Gennemtænkte overfladeløsninger baner vejen for en bedre klimasikring af byerne

Henrik Garver, den administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), er overordnet tilfreds med et stigende fokus på klimasikring. Klimaforandringerne er over os, og regningen kan blive dyr hvis ikke der tages de nødvendige forbehold. Særligt de kystnære storbyer i Danmark, såvel som i udlandet, har lidt under regnskyl og haft udfordringer med stormfloder, der kun bliver større. Der er derfor ikke råd til at ignorere det presserende problem, og heldigvis kan man spore positive tendenser inden for den overordnede klimasikring:

 

- Klimasikringen spiller heldigvis en større rolle i kommunerne og regionernes planlægning. Der bliver arbejdet hårdt for at skabe løsninger, der kan imødegå fremtidens store udfordringer med at håndtere konsekvenserne af kraftigt stigende regnmængder og mere voldsom stormflod. Samtidigt er der et pres fra befolkningen om at klimasikringen skal prioriteres højt fra kommunernes side. Man er nu ved at få øjnene op for, at det er langt dyrere ikke at handle end at se problemet i øjnene, og handle derefter, forklarer Henrik Garver.

 

Bedre landskabsløsninger

Men hvordan sikrer man den bedst mulige klimasikring? Henrik Garver er ikke i tvivl om at der bør kigges på mere end blot simple vandbassiner. Han peger på, at det er muligt at skabe intelligente landskabsløsninger, der ikke alene tager hånd om de stigende vandmængder, men samtidigt skaber bedre bymiljøer:

 

- Vi skal skabe gode landskabsløsninger, der fungerer som vandafledninger, samtidig med at de kommer byens borgere til glæde, som eksempelvis små grønne oaser. Her kan vi som rådgivende ingeniører skabe byrum, der har en klimasikrende funktion, i samarbejde med blandt andet arkitekter. Når sådanne projekter lykkes er resultatet helt fantastisk. Pludseligt har vi områder inde i byerne, der tilbyder attraktive udendørs opholdssteder for kvarterets beboere, samtidigt med at store mængder regnvand nu kan håndteres, eksempelvis ved udgravede bassiner eller grønne bede.

 

- Et eksempel herpå er Tåsinge Plads, som er Københavns første klimatilpassede byrum. Pladsen håndterer store mængder regnvand og skaber et mødested for kvarterets beboere. Her forenes både bylivet og naturen, og både Københavns kommune og Orbicon, der har været rådgiver på projektet, er rigtig tilfredse med resultatet. Sillebro Ådal i Frederikssund er et andet godt eksempel. Her kombineres klimasikring, regnvandshåndtering, naturgenopretning, vandplaner og rekreative interesser, der kommer både mennesker, dyr og planter til gode. Initiativtagerne er Frederikssund kommune og Frederikssund forsyning, og NIRAS har været rådgivere på projektet.

 

 

 

 

 

 Ønsker ændringer i tilskudsordningerne

Men selvom vi har flere løsninger at gøre godt med, støder klimasikringen stadig på en række barrierer:

 

- Vi har desværre set en ændring inden for tilskudsordningerne på dette område. Vi ser eksempelvis at de grønne overfladeløsninger lider under dette, da de ikke længere kan gennemføres med fuld takstfinansiering. Det bliver lidt teknisk, men det gør i praksis, at det er billigere for en kommune at lave en betonløsning under jorden, end at skabe en overfladeløsning, der også tjener rekreative formål.

 

- Selvom den underjordiske løsning reelt er dyrere, kommer pengene fra en anden kasse. Det håbløse er, at det jo alt sammen er borgernes penge. Med de overfladiske løsningsmodeller, ja så føler borgerne også at de får noget konkret ud af deres skattekroner, når de ikke alene skal døje med oversvømmelser, men samtidigt kan benytte sig af de nye grønne arealer. En anden udfordring er, at selvom næsten alle kommunearbejder med detaljerede klimatilpasningsplaner, så bliver de ofte glemt eller nedprioriteret når de endelige budgetter skal forhandles. Sådan er det jo nu engang i politik. Men igen giver det ringere løsninger, og skubber større regninger til fremtiden. Men selvom der er mange områder hvor det kan gøres bedre, så mener jeg generelt at vi bevæger os i den rigtige retning hvad angår en optimering af klimasikringen, og vores medlemmer, de rådgivende ingeniørvirksomheder i FRI, står selvfølgelig klar med den rette viden til at håndtere fremtidens klimaudfordringer, afslutter Henrik Garver.