<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Skabertrang, selvstændighed og et godt arbejdsmiljø er murerens kerneværdier
Skabertrang, selvstændighed og et godt arbejdsmiljø er murerens kerneværdier

Skabertrang, selvstændighed og et godt arbejdsmiljø er murerens kerneværdier


Hvad er forskellen på en tysk og en dansk murer? Hvad er den vigtigste kvalitet hos en lærling eller ny svend? Bør flere kvinder vælge murergerningen, og hvad vægter højest, når man skal udvælge sig en arbejdsplads? Bygge- & Anlægsavisen har talt med Maria Anja Nielsen, en nyudklækket murer, og den erfarne formand og projektleder Henrik Wisborg, der begge arbejder hos entreprenøren JORTON A/S, for at få besvaret disse spørgsmål.

PORTRÆT AF DEN MODERNE HÅNDVÆRKER

I Bygge- & Anlægsavisens portræt-serie stiller vi skarpt på byggebranchens udvikling set fra håndværkernes synspunkt - Hvordan er det at være håndværker i dag?



Den gode håndværker skal kunne tænke selvstændigt

Hvad kendetegner en god håndværker? Tager man en snak med den erfarne murermester Henrik Wisborg, der arbejder for entreprenøren JORTON A/S, kan man finde svaret i hans oplevelser i Tyskland efter murens fald. Her tog han ned for, som så mange andre danske håndværkere, at hjælpe til under det enorme byggeboom, der dominerede det genforenede Tyskland i 90’erne.

 

Men hvordan er det at arbejde som dansk håndværker i Tyskland? Tyskerne er verdenskendte for deres effektivitet og høje arbejdsmoral, men spørger man Henrik Wisborg, er det måske lidt af en overdrivelse. I hvert fald kunne han og andre danske håndværkere godt være stolte af deres håndværk:

 

- Ja ærligt talt, så var tyskerne ikke så effektive, som jeg selv gik rundt og troede. På byggepladserne kunne man se, at en dansk håndværker arbejdede lige så hurtigt som to til tre tyske håndværkere. Det skyldes ikke nødvendigvis, at de var dårligere håndværkere end os eller, at de var dovne. Men jeg tror, at vi generelt arbejder mere selvstændigt og har en bredere håndværksfaglig viden. Vi kunne derfor udføre flere opgaver uden at være nødsaget til at søge assistance. På helt almindelige byggesager kunne de tyske håndværkere derfor komme til kort, fordi de måske var overspecialiserede. Den gode håndværker er en, som kan arbejde selvstændigt og altid har en stor og bred værktøjskasse med sig af faglig viden, fortæller Henrik.

 

Henrik arbejdede tre år i Tyskland og var efterfølgende selvstændig. I 2001 blev han fastansat og allerede året efter var han formand. Med 18 år i samme virksomhed, mere præcist JORTONS aalborgensiske afdeling, kan man ikke undgå at blive en integreret del af virksomhedens udvikling. Da han startede, var det en mindre afdeling, men 18 år efter er omsætningen tidoblet og opgaverne vokser både i størrelse og kompleksitet:

 

- Det er sjovt at være en del af sådan en virksomhed, der er i vækst. Det betyder jo, at vi i dag håndterer langt flere forskellige opgaver end, da jeg startede, og det er jo enormt spændende, når man ikke ved hvilke sager, der venter ude i fremtiden.

 

 

Fokus på gode rammer

Men vækst og flotte tal på bundlinjen er ikke det Henrik som murermester og formand, er mest stolt af. For ham er noget af det vigtigste på en byggeplads, og enhver arbejdsplads i det hele taget, at man for opbygget et godt socialt fællesskab.

 

- Som formand og murermester har jeg fået etableret et team af nogle rigtigt dygtige medarbejdere, hvoraf mange har været med mig i mange år. Det skaber simpelthen bare nogle rigtigt gode resultater. Vi gør meget ud af at lave noget socialt sammen efter arbejde, så vi kan blive rystet lidt sammen. Det kan være vi tager ud og bowler, spiser noget mad sammen eller noget helt tredje. Har man det godt socialt, ja så arbejder man jo også bedre sammen på byggepladsen. Der kan ofte være travlt, og det kan måske virke skræmmende for en helt ny lærling eller elev at komme ud på en stor opgave, hvor man pludseligt skal have mange bolde i luften på en gang. Derfor skal man have nogle sjove aktiviteter, som man kan se frem til, der ikke lige har med det gængse arbejde at gøre. Bundlinjer og deadlines er én ting, men i sidste ende er noget af det vigtigste, at man passer på sine medarbejdere. Nye som gamle, fortæller Henrik og fortsætter:

 

- Glade medarbejdere betyder også, at arbejdet udføres bedre, og det betyder også, at man holder på talenterne.

 

Men en ting er at holde på talenterne, men hvordan finder man frem til dem?

