<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Genova 1

Fotos af Filippo Vinardi

Megabro i Genova er bygget på to år af Cityring-entreprenør

  • Anlæg
  • Veje og Infrastruktur
  • 2020-08-10

    Morandi-broen i den italienske by Genova ramt styrtede sammen d. 14. august 2018 og dræbte med et slag 43 mennesker. Nu har entreprenøren bag den københavnske Cityring, Salini Impregilo – webuild, færdiggjort den nye bro i Genova to år efter tragedien ramte byen.

    Den nye bro er bygget af Salini Impregilo, (nu webuild), som herhjemme er kendt for at være hovedentreprenør på Københavns nye metro - Cityringen. Til brug for bygningen af Cityringen dannede Salini Impregilo et særligt dansk selskab – Copenhagen Metro Team.

     

    Genova 2



     

    Projektet i Genova har kostet 200 mio. euro. Hertil kommer prisen for at nedrive den gamle bro. Den del løb op i yderligere 90 mio. euro.

     

    18 høje søjler, der tilsammen er halvanden kilometer lange, holder broen 45 meter over byen. Genova er en by kendt for skibsbygning, og den tradition er videreført i broen der strækker sig over en kilometer og på undersiden ligner et flydende skib.

     

    Broen er tegnet af den italienske arkitekt Renzo Piano som er mest kendt for at være arkitekt på Pompidou-centeret i Paris. Broen er en vigtig trafikåre for det nordlige Italien, og er en del af E80-motovejen der forbinder landet med Frankrig. Broen åbnede officielt den 3. august.

     

    - Normalt ville det tage tre til tre og et halvt år at designe og bygge en bro i denne størrelse. Denne tog lidt over et år, siger byggeleder Stefano Mosconi, som fortæller, at op til tusind medarbejdede arbejdede med projektet på samme tid.

     

    Genova 5

     

     

    Den kollapsede bro fra 1967 lignede lidt Golden Gate Bridge i San Francisco, men var primært konstrueret af beton da Italien dengang ikke havde adgang til nok stål.

     

    Den nøjagtige årsag til sammenbruddet er stadig under efterforskning, men korrosion, konstruktionsfejl, forkert vedligeholdelse og et design, der ikke kunne klare belastningen, er alle blevet identificeret som medvirkende faktorer til ulykken.

     

    Genova 8

     

    Da en af hovedpylonerne på den gamle bro faldt ned i trafikken midt på morgenen, knækkede en del af brobanen på flere hundrede meter og styrtede ned over en jernbane og bygningerne nedenfor. Ud over de 43 dræbte blev flere hundrede indbyggere i Genova evakueret.

     

    På den nye bro er kabler helt fravalgt. Broen er en strømlinet stålbjælke understøttet af 18 armerede betonsøjler med en afstand på 50 meter bortset fra de centrale betonsøjler, hvor afstanden er øget på grund af floden og jernbanen.

     

    For at fremskynde projektet mest muligt foregik konstruktionen mindre end 200 meter fra den faldne bro, så den kunne starte, mens oprydningsarbejdet stadig var i gang. Der er brugt 63.000 m3 beton til broen og i alt 24.000 tons stål.

     

    Genova 9
    Anbefalede artikler