Her lægger struktørerne fundamentet for fremtiden

Hvis vi skal være helt ærlige, vil de fleste af os gerne lave noget, der bliver set og beundret af andre.

Vi vil gerne sætte os spor, og vi vil gerne have credit for vores indsats.

Selvfølgelig vil vi det.

Derfor er det også lidt af et mysterium, at søgningen til struktøruddannelsen ikke er større, end den er.

For er der noget, anlægsstruktører, bygningsstruktører og brolæggerer gør, er det netop at sætte sig spor i form af smukke belægninger, store bygninger, broer og meget andet.

Lægger man dertil, at der både er læreplads- og jobgaranti efterfølgende – plus en særdeles fornuftig løn - bliver det hele kun endnu mere besynderligt.

 

Alt hvad man kan ønske sig

Besynderligt er det i hvert fald, hvis man spørger to af faglærerne på struktøruddannelsen på AARHUS TECH, Jakob Boes Knudsen og Alex Thorsen:

– Det er sgu da et mysterium, for uddannelsen og de tre forskellige specialer har jo alt, hvad man kan ønske sig, siger Alex Thorsen, og peger på nogle mulige forklaringer:

– Det største problem er nok, at faget ikke er kendt af Hr og Fru Danmark, fordi vi ikke på samme måde som elektrikere og tømrer kommer hjemme hos dem i privaten. Og når deres børn så skal vælge uddannelse, kan far og mor selvfølgelig kun snakke med om de uddannelser, de kender til, siger han og fortsætter:

– Og det samme tror jeg faktisk, man kan sige om mange af uddannelsesvejlederne. De kender os heller ikke godt nok, lyder analysen.

Som på Jens Vejmands tid?

Derud over peger hans kollega, Jakob Boes Knudsen, på, at opfattelsen af fagene ikke helt er fulgt med tiden. Faktisk langt fra:

– Mange tror, at det er hårdt, og at man bliver slidt ned af det – og det gjorde man også tidligere, men det var jo på Jens Vejmands tid. Og netop derfor har fagforeningerne presset rigtig meget på, så vi i dag har alle de hjælpemidler, vi kan ønske os. Dermed er struktørjobbet faktisk ikke hårdere end at være lagermand, siger han og tilføjer, at den generelle akademisering af samfundet nok heller ikke har hjulpet:

– Det var jo et ønske fra politikerne side i mange år, at alle skulle den boglige vej. Selv min egen studievejleder i folkeskolen ville af uransagelige grunde have mig i gymnasiet. Det var der med garanti ikke kommet noget godt ud af, så jeg valgte min egen vej, griner Jakob Boes Knudsen.

Gode forhold og lækre biler

I øjeblikket er bare 20 elever, indskrevet på uddannelsen på AARHUS TECH. Det er ikke mange, når der er lærepladser til mindst 40.

Men den begrænsede søgning har også sine fordele for eleverne:

– Det betyder jo, at der bliver taget ekstra godt hånd om dem ude i virksomhederne. De er eftertragtede, og man gør meget for at holde på dem, hvilket som sagt også afspejles i lønnen. Man kan faktisk se det ude på parkeringspladsen. Det er rimelig tydeligt hvilke biler, der er ejet af struktørelever, og hvilke, der er ejet af lærlinge fra andre fag, siger Alex Thorsen.

Drenge fra alle lag

Mens de fortæller, viser Jakob Boes Knudsen og Alex Thorsen rundt i den store hal, hvor 10 lærlinge – heriblandt to Skills-Danmarksmestre – er ved at aflægge svendeprøve.

I hallens ene ende lægger anlægsstruktørerne belægningssten og kloakrør, mens bygningsstruktørerne boltrer sig med forskalling, armeringsjern og beton i den anden.

Forårssolen skinner ind gennem de åbenstående porte, og stemningen i hallen er præget af god værkstedshumor med et aarhusiansk twist.

Her burde alle faktisk føle sig velkomne. Trods det, er der intet spor af et eneste hunkønsvæsen:

– Nej, så langt er vi desværre ikke nået, siger Jakob Boes Knudsen og understreger, at eleverne ellers kommer alle steder fra:

– De kommer stort set fra alle samfundslag, og indvandrerne har vi også fat i. Derud over har en hel del af dem, der specialiserer sig som anlægsstruktører det tilfælles, at de drømmer om at blive selvstændige, hvilket slet ikke er urealistisk, siger han og fortæller, at de nødvendige investeringer for at komme i gang som selvstændig anlægsstruktør typisk løber op i en lille million kr.

 

Driver konen til vanvid

Hos bygningsstruktørerne er det helt anderledes tunge investeringer, der skal til, hvis man vil have fod under eget bord. Af samme grund er drømmen om selvstændig virksomhed mindre udbredt her, lyder det fra Alex Thorsen:

– Det er i højere grad udsigten til gode akkorder, og det at være med til at skabe noget stort og varigt, der driver værket, siger han og kommer med en tilståelse:

– Jeg synes da også, det er vildt fedt, når jeg kommer forbi nogle af de rundkørsler og broer, jeg har været med til at lave – eller måske ligefrem kører en lille omvej for at se dem. De står der jo, og de vil blive stående mange år endnu. Det er en stor tilfredsstillelse – også selvom det nogle gange driver konen til vanvid, smiler han.

Jakob Boes Knudsen får det sidste ord:

– Som struktør er man den, der lægger fundamentet for de andre fag og skaber plads, så de kan komme til. Når resultatet så også er noget, der gavner rigtig mange mennesker, og som består langt ud i fremtiden, så synes jeg også, man har lov til at være stolt, lyder det.