 

- For mig handler det først og fremmest om attituden. Hudfarve, køn eller noget helt tredje, er jeg simpelthen bedøvende ligeglad med. Kan du møde klokken fem om morgenen med et godt humør og de basale færdigheder i orden, ja så skal jeg nok få det bedste ud af dig. De gode murerfærdigheder skal jeg nok lære dig undervejs, men en god attitude og villigheden til at få sved på panden, når det nogle gange går stærkt på byggepladsen, det er ikke noget, man sådan lige kan lære.

 

 

 

Skabertrang ledte Maria mod murerfaget

Maria Anja Nielsen er det nyeste medlem af det murerteam, som Henrik Wisborg står i spidsen for. Hvad der lokkede hende dertil, var en blanding af en god tone på byggepladsen, spændende opgaver og en projektchef, der ikke sad fast i fortidens kønsroller.

 

Marias vej ind i murerfaget var som mange andre unge menneskers: Hun kunne lide at arbejde med hænderne og at få lov at skabe noget, fremfor at sidde stille foroverbøjet over skolebøgerne.

 

Men det løftede alligevel nogle øjenbryn, da Maria fortalte skolevejledere og familie, at hun ville være murer. ”Det er jo et mandefag, hvor man skal kunne tåle et umådeligt fysisk pres foruden en grov omgangstone på byggepladsen”, som kommentarerne ofte lyder, når en kvinde søger ind på et mandsdomineret håndværksfag.

 

”Man skal passe på sig selv”

Men Maria var overbevist om, at murerfaget var den rigtige karrierevej, og i dag flere år efter de første mursten blev lagt på teknisk skole, er hun færdigudlært murer hos JORTON. Men hvordan er det så endeligt at få lov til at arbejde som murer trods de advarsler, der har været undervejs:

 

- Er det fysisk hårdt at være murer? - Ja det er det da. Man kan ikke komme uden om, at man skal være fysisk stærk, men det kommer også lidt an på hvor meget, og hvordan man løfter. Dårlige og tunge løft sker jo tit, fordi man skynder sig eller ikke gider at gå to gange, så jeg er ikke bekymret for det fysiske pres. Det gælder for mig som for mine kolleger, at man skal passe på sig selv, fortæller Maria og uddyber:

 

- Omgangstonen kan da også være grov på en byggeplads, men det er jo forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, ligesom alle andre steder. Jeg syntes, der var en god tone hos JORTON, hvor man snakkede pænt til hinanden, og når arbejdsmiljøet er godt, så glæder man sig ligefrem til at komme på arbejde. Den fysiske sikkerhed på pladsen skal selvfølgelig også være i orden, og der har jeg også bevidst gået efter en arbejdsplads, hvor jeg føler, at ledelsen og formændene ikke går op i den enkelte medarbejders sikkerhed, fordi de frygter bøder fra arbejdstilsynet, men fordi de bekymrer sig om os som kolleger og mennesker.

 

 

 

God karriere for mænd og kvinder

At flere kvinder eller generelt unge ikke søger ind på mureruddannelsen, er en skam ifølge Maria. I hendes optik er der utroligt mange fordele ved at vælge murergerningen:

 

- Det er jo først og fremmest et spændende arbejde, der kan variere meget. Selv arbejder jeg med at lave sokler, hvor jeg kommer ind som en af de sidste og netpudser, men selv inden for denne opgave, varierer dagene utroligt meget. Man skal kunne tænke selv og være i stand til at arbejde i teams og alene, forklarer og Maria og fortsætter:

 

- Derudover er man jo godt stillet rent økonomisk, og man har mulighed for at videreuddanne sig. Jeg har da selv tænkt mig på et tidspunkt at læse videre til bygningskonstruktør. Det er jo kun en fordel for branchen med nogle bygningskonstruktører, der også har en praktisk viden med sig i bagagen fremfor, at det hele bliver så teoretisk.

 

Opbakning fra familie og skole

Men der er stadig nogle udfordringer særligt for unge kvinder, der ønsker at vælge murergerningen. Men problemet ligger ikke i selve arbejdet eller for megen mandehørm på arbejdspladsen:

 

- Jeg tror en af de største forhindringer er ikke selve arbejdet, men de fordomme som kvindelige håndværkere møder. Først og fremmest skal der være større opbakning fra familien, venner og erhvervsvejlederen i folkeskolen. Hvis ikke der er opbakning herfra, kommer de jo aldrig ind på erhvervsskolerne. Så har vi også en udfordring med, at nogle mestre er meget gammeldags og frygter, at kvinderne ikke kan klare opgaverne, og at det giver for meget besvær med ekstra omklædningsrum osv. Men hvis man ikke kan klare de opgaver, der venter, så havde man jo slet ikke fået sit eksamensbevis fra skolen af, forklarer Maria.

 

- Her har Henrik Wisborg været god. Selvom han har været i branchen i mange år, så er han meget moderne i sin tilgang til at vælge nye medarbejdere. Han ser os for dem vi er, og ikke for hvilket køn vi har. Det betyder også bare, at man føler sig endnu mere velkommen og har lyst til at yde sit allerbedste, for man er blevet en del af team, hvor man bliver set som en ligeværdig, afslutter hun.