Design uden navn (26)

De to nye IVECO modeller

IVECO viser elektrisk kraft og køreglæde frem på Fleet Network Expo

  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Byggeriets udvikling
  • Varevogne og Transport
  • Virksomhedsnyt
  • 2025-10-10
  • | Af Redaktionen

    To nye elektriske varebiler fra IVECO rammer Danmark. Dermed dækker producentens elektriske modelprogram nu hele spændet fra lette til tunge erhvervskøretøjer til både håndværkere i byen og på landevejene.

    Billede 1 (1)Mette Nielsen, IVECO Danmark


    Er du vant til at køre med fuld last, skulle rundt i trange gader og gårde og parkere. Så læs med her. Når Fleet Network Expo 2025 afholdes i Lokomotivværkstedet i København den 6. november, så viser IVECO hele sin elektriske varebilsportefølje. Og det betyder at de to nyeste modeller, eJolly og eSuperJolly, får officiel Danmarkspremiere, flankeret af den etablerede eDaily.

    IVECO’s salgschef i Danmark, Mette Nielsen ser lanceringen som et stort skridt i mærkets elektricifering.

    – Vi ser en markant bevægelse i markedet mod elektriske erhvervskøretøjer. Mange virksomheder er klar til at tage skridtet, og med eJolly og eSuperJolly kan vi nu tilbyde et elektrisk alternativ til stort set enhver transportopgave, fortæller Mette Nielsen i en pressemeddelelse.

    Elmodeller med adgang til hele byen

    De nye elmodeller er udviklet i samarbejde med Stellantis Pro One og er skabt til bykørsel, hvor kompakte mål og lav emission er afgørende.

    – Elektrificeringen af erhvervstransport kræver løsninger, der kan håndtere virkelighedens krav. Med eJolly-familien kombinerer vi fleksibilitet og kraft med en driftssikker platform og serviceløsninger skræddersyet til erhvervslivet, forklarer Mette Nielsen.

    Den største af de to modeller, eSuperJolly, leverer 205 kW og 410 Nm – på niveau med mange dieselbiler i samme klasse – men med elens moment fra første meter. Det gør en mærkbar forskel i bytrafik og ved tung last.

    Den kører op til 420 km på én opladning og har en nyttelast på 1,4 ton, hvilket gør den velegnet til både serviceopgaver og lettere materiale- eller værktøjstransport.

    Den mindre eJolly er bygget til kompakt bykørsel, hvor adgang til parkeringskældre og snævre baggårde er en del af hverdagen. Med en højde på under 1,9 meter og op til 1.175 kg nyttelast, kombinerer den fleksibilitet med solid lasteevne. Her kan man vælge mellem 49 kWh-batteri (224 km rækkevidde) og 75 kWh (352 km).

    Digitalt cockpit og fjernovervågning via IVECO ON

    Begge modeller er udstyret med IVECO ON – en digital platform, der viser batteristatus, servicebehov og giver flådestyring i realtid. For den enkelte håndværker betyder det hurtig adgang til information om bilen – og for virksomheden bedre planlægning og mindre spildtid.

     

    Bild 3eJolly er den mindste elektriske varebil fra IVECO

     

    Service og support til erhvervslivet

    Hedin Nordic Truck, som importerer IVECO i Danmark, har bygget et landsdækkende netværk af erhvervsspecialiserede værksteder og forhandlere, der kan rådgive om alt fra opladning og service til finansiering. Med 24/7 Non-Stop Assistance i hele Europa er der også tænkt på driftssikkerheden – uanset hvor opgaven fører en hen.

    – Når man som håndværker lever af at komme frem, er det ikke nok, at bilen er grøn – det er en nødvendighed at alt omkring bilen også spiller fra rådgivning og service til digitale løsninger. Det er tænkt ind i pakken, fortæller Mette Nielsen.

    Hvilken model passer til din hverdag?

    | Model           | Totalvægt  | Nyttelast       | Batteri     | Rækkevidde    | Motorydelse     | Højde            |

    | eJolly      | 2,8–3,2 t  | Op til 1.175 kg | 49 / 75 kWh | Op til 352 km | Ikke oplyst     | Under 1,9 m      |

    | eSuperJolly | 3,5–4,25 t | 1.400 kg        | 110 kWh     | Op til 420 km | 205 kW / 410 Nm | Ca. 2,5 m (est.) |

     

    Vil du skifte til at køre el?

    Så kan eSuperJolly være et bud på en elektrisk arbejdspartner, der både trækker og leverer køreglæde. Og vil du bare hurtigt rundt med værktøj og materiale uden at bøvle med parkeringsforhold, er eJolly måske den nye favorit i firmabilen.

    Se og prøv begge modeller til Fleet Network Expo 2025 i København d. 6. november.

    Anbefalede artikler