Dansk Infrastruktur: Femern er fremtidens trafikkorridor til Europa
Femern-forbindelsen står omsider foran sin realisering, og hos Dansk Infrastruktur ser man frem til det længe ventede anlægsprojekt. Her betragter man sænketunnelen som et udstillingsvindue for Danmark, et gode for beskæftigelsen og en længe ventet sammenkobling af Skandinavien med resten af Europa. Men er Femern-forbindelsen kun en positiv fortælling, eller er der også slagsider under overfladen?
Femern-forbindelsen bliver regnet for et af århundredets mest markante tunnelprojekter, der skal forbinde Skandinavien med resten af Europa. Men det voluminøse budget, den lange ventetid og spørgsmål til de miljømæssige konsekvenser har også affødt højlydt kritik undervejs. Hvad kan vi lære af byggeriet og den lange proces frem mod realiseringen? Bygge- & Anlægsavisen har spurgt Henrik Friis, chef for Dansk Infrastruktur i DI Dansk Byggeri, til modstanden, holdningen og forventningerne til den længe ventede forbindelse.
Modstand og forventninger
Er anlægget af Femern-forbindelsen kun en positiv historie? Hvorfor skal vi efter så lang og omstændelig en proces med over 10 års forsinkelse forvente, at det går gnidningsfrit herfra?
-Alle store tunnel- og brobyggerier tager lang tid og koster mange penge. Men når de så endelig står færdige, så bliver de en stor succes, siger Henrik Friis, og fortsætter:
-Der var også meget kritik af både Øresunds- og Storebæltsbroen, fordi broer og tunneller ændrer i det eksisterende, og det kan virke overvældende. Men når først de er der, så ser man alle bekvemmelighederne, stabiliteten og den fraværende ventetid. Mobiliteten bliver forstærket fra det østlige Danmark til Berlin og Hamborg. Det bliver som at tage fra København til Aarhus. Femern bliver på alle måder en trafikkorridor, der jo også omfatter jernbanen.
Store sten er fjernet
En så lang proces kan vel godt fremkalde angst og bæven i forhold til den planlagte realisering. Hvilke faktorer, kendte eller ukendte, uheldige elle gunstige, kan få konsekvenser for færdiggørelse til tiden?
-Femern Bælt-forbindelsen har man talt om siden de store brobyggerier i 30’erne. Det er længe. Men det er rigtig godt, at man nu kan komme i gang med selve anlægsarbejdet. Nu har forvaltningsdomstolen i Leipzig afvist alle klagerne over godkendelsen fra Slesvig-Holstens miljømyndigheder, så tyskerne kan gå i gang med at bygge deres del til næste år. Det fjerner nogle store sten fra projektet, og så håber vi ikke, der kommer flere forsinkelser, siger Henrik Friis.
Tunnelen som brobygger
Når verdens længste sænketunnel på 18 km mellem Danmark og Tyskland efter planen står færdig i 2029, betyder det ifølge Dansk Infrastruktur en fornyelse af landets infrastruktur og en forbindelse, der også vil blive brugt i praksis.
Senest har COWI, der i øvrigt selv er involveret i projektet som rådgiver, for Transportministeriet gennemført en uafhængig kvalitetssikring af trafikprognosen, som de finansielle beregninger af Femern Bælt-projektet bygger på. Her er konklusionen, at prognosen er et realistisk bud på vejtrafikken på Femern-forbindelsen.
Men hvilken betydning får Femern-forbindelsen reelt for f.eks. sammenhængskraften med Europa syd for grænsen på længere sigt?
-Det tyske marked kommer meget tættere på. Og vi er selvfølgelig glade for, at Per Aarsleff A/S også er med som dansk aktør på byggeriet. Femern-forbindelsen er et godt dansk udstillingsvindue og kan medvirke til at binde os sammen på tværs af landegrænserne. Den slags byggerier hjælper os til at kunne eksportere vores erfaringer, når vi som land er med og bidrager aktivt til det. Og overordnet set bliver landets samlede infrastruktur bedre af det, betoner Henrik Friis.
100 år med Femern-tunnelen
Har det også langsigtede virkninger for beskæftigelsen herhjemme?
-Tunnelen vil give et tiltrængt skub til vækst og beskæftigelse både på Lolland-Falster og resten af landet i kølvandet på Coronaen. Dertil kommer hele den afledte beskæftigelse. Der er f.eks. en kæmpe arbejdshavn i Rødby undervejs. Og der vil jo komme arbejde med vedligehold af tunnelen senere hen, ligesom der vil blive efterspørgsel på hoteller, mad, kultur osv. Vi får også bygget en tunnelelementfabrik i Rødby Havn, som kan bruges senere hen til andre projektet såsom en eventuel Kattegat-forbindelse. Det samme gælder f.eks. med forbindelsen mellem Als og Fyn, som nu er på tegnebrættet, siger Henrik Friis, og pointerer:
-Så konklusionen er, at en forbindelse af en art som Femern er dyr og besværlig. Men den vil også kunne holde i 100 år, så man skal se det i det lange perspektiv.
