En kongelig klimasikring

Vi møder hele holdet fra M.J. Eriksson ude på Amalienborg Slotsplads. Stemningen er god, hvilket måske kan tilskrives solskinsvejret og forårsvarmen. Men Benjamin Christensen, der er entrepriseleder hos M.J. Eriksson forsikrer os om at, det nu ikke kun skyldes vejret. Teamet og hele byggesagen er, som han beskriver det, godt skruet sammen. Det har gjort det muligt at udføre klimasikringen omkring den royale slotsplads uden de store gener for hverken kongehuset eller turisterne, samtidigt med at tidsplanerne overholdes.

 

- Der er en god ånd på pladsen, og vi har ærligt talt et skidegodt hold. Folk møder glade ind og går glade herfra, fortæller Benjamin Christensen, der sammen med formand Kurt Jensen, har ansvaret for at lede projektet godt i mål.

 

Indvi alle parter i processen

Netop den gode holdånd og lysten til at yde den ekstra indsats, er særligt vigtigt på en sag som denne, da der ikke er plads til nogen fejltrin:

 

- Der er høje krav til os som entreprenør. Vi skal alle sammen sikkerhedsgodkendes fra Slots- og Kulturstyrelsen. Samtidigt er vi jo midt inde i Københavns centrum, hvor der ikke er plads til de store armbevægelser, og da slet ikke her, hvor man skal give plads til Kongehusets medlemmer, Den Kongelige Livgarde og de mange turister. Men når hverdagen kører, er det ikke noget vi lægger mærke til. M.J. Eriksson har lavet rigtigt meget arbejde i København, hvilket indebærer kilometervis af klimasikring. Så selve arbejdet er ikke en udfordring for os, siger Benjamin Christensen og fortsætter:

 

- Vi har dog her brugt flere ressourcer på at etablere et godt forhold til kongehuset og livgarden. De har jo nok tænkt, at nu kommer der en eller anden entreprenør og splitter det hele ad. Så vi har hver fredag et fast planlægningsmøde med repræsentanter for Kongehuset og HOFOR. På den måde er vi altid i god dialog med alle parter om alle detaljer i arbejdet.

 

- Vi gør os også umage for at rydde ordentligt op efter os så alt fremstår så præsentabelt som muligt. Man kender det jo selv, når man er ude og rejse. Er der for meget byggerod får man et dårligt indtryk af byen, og sådan som der graves og bygges i København, så er det vigtigt, at vi herinde udfører vores arbejde, så turisterne fortsat kan nyde Amalienborg.

 

Handlekraftige tilbudsregnere

Benjamin Kristensen og Kurt Jensen, der er formand på pladsen, har været med helt fra projektets tilblivelse. De har begge udregnet og formuleret tilbuddet til udbudsrunden, så da de fik opgaven, var de helt klar på, hvordan arbejdet skulle gribes an:

 

- Vi har ikke en stor tilbudsafdeling hos M.J. Eriksson, der bare regner løs og sender opgaver afsted til os i marken. Når Kurt og jeg selv skal udregne tilbuddene, så er vi langt mere engagerede og ved præcist hvordan vi skal gribe tingene an.

 

- Det gør os meget operationelle. Kommer der en med et spørgsmål, så kan vi lynhurtigt komme med et svar, fremfor at skulle igennem et hav af mellemledere. Det har jo også den bonus at det gør vores arbejde sjovere og mere adspredende, indskyder Kurt Jensen, inden han igen vender tilbage til selve klimasikringen af Amalienborg Slotsplads:

 

- Men lad os vende snuden mod klimasikringen igen. Ser du, opgaven går ud på, at man ved hjælp af nogle modeller har kunnet se, at man får en stor opsamling af vand heroppe i krydset ved Bredgade og Frederiksgade. Og det vand kan man ikke komme af med i det nuværende system, der består af en flere hundrede år gammel øjestenskloak. Men den håndterer både regnvand og spildevand, og det kan man jo ikke lukke ud i havnen, hvor folk skal kunne bade. Derfor skal spildevand og regnvand separeres. Vores arbejde består i at ligge en vandledning, der kan tage alt det regnvand som den gamle spildevandskloak ikke kan håndtere, og så lede det ud i havnen, fortæller Kurt Jensen og fortsætter:

