Femernforbindelsens styrke ligger i havbunden

En forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femernbæltet, har været undervejs i mange år og er nu ved at tage form. Det har krævet mange undersøgelser og afprøvninger at sikre en sikker konstruktion. Undersøgelserne er blandt andet foretaget af virksomheden Geo, der arbejder med analyse af jord- og havbund, og rådgiver virksomheder om geotekniske forhold.

 

Storskalaforsøgene blev udført på 10 m vanddybde i en 10 m dyb udgravning med bundmålene 30 x 70 m. Udgravningen simulerede den nødvendige udgravning for en sænketunnel

Forarbejdet på Femernforbindelsen

Jordbunden har været en afgørende faktor, når verdens længste sænketunnel i de kommende år skal konstrueres under Femernbæltet. Her havde Geo fingrene i jorden, som de også har haft det ved både Storebælts-, Øresunds- og Storstrømsforbindelserne. Det er nemlig afgørende for konstruktionen, at man kender samspillet med den jord der skal bygges på.

 

- En geoteknisk undersøgelse er helt afgørende. Hvis ikke den undersøgelse bliver lavet ordentligt, giver det problemer med stabilitet, sætninger og revner osv. Derfor laver man dem forud for alle større byggerier, siger Kim Sillemann, direktør i Geo.

 

Allerede tilbage i 1995 blev Geo hyret ind, for at lave et forstudie til en foreslået Femernforbindelse. Projektet materialiserede sig dog aldrig, men da man igen begyndte at diskutere en mulig Femernforbindelse, blev Geo igen hyret til at lave geotekniske undersøgelser, som blandt andet har været med til at understøtte beslutningen om at forbindelsen skal være en sænketunnel, frem for eksempelvis en skråstagsbro.

 

Alle montager og forsøgsopstillinger blev animeret i videoer som sikrede bygbarhed og instruktion til dykkerne som arbejdede 20 m under havoverfladen med dårlig sigtbarhed

I Femernbælt findes store mængder af plastisk ler, som også er at finde ved den gamle Lillebæltsforbindelse. Plastisk ler svinder og udvider sig i større grad og mindre kontrollabelt end gængse lertyper, hvilket gør at det kan hæve og sænke fundamenter, og derved volde skader på konstruktioner. Over større forbindelser betyder det desuden, at fundamenterne kan sætte sig ujævnt af hinanden. På den gamle Lillebæltsbro har man løst det problem med et dunkraftsystem, der kan kompensere for pilleskafternes individuelle sætninger.

Beslutningen om at lave en sænketunnel under Femernbæltet, har krævet at man har fået foretaget undersøgelser, der skulle beskrive hvordan den plastiske ler arbejder sammen med forskellige konstruktionselementer. Undersøgelser som blev foretaget i Geo’s geotekniske laboratorier.

 

Geo er fortsat involverede i arbejdet med Femernforbindelsen. De har opbygget en stor ekspertviden om både testning og analyse af havbunden ved Femern, som gør det fordelagtigt for projektet, fortsat at støtte sig til Geo’s analyser.

 

 

Konstruktionens fremtid ligger i fundamentet

I disse år investeres der mange penge, på store entreprenørprojekter rundt om i landet. Strukturer i glas, beton og stål vokser frem til lands, til vands og tårner sig op i luften. Men hvor der findes eksisterende standarder for blandt andet glas, beton og stål, så forholder det sig ganske anderledes jordbunden, hvor disse strukturer skal kunne stå stabilt, mange år ud i fremtiden. Jordlagene under os varierer i deres sammensætning hvilket kan være udslagsgivende for hvordan man bedst bygger stabilt og sikkert.

I 2013 byggede Geo en forsøgsopstilling til pumpeforsøg på plastisk palæogent ler fra Femern-bælt. Forsøgene afdækkede problemer ved transport af det plastiske ler i en tunnelboremaskine som skulle være anvendt hvis man havde valgt at udføre Femernforbindelsen som en boret tunnel. Kunde Femern A/S.

 

Virksomheden Geo har 79 års erfaring med at yde geoteknisk rådgivning til projekter rundt om i Danmark og Nordeuropa, og har blandt andet foretaget havbundsundersøgelser i forbindelse med Storebælts-, Øresunds- og Storstrømsforbindelserne. Geo specialiserer sig i hele arbejdsgangen med geoteknisk rådgivning. De står således for den indledende planlægning af hvordan jordbundsprøverne skal indsamles, afhængigt af hvad det er for en konstruktion der skal bygges og hvor. Dernæst analyseres jordbunden på deres laboratorier, hvorefter det afrapporteres til kunden, med en anbefaling af, hvordan de sikrer sig den bedste konstruktion, på lige netop den jordbund, til det givne projekt.

 

- Man kan godt lave en geologisk beskrivelse af jordbunden, som er generel, men det kan man ikke, når det kommer til det geotekniske. Den geotekniske analyse vil altid afhænge af hvad der skal konstrueres. Siger direktør Kim Sillemann.

 

 

Havvindmøller og fremtiden

Geo’s arbejde i forbindelse med Femernforbindelsen er ved at nå sin naturlige konklusion, men nye kæmpeprojekter kan være undervejs.

Grøn energi har været på dagsordenen i mange år, men alt tyder på en acceleration i omlægningen til vedvarende energi, i forsøget på at gøre Europa uafhængig af russisk gas. For nyligt havde statsminister, Mette Frederiksen, besøg af formand for Europa-kommissionen, Ursula von der Leyen, til et møde om havvindmøller i Nordsøen.

Skærmbillede fra GeoAtlas Live af projektområdet ved Femern. Puttgarden til venstre i billedet og Rødby til højre. Nederst det geologiske tværprofil med boringer og den varierede geologi mellem kote 0 og kote -100.

Geo er Danmarks største geotekniske rådgivningsvirksomhed og har siden slutningen af halvfemserne leveret afgørende undersøgelser for Danmarks havvindmølleparker. Derfor ser man da også positivt på udviklingen mod en udvidelse af havindmølleparker i Geo.

- Det er et område hvor vi har meget stor ekspertise. Vi har været med siden anlægningen af Middelgrund ud for København. Vi har konkurrence fra udlandet, men vi er den eneste danske virksomhed der kan udføre de nødvendige undersøgelser på havbunden.