<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Formand fra CG Jensen kastede sig over både droneflyvning og 3D-print
Formand fra CG Jensen kastede sig over både droneflyvning og 3D-print

Der er fuld gang i byggeriet af Rødovre Port uanset vejrets luner. Dan gav os en rundtur på byggepladsen mens der blandt andet blev installeret præfabrikerede vådrum.

Formand fra CG Jensen kastede sig over både droneflyvning og 3D-print


Med mere end 30 år i byggebranchen har Dan Rasmussen, formand hos CG Jensen oplevet en markant udvikling i Byggebranchen på egen krop. Foruden at holdes styr på tropperne ved byggeriet af Rødovre Port, er Dan også en erfaren dronepilot og han giver os her et indblik i både droneflyvningen og 3D-printerteknologiens muligheder i byggeriet.

CG_Jensen1


Vi møder Dan Rasmussen i skurvognen, mens han har en kort pause fra byggepladsens mange opgaver. Over frokosten dykker vi ned i byggebranchens udvikling gennem de sidste tre årtier.

 

Først kommer spørgsmålet, hvordan ender man som ung mand i byggebranchen?

 

- Jeg er faktisk udlært bager og herefter var jeg på en fabrik i to år. Men den lukkede og så fik min onkel mig ind som jord- og betonarbejder hos Rasmussen & Schiøtz i 1988. Der var jeg også da de blev opkøbt af NCC. Det var altså et rent tilfælde og ikke nogen drengedrøm, men ja jeg sidder her endnu og har ikke fortrudt rejsen ind i byggebranchen. Jeg har sgu været i den længere end du har levet på denne jord, griner Dan og peger på vores udsendte journalist.

 

- Jeg var så 18 hos Rasmussen & Schiøtz/NCC, hvorefter jeg ad nogle omveje, endte hos CG Jensen, hvor jeg jo også har mange år på bagen. Her har jeg været glad for arbejdsforholdene og jeg syntes, at ledelsen er mere jordnær. Jeg siger altid min mening og her bliver der faktisk lyttet. Vi har også en direktør, som rent faktisk kigger forbi på pladserne og forsøger at være på fornavn med alle formændene, selvom det jo er svært i så stor en organisation. Det er ikke noget man ser hos alle større entreprenører.

 

Fra ledning til batteri

Med så mange år i byggebranchen, hvad har så været nogle af de største omvæltninger?

 

- Batteriværktøjet hører klart til nogle af de største omvæltninger. Der er mange maskiner, man jo ikke drømte om ville komme på batteri, men hvor det nu er en selvfølge. Altså formen på maskinerne er næsen uændret, men grundlæggende ser de ens ud og kan de det samme. Ledningen er bare udskiftet til fordel for et lille og kraftfuldt batteri, fortæller Dan og uddyber:

 

- At værktøjet er blevet lettere, uanset om det er på batteri eller med ledning, gør at vi ikke slider vores kroppe på samme måde. Men vi er en smule konservative i branchen så jeg tror måske også, at nogle innovationer går forbi vores næse. For en gang imellem kommer der jo noget, som river lidt op i markedet og virkelig kan rykke på noget. For jeg syntes at noget værktøj har udviklet sig for lidt. Altså sælgerne fra værktøjsbranchen er da flittige til at komme ud og fortælle os om, at de nu har det vildeste og bedste nye værktøj, men det hører til sjældenhederne, at man bliver rigtig overrasket.

 

CG_Jensen3

 

Klog af skade

Et større fokus på det generelle arbejdsmiljø er i det hele taget en positiv tendens, der har ramt de fleste dele af byggeriet:

 

- Jeg har selv smadret mine knæ, ved at ligge for meget på dem. Jeg tænkte ikke over det som ung mand. Men man bliver desværre klog af skade og jeg syntes at min generation er bedre til at holde hånd i hanke med de unge, så de ikke begår samme fejl. Helt generelt er arbejdsmiljøet blevet bedre og noget som alle tager alvorligt, siger Dan og fortsætter:

 

- Da jeg startede, klippede vi eksempelvis jern med boltsakse og det ville vi jo aldrig gøre i dag. Her vil vi bruge elværktøj og så kan man forskåne de ryk som boltsaksen kunne give i arme og skuldre. I forhold til knæene så syntes jeg også at arbejdstøjet har gennemgået en kæmpe udvikling! Det er blevet bedre og mere behageligt og der er kommet mange små ting, der på hver sin måde hjælper håndværkeren.

