Portræt af betonformand hos CG Jensen A/S, Johnny Villadsen

Når betonformand i entreprenørvirksomheden CG Jensen A/S, Johnny Villadsen, fortæller de unge lærlinge om, hvordan forholdene var da han i 1984 startede som ufaglært, har de svært ved at tro ham.

 

Tænk, at tidsplaner nærmest var vejledende, at der var god tid, og at alkohol ofte fyldte en del.

 

- Det er umådeligt svært for dem at forstå, smiler 56-årige Johnny Villadsen, der med sine godt 30 år i branchen har prøvet det hele på egen krop. Men han erkender gerne, at der er sket et kvantespring – og at det ikke bare er i forhold til byggeteknikker og værktøjer, men også i forhold til kultur.

 

- Da jeg forlod 9 klasse i 1976 var der jo masser af muligheder og ingen, der bad om at se eksamensbeviser. Man skulle stort set bare kunne komme op om morgenen og møde planmæssigt ind, siger han og fortsætter.

 

- Det var lidt det vilde vesten med flydende tidsplaner, mange ufaglærte og en anseelig mængde alkohol, som nogle desværre ikke kunne tåle. Personligt er jeg glad for at have oplevet den tid, men jeg er også glad for at vi er kommet videre.

 

Drømmen om uddannelse

Én af de ting, som i særdeleshed glæder Johnny Villadsen, er, at der i starten af 90’erne kom en egentlig struktør-uddannelse til. Den har i den grad hævet det faglige niveau, siger han.

 

- Tidligere var der typisk én, der kunne læse tegningerne, én, der kunne beregne og én, der var god til at bruge værktøjet. I dag har vi med uddannelsen fået alle de kompetencer samlet i én og samme person, og det er selvsagt en stor forbedring.

 

Johnny Villadsen tog selv uddannelsen i 94, og året efter påtog han sig rollen som skuemester, når andre lærlinge skulle have svendebrevet i hus. Lidt efter lidt blev uddannelse hans hjertebarn og den dag i dag er han mentor og med i det tre mand store lærlingeudvalg hos CG Jensen.

 

Større sikkerhed men ikke færre ulykker?

Af andre store forbedringer nævner han større præcision i byggeriet, langt fastere tidsplaner – og med det også meget mere papirarbejde. Dertil kommer også et fokus på sikkerhed, som man slet ikke kunne have forestillet sig i 1984.

 

- Det er en rigtig god udvikling, som vi bruger rigtig mange ressourcer på. Trods det mindes jeg egentlig ikke, at der var nævneværdigt flere ulykker for 30 år siden. Men det har formentlig også at gøre med, at det ikke gik så vanvittigt stærkt dengang, siger Johnny Villadsen og er så småt nået frem til det, der efter hans mening er bagsiden af medaljen.

 

 

Fem minutter efter fyraften er pladsen tom

- Der er flere ting i det, men generelt var der ikke det store tidspres, som vi konstant kæmper med i dag for at være konkurrencedygtige. I dag handler det ikke bare om at kunne bygge billigt og af høj kvalitet. Det handler også om lynhurtigt at kunne blive færdig. Det er et konkurrenceparameter i sig selv, og det er den ene ting.

 

- Det andet forhold har mere at gøre med den måde vi indretter os på som samfund og som mennesker. Når folkene får fri kl. 14.40 er pladsen ryddet fem minutter senere. For 30 år siden ville man derimod være blevet siddende og sludret med kollegerne til kl. 16. Men det er der ikke tid til længere, fordi vi skal hente børn og har 117 andre ting, vi også skal nå. Den udvikling, synes jeg, er lidt trist, fordi det gav et rigtig godt sammenhold og en god atmosfære på byggepladsen.

Kæmper imod med gril og arrangementer

Af samme grund har Johnny Villadsen indkøbt en grill, så det 22 mand store sjak, han pt er formand for på byggeriet af ”Himmelbyen” i Ørestad Syd, kan spise sammen engang imellem. Derud over kommer diverse udflugter og andre arrangementer, der skal være med til at gøre arbejdspladsen til mere end blot et arbejdssted.

 

For betonformanden selv, har det sociale altid spillet en stor rolle.

 

- Det er én af de væsentlige grunde til, at jeg hver morgen står op kl. halv fem og kører de 90 km. til København. Fællesskabet og følelsen af, at vi udretter noget stort i flok, det er mit drive og det, der gør, at jeg efter sommerferien glæder mig til at komme tilbage. Den motivation og den glæde forsøger jeg efter bedste evne at give videre til lærlingene, siger Johnny Villadsen, der mener, at der i alt for mange år har været et enøjet fokus på at få unge ind på gymnasiet, og at man samtidig har set lidt ned på håndværksfagene.

 

-  Det er noget, jeg rigtig gerne vil gøre op med. Derfor siger jeg også konstant til mine folk, at de skal være stolte af deres fag, og af det de skaber. For mig er det stadig fantastisk: Vi starter med en pløjemark, og kort tid efter står der en bygning eller en bro, som også vil stå der, når vi engang er væk. Det synes jeg næsten, man har pligt til at være stolt over, siger Johnny Villadsen.