Materialevalg kræver blik for hele livscyklussen

EPD’er, råvareindhold og CO₂-aftryk spiller en central rolle, når byggeriets aktører vælger materialer. Men i takt med at cirkulær økonomi og ressourceudnyttelse får større betydning, bliver det også relevant at se på, hvor længe råvarerne kan holdes i kredsløb, og hvad der sker med dem efter endt brug.

Ifølge Det Europæiske Miljøagentur står byggeriet for omkring en tredjedel af EU’s samlede materialeforbrug. Samtidig viser tal fra Eurostat, at genanvendte materialer udgjorde 12,2 % af EU’s samlede materialeforbrug i 2024. Ifølge gulvproducenten Gerflor peger tallene på behovet for at anlægge et bredere perspektiv på materialevalg.

– For 10-15 år siden var fokus i høj grad på, hvad et produkt var lavet af. Det er stadig vigtigt, men i dag skal vi også se på, hvor mange gange råvaren kan bruges. Når så stor en del af vores materialeforbrug fortsat baserer sig på nye ressourcer, er vi nødt til at blive bedre til at holde dem, vi allerede har, i kredsløb, siger Caroline Maitre, Sustainability Director hos Gerflor.

 

Fra råvarens oprindelse til ressourceudnyttelse

Udviklingen afspejles også i EU’s arbejde med cirkulær økonomi og bioøkonomi. I EU’s bioøkonomistrategi fra 2025 er et af målene at reducere afhængigheden af fossile ressourcer og øge den effektive og cirkulære anvendelse af biologiske ressourcer, blandt andet gennem bedre udnyttelse af rest- og affaldsstrømme.

En metode er anvendelsen af bioattribuerede råvarer. Her kan en andel af de fossile råvarer i produktionen erstattes med biomasse efter et certificeret massebalanceprincip. Biomassen kan eksempelvis stamme fra brugt madolie eller restprodukter fra skovbrug.

Det adskiller sig fra biobaserede materialer som linolie, jute, kalk og træmel, der fysisk indgår i det færdige produkt. De to tilgange reducerer brugen af nye fossile ressourcer på forskellige måder og skal derfor også vurderes forskelligt i dokumentationen.

– Diskussionen bliver hurtigt meget sort-hvid, hvis vi kun ser på, om en råvare er biologisk eller fossil. Vi skal selvfølgelig kende materialets oprindelse og CO₂-aftryk, men vi skal også spørge, om restprodukter kan blive til nye råvarer, hvor længe produktet holder, og hvad der kan ske med materialet bagefter. Det er hele det kredsløb, vi skal blive bedre til at vurdere, siger Caroline Maitre.

Vinylgulve sætter problemstillingen på spidsen

Vurderes vinylgulve alene ud fra råvarernes oprindelse, kan vinyl umiddelbart fremstå mindre fordelagtigt end eksempelvis linoleumsgulve med en høj andel biobaserede råvarer. Billedet ændrer sig imidlertid, hvis levetid, vedligeholdelse, genanvendelse, råvarekredsløb og anvendelsen af alternative råvarer også indgår i vurderingen.

Gerflor arbejder blandt andet med at indsamle installationsrester og brugte gulve med henblik på genanvendelse. I nogle af virksomhedens vinylgulve anvendes desuden materiale fra genanvendte plastflasker i tekstilbagsiden. På den måde kan en eksisterende affaldsstrøm indgå som råvare i nye produkter.

Det betyder ifølge Gerflor ikke, at vinyl som udgangspunkt er et mere bæredygtigt valg end andre gulvtyper. Pointen er, at materialernes miljøpåvirkning bør vurderes i forhold til den konkrete anvendelse og over hele livscyklussen frem for ud fra én enkelt egenskab.

 

Dokumentationen skal understøtte konkrete materialevalg

Det bredere perspektiv stiller samtidig større krav til den miljødokumentation, som arkitekter, rådgivere, entreprenører og bygherrer anvender ved projektering og materialevalg.

EPD’er og andre miljødata skal ikke alene gøre det muligt at sammenligne klimaaftryk, men også give et bedre grundlag for at vurdere forhold som råvarer, levetid, vedligeholdelse og mulighederne for genanvendelse.

Gerflor arbejder ifølge virksomheden parallelt med genanvendelse, bioattribuerede råvarer og vedvarende energi i produktionen samt med at gøre miljødokumentationen lettere at anvende i konkrete byggeprojekter.

– Der findes ikke ét tal, som alene kan afgøre, om et materiale er et godt eller dårligt miljøvalg. Vi skal se på råvarer, produktion, levetid, vedligeholdelse og mulighederne efter endt brug i sammenhæng. Først da får vi et reelt grundlag for at træffe de rigtige materialevalg, afslutter Caroline Maitre.