<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
billede_1

Morten Ingemann og to af de ansatte i anlægsfirmaet TRÆ & BUSK foran deres kørende arbejdsredskab, IVECO Daily.

IVECO DAILY er en kørende arbejdsstation for entreprenør

  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Byggeriets udvikling
  • Varevogne og Transport
  • Virksomhedsnyt
  • 2024-01-25

    IVECO tager sin signaturvarebil IVECO Daily med på Kloakmessen, for varebilen kan være et arbejdsredskab for entreprenøren. Hos TRÆ & BUSK har den robuste varebil sparet tid i hverdagen, fortæller anlægsgartner Morten Ingemann.

    Når Kloakmessen 2024 i Fredericia slår dørene op, vil det måske komme som en overraskelse, at man kan møde en transportvirksomhed som IVECO. Men det er helt naturligt, ifølge virksomheden, for varebilen IVECO Daily er en kørende arbejdsstation. Både diesel- og el-versionen er særligt skræddersyede til at imødekomme de behov, som håndværkerne har i deres hverdag.

     

    – Vi glæder os til at præsentere vores Daily for håndværkerne – ikke bare som en almindelig varebil, men som det arbejdsredskab, den er skabt til at være, siger Jeppe Heidemann, salgschef for Daily i Danmark, i en pressemeddelelse.

     

    IVECO Daily er robust og alsidig på én og samme tid. Ligesom den diesel-drevne version er den elektriske version af varebilen designet til at kunne manøvrere problemfrit på de danske villaveje, samtidig med at den store trækkapacitet gør det muligt at hægte 3,5 tons nødvendigt udstyr på krogen.

    - Flere og flere entreprenørvirksomheder søger elektriske alternativer til deres flåde, og her er eDaily’en en god løsning, hvor du ikke behøver gå på kompromis med den dieseldrevne Daily’s styrke og muligheder, fortæller Jeppe Heidemann.

     

    Billede 2 (1)



     

    Billede 3Rasmus fra Svend Erik Larsen & Søn A/S og IVECOs egen testkører, Jørgen, i en IVECO Daily.


    Den kørende arbejdsstation består testen hos anlægsvirksomhed

    Morten Ingemann, ejer af anlægsgartnerfirmaet TRÆ & BUSK, har testet IVECO Daily godt af. For i de seneste tre år har han ikke kun brugt sin IVECO Daily til transport, men også som firmaets mobile arbejdsstation i det daglige arbejde.

     

    – Vores hverdag indebærer en bred vifte af opgaver, der kræver forskellige former for udstyr. Med IVECO Daily kan vi nemt transportere alt det nødvendige materiel, og det sparer os tid, at vi ikke skal hjem og omorganisere efter hver eneste opgave, forklarer Morten Ingemann i pressemeddelelsen.

     

    Varebilens øvrige egenskaber, såsom en lille venderadius, bidrager også til en problemfri arbejdsdag.

    – Selv når vores trailer er fuldt lastet, har vi ingen problemer med at manøvrere gennem selv de smalleste områder. Det er utroligt nemt at udføre vendinger, og det gør vores arbejde meget lettere, afslutter Morten Ingemann.

     

    Sikkerhed i hverdagen

    På stand A1350 på Kloakmessen vil de besøgende ikke blot kunne opleve de to avancerede varebiler. IVECOs team står også klar til at give håndværkerne en introduktion til hele IVECOs verden af digitale løsninger med fokus på alt fra brændstofeffektivitet til den enkelte chaufførs sikkerhed. De værktøjer kan nemlig bidrage til en mere effektiv transport og hverdag for håndværkerne.

     

    Om IVECO eDAILY

    • Samme fulde modelprogram som den dieseldrevne Daily-varebil.
    • Mulighed for 3,8t og 4,25 tons totalvægt på B-kørekort.
    • Eneste eldrevne varebil, der kan trække op til 3,5t. anhængervægt.
    • Eldrevet kraftudtag til enhver opbygning.
    • Kan udstyres med op til 3 batterier, der giver op til 300 km rækkevidde* (400 km ved bykørsel), enligt WLTP.
    • IVECO eDAILY lader med 22 kW AC og 80 kW DC.

     

    *Afvigelser kan forekomme afhængigt af model, vægtklasse og antal batterier

    Anbefalede artikler