 

- Den rørledning, vi etablerer, løber gennem Amalienborg Slotsplads og forbi rytterstatuen og ned i Toldbodgade, hvor der under jorden er en gammel betonkonstruktion med nogle klapper og nogle overløbskanter, så man kan lukke regnvandet direkte ud i havnen.

 

 

 

Ikke raketvidenskab, eller…

- I forhold til udførslen er det ikke så svært at etablere sådan en skybrudsrende. Der er selvfølgelig nogle pladsudfordringer og en masse mennesker man skal tage hensyn til. Men ellers er det bare sådan step by step. Vi bryder noget belægning op, graver ned, så sætter vi en graverkasse, lægger et rør, fylder til, og så reetablerer vi belægningen. Det skal selvfølgelig laves ordentligt så det kan holde til den tunge trafik, men sådan er det jo med al anlægsarbejde. Det bliver dyrt, hvis ikke gør det rigtigt første gang, fortæller Kurt Jensen, og fortsætter:

 

- Det er jo ikke de allersværeste løsninger vi har med at gøre her, det handler bare om godt håndværk. Det er jo ikke fordi vi skal skyde en raket op i rummet. Vi skal grave noget op, grave noget ned og reetablere.

 

Selvom Kurt forsikrer om, at det ikke er raketvidenskab, er det alligevel ikke så enkelt at etablere en skybrudsrende på en historisk plads som den ved Amalienborg:

 

- Vi har måttet lave et sindrigt sorteringssystem sammen med brolæggerne, da de sten, der ligger på pladsen ikke produceres længere. Så når vi bryder en sten op, så skal selvsamme sten placeres præcist det samme sted igen. Vi har derfor kun de eksisterende sten at gøre godt med og har ikke mulighed for at smutte ned i byggemarkedet og hente nogle flere. Samtidigt danner brostenene et særligt mønster som garderne bruger når de marcherer rundt på pladsen, så det må bare ikke ændres. Det er faktisk det samme som at lægge et puslespil med 50.000 brikker, uddyber Benjamin Christensen med et smil.

 

- Ud af de ca. 500 kvm vi har arbejdet med på Amalienborg Slotsplads, har vi fået to kvadratmeter forærende, fordi vi har lavet to brønddæksler. Det er ikke meget, da risikoen for at stenene går fra hinanden på grund af alderen er ret overhængende, så vi har skullet være rigtigt nænsomme, siger Kurt Hensen og fortsætter:

 

- Bygherren har et ønske om, at man ikke skal kunne se på brostensbelægningen, at vi havde været der. Vi skal jo dermed genskabe en brostensbelægning, der måske er lagt for 200 år siden, og som er præget af mange års vejr og trafik. Men når man ved en klimasikring laver en betonbund til de underjordiske kanaler, så kan stenene jo ikke bare bevæge sig som de før har kunnet. Så det er ikke bare lige til, det her.

 

Arkæologen er en del af sjakket

Afslutningsvis spørger vi ind til samarbejdet med Københavns Bymuseum, der ofte kan være en udfordring for de entreprenører, der arbejder i Københavns historiske bykerne:

 

- Der har ikke været nogen problemer. Arkæologen fra Københavns Bymuseum er en del af sjakket og spiser frokost sammen med os andre. Vi har set ham som en kollega. Desuden har vi i vores tilbud medregnet ventetid i forhold til arkæologiske udgravninger. Det kræver simpelthen bare, at man forbereder sig på den slags inden man går i gang i udbudsfasen, afslutter Kurt Jensen, og dermed slutter Bygge- & Anlægsavisens besøg på byggepladsen for hovedstadens royale klimasikring.