Bygge- og Anlægsavisen #3 -3.sektion

Byggepladsen forandrer sig – nogle steder hurtigere end andre

I dag spiller forbruget af ressourcer og energi på byggepladsen en hastigt voksende rolle, og det forplanter sig til alle dele af byggeprocessen, ligesom nedrivning og renovering får større opmærksomhed.  

I denne udgivelse har vi fokus på nedrivning, som i dag berører mange forskellige fag og discipliner, hvilket man ser på ombygningen af Kløvermarkens pumpestationsbygning, hvor J. Jensen Nedrivning lader selektiv nedrivning, miljøsanering og materialegenbrug gå hånd i hånd. Vi taler med projektleder Rasmus Ernst og formand Michael Lassen fra nedrivningsteamet og Jonas Jensen fra Jensen Genbrug. Sidstnævnte er ofte den første på byggepladsen for at sikre sig, at alle materialer med genbrugsværdi bliver taget ud af bygningen og kan komme videre i andre byggerier. 

Renoveringen af den gamle pumpestationsbygning for HOFOR har også inkluderet en omfattende sanering og afrensning, så alle farlige stoffer fjernes. Her bliver støvet suget op af et kæmpe kulfilteranlæg, der er koblet ind i bygningen og filtrerer luften ved sandblæsning. Vi taler også med uddannelsesansvarlig hos an Værktøj, Mads Hedegaard, som oplever, at selvom byggeriet lige nu er optaget af at beskytte sig mod farligt byggestøv som asbest og PCB, så mangler mange viden – eksempelvis om de forskellige klasser af støvsugere. 

Produktchef hos Milwaukee Tool, Patrick Mørch, oplever, at de nye klimakrav og et øget fokus på arbejdsmiljø er ved at ændre hele måden, der arbejdes på – hvor alle bruger mere og mere batteri over en bred kam. Han ser dog en markant forskel på de store og de små byggepladser, hvor overgangen til batteri på de mindre projekter sker langsommere. 

Morten Skaarup Jensen, projektleder hos Værdibyg og ansvarlig for Lean Construction-DK har arbejdet med forandringer på byggepladsen gennem en årrække, og han ærgrer sig over, at Lean ofte bliver opfattet som noget for store entreprenører. For fremtidens byggeplads bliver ikke nødvendigvis anderledes at se på – men flere klimakrav, øget dokumentation, digitalisering og mangel på arbejdskraft betyder, at improvisation ikke længere er nok. Den grønne omstilling stiller nye krav til planlægning og prioritering.