 

Fra 40 til 37

Gennem Dans arbejdstid har også arbejdstimerne ændret sig:

 

- Jeg husker tydeligt skiftet fra 40 til 37 timers arbejdsuger. Det virker som om det er 100 år siden. Jeg var selv timelønnet da skiftet kom og jeg syntes det var en positiv ting. Som formand har jeg heller ikke set det som et problem. Vi bliver ikke mere forsinkede på projekter fordi vores folk arbejder 37 fremfor 40 timer.

 

Men selvom der er færre timer, er sjakket på byggepladsen stadig som en familie. På godt og ondt:

 

- Man glemmer at 37 timer er den effektive arbejdstid her på pladsen. Vi sidder jo sammen og holder pause i skurvognen og vi klæder om sammen. Vi bruger nok nærmere 45 timer sammen med kollegaerne, så det handler om at samle et team, der er harmonisk, hvor man kommer godt ud af det med hinanden, ellers bliver det hårdt at troppe op på arbejde dag ud og dag ind. Vi bruger jo næsten mere tid sammen med vores kollegaer en med familien, fortæller Dan.

 

- Har man det godt sammen så er det også nemmere at løse problemer. Jeg har jo et job, hvor jeg til tider skal kunne skælde ud, og her er det vigtigt at man får afløb hver især og så går man videre med arbejdet. Her er det jo sjovt med den nye generation, der ikke altid er lige god til at modtage en røffel. De vil jo klappes på skuldrene og det er noget vi ældre lige har skullet lære, griner Dan og uddyber:

 

- Man skal heller ikke tage en reprimande så tungt, for det er jo bare en ledetråd til hvordan det skal gøres. Det går jo ikke at man render rundt og tror at alt det man laver, er lige i skabet, fordi ens kollegaer eller formand ikke lige tør sige, at det er noget juks. En reprimande er jo en vejledning og guide til at gøre tingene bedre.

 

 

Droneflyvende og 3D-printende formand

Der er måske sket meget indenfor batteriværktøjets udvikling, men det er ingenting sammenlignet med droneteknologien, der på få år har taget enorme kvantespring. Og den udvikling har Dan fulgt tæt. Dan er nemlig en passioneret modelflyver. Og her er der ikke tale om de små papmodeller man kender fra drengeværelset, men derimod 20 kg. tunge maskiner, der pløjer sig gennem luften i høj fart. Denne hobby gav Dan en god indgang til droneflyvningen, som han meget tidligt brugte til at danne sig et overblik over byggepladserne:

 

- Dronerne er jo et fantastisk redskab til at skabe et øjebliksbillede af byggepladsen. De kan hjælpe med byggepladsindretningen og man kan bruge dem til alle mulige inspektionsopgaver. Jeg var med til at gøre det til en fast praksis her i CG Jensen og i dag har vi en mand, som kører rundt på byggepladser i hele landet med sin drone. Jeg gør det mest på de pladser hvor jeg selv er. Der er jo en del at holde styr på, på en byggeplads som denne, griner Dan og fortsætter:

 

- Det at droneteknologien er blevet så enkel gør at vi jo lynhurtigt kan foretage en inspektionsopgave, hvor man før i tiden måske skulle have en landmåler ud. Det ville tage tid og koste en hulens masse penge.

 

CG_Jensen4Dan Rasmussen har før hjulpet Bygge- & Anlægsavisen med at teste værktøj. Her gav han sit besyv med i forhold til en diamantsliber.

 

Et netværk der rækker udover byggeriet

I kontoret ved siden af, hvor vi sidder og snakker, står noget der ligner et stort pengeskab. Det er dog ikke et pengeskab, men en stor 3D-printer. For selvom Dan igen og igen siger at han ikke er den store tekniske begavelse, har han alligevel kastet sig over både droneflyvning og 3-D print:

 

- Det er så smart. Jeg kan foretage en flyvning og tage en masse fotos. Dem uploader jeg så til en server, hvor alle fotos sammen med deres koordinator, samles til en 3D-model, man så kan printe ud. Det er jo sjovt at kunne aflevere sådan en 3D model til sine kollegaer eller bygherren. Det giver en helt anden forståelse af byggeriet, siger Dan, mens han viser en model frem, fra en af hans projekter.

 

Men hvordan får man modet til at kaste sig ud i 3D-print?

 

- Det kommer nok fra modelfyvningen. Der er en masse sjove typer, der flyver med modelfly og jeg har herfra en kammerat, der underviser på Aalborg Universitet. Han arbejder med 3D-print, så jeg har et netværk gennem min hobby, som jeg kan trække på. Man skal ikke underkende sit netværk. Det er jo en måde at dække de mange huller man selv har i systemet, og man bliver overrasket over hvem det til tider er, som pludseligt har noget viden man kan bruge, afslutter Dan.

Anbefalede artikler