Bygge- og Anlægsavisen #5 -1.sektion

2026-09-07

TIP: Artikler kan åbnes i mobilvenlig version

Vi skal blive bedre til at dele viden

Klimadagsordenen har forandret den danske bygge- og anlægsbranche på alle niveauer de sidste par år. Da klimakravene kom ind i bygningsreglementet, skete der for alvor et skift, og det bliver vanskelige og vanskeligere at forestille sig et byggeri, hvor bæredygtighed slet ikke spiller en rolle.

For bæredygtighedschef i COWI, Gitte Gylling Hammershøj Olesen, så kræver fremtiden ikke kun et skarpt fokus på materialer og CO2, men at vi ikke gentager fejl. Hun mener, at det skal blive nemmere at få adgang til andres erfaringer og få ny viden ind på uddannelserne, så kommende generationer bygger videre på det, vi allerede har lært.

Hvis fremtidens bygge- og anlægsprojekter skal lykkes, kan ingen løfte opgaven alene – det kræver samarbejde og tværfaglighed. I den forbindelse taler vi også med Magnus Palk, projektleder i baneafdelingen hos M.J. Eriksson, som står for etablering af ny ca. 18 km lang banestrækning på Vestfyn, hvilket udover forberedelse til en ny jernbane også inkluderer broer, skærende veje, og tilstødende infrastruktur.

Opgaven kræver flytning af over 5 mio. kubikmeter jord, og med en gravedybde på 19 meter under terræn i nærheden af en sø, så har det været det nødvendigt med grundvandssænkning og spunsvægge. På den type opgaver har det været en fordel, at man hos M.J. Eriksson har en kombination af banetekniske kompetencer og en stor jordafdeling, så man kan håndtere uforudsete udfordringer. Og for Magnus Palk er det vigtigt, at erfaringerne ikke kun bliver på det enkelte projekt.

Erfaringer og viden skal kunne komme fremtiden til gode.