længst inde 40 tons.

Hvad er der at sige om selve krogen for enden af wireren?

- Store dele af en moderne kran er styret af en computer, men lige præcis krogen, er fortsat ret så analog, om man så må sige. Den er dog voldsomt tung og kan let veje 2,5 tons. Pointen er, at den med sin egen vægt skal kunne trække wiren ned og holde den stram på tromlen. Krogen er altså med vilje gjort meget tung.

Vi sprang over førerkabinen, som du ellers har betegnet som noget af luksushybel. Skal vi gå indenfor?

-Luksus er måske så meget sagt, men det er jo en arbejdsplads, hvor man ikke lige kan gå udenfor og strække benene, så den skal være ret komfortabel.

-Føreren har selvfølgelig diverse joysticks og skærme, og på sidstnævnte kan han bl.a. se, hvor stor en byrde, kranen løfter, hvor langt ude løbekatten er, og i hvilken afstand fra jorden, krogen befinder sig. Som noget relativt nyt kan kranføreren også få live-billeder fra et kamera på løbekatten. Kameraet kan zoome og dermed give føreren et ret præcist billede af, hvad der foregår på jorden – f.eks. bag en mur, hvor han ellers ikke ville kunne se. På den måde forøger kameraet både overblik og sikkerhed betragteligt.

Og det er også her på skærmen, kranføreren får informationer om, hvor meget det blæser?

- Ja, vind er jo ikke kranførerens bedste ven. Det betyder helt konkret, at han bliver underrettet, når det blæser 16 sekundmeter, og at der går en alarm, når vinden når 20 sekundmeter. Her skal arbejdet stoppe, og kranen sættes i frikrøj.

Frikrøj?

-Ja, det betyder, at kranens horisontale dele – altså udlægger og bagbro - kan svinge frit i vinden. På den måde vil den med vindes kraft svinge op i vinden, så vinden kommer ind bagfra, og dermed skaber det mindst mulige vindpres. Husk på, at selve udlæggeren er godt 81 meter lang og dens sideflade 2,30 meter høj. Det er et stort areal, som vinden kan presse på.

 

 

Fakta

• Liebherr 1000 EC-H 40 blev præsenteret i 2013

 

• Liebherr er en tysk familievirksomhed med 70.000 ansatte på verdensplan