Dansk Infrastruktur: En nation af pendlere på et nedprioriteret vejnet

- Det er et voldsomt fald. Noget, der ligner et rent blodbad. Når man ser på tallene, især de statslige fra Vejdirektoratet, så er vejene absolut ikke blevet prioriteret de senere år. Og det har konsekvenser, for det skaber kun større trængsel, køer, manglende vedligehold og ikke mindst dårlig trafiksikkerhed for både bilister og cyklister.

Vejene som syndebuk i klimadebatten

Når Henrik Friis kigger i krystalkuglen fra sin position som chef for branchesammenslutningen Dansk Infrastruktur, så er det en stærkt bekymrende udvikling med henblik på årene frem. De samlede investeringer i vejanlæg og drift har således udgjort et fald på 40 % siden 2015. Men hvad er baggrunden for det markante dyk i investeringer?

-Der er flere grunde. Vejene er blevet udsultet og blevet en syndebuk i klimadebatten. Kommunerne viser stor vilje, men i sidste ende er det udtryk for en politisk prioritering og en klassisk velfærdsdiskussion, hvor man holder infrastruktur og veje op mod f.eks. plejehjem, børneinstitutioner og sociale foranstaltninger. Og så har politikerne svært ved at skelne mellem infrastruktur og veje – og så det, der kører på dem, siger Henrik Friis, og fortsætter:

- Veje forurener ikke i sig selv og har et beskedent CO2-aftryk, når de anlægges. Man spænder kun ben for sig selv ved at nedprioritere dem. For også elbiler skal jo have noget at køre på i fremtiden, og vi skal kunne håndtere arbejdsmarkedets udvikling. Så mit håb er, at man vil opprioritere vejnettet med en grøn mobilitetsplan og den kommende infrastrukturplan. Den lander bare mindst to år for sent, fordi den forrige allerede er løbet ud. P.t. kører der få store projekter i landet, og fra en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet, red.) til anlægslov kan der gå tre år.

Pendlingen stiger – og cyklismen falder

Der er også overraskelser at hente i tallene fra bl.a. Vejdirektoratet og Danmarks Statistik. Sidstnævnte kilde viser således, at antallet af cykler på vejene er faldet siden 2015 i modsætning til den gængse opfattelse af cykeltrafikkens udvikling herhjemme. Og det sker samtidig med, at danskerne i langt højere grad tager bilen på arbejde:

- Pendling i biler er stigende, og den udvikling vil fortsætte også efter Coronaen. Det arbejde, vi vælger, ligger længere og længere væk fra hjemmet bl.a. pga. bedre karrieremuligheder andre steder i landet. Så driveren er, at bilerne fylder mere og mere pga. pendling og de moderne arbejdsvalg. Der er mere potentiale for cyklerne i byerne. Metroen har selvfølgelig taget sin del af cyklerne, men på landsbasis har cyklerne også et mætningspunkt, som hedder afstand. Hvis der er over ca. 10 km, så er afstanden afgørende for, at vi ikke tager cyklen. Folk vil gerne tage cyklen. Så giv dem et bedre produkt ved bl.a. at kombinere cyklen med andre transportmuligheder. Og det at løfte den kollektive trafik er en lang, sej kamp, som lige nu er inde i noget, der ligner en dødsspiral, siger Henrik Friis.

På sporet af en bedre jernbane

Han adresserer her bl.a. jernbanen, der også er hårdt ramt af fortidens synder bl.a. i form af dårlig planlægning og teknik, der stadig ikke virker efter hensigten:

- Jernbanenettet har håbløse betingelser med et signalsystem, der fortsat ikke virker her så mange år senere, og det vil først være færdigt i 2030. Så ligger man, som man har redt, for hvis jernbanen ikke er attraktiv, så tager folk bilen, og netop derfor skal der en helt ny planlægning til.

Med hensyn til vejnettet kunne man også tale om et mætningspunkt for hvor stort et efterslæb, man kan holde til uden risiko for dårligere trafiksikkerhed, manglende vedligehold, nedslidte veje og endnu større trængsel. Hvad gør vi i praksis med det allerede eksisterende efterslæb?

- Kommunerne har viljen, og mit håb er da også, at efterslæbet er bremset noget op i kraft af de fremrykkede investeringer og det løftede anlægsloft. Giv kommunerne en pulje til vejene, ligesom cyklerne i år har fået 150 mio. kr., hvor kommunerne så finansierer halvdelen. En 50/50-ordning mellem stat og kommune – eller fritag helt kommunerne for anlægsloftet. Dvs. at de gerne må bruge pengene på vejene, som de faktisk allerede godt må på andre områder.

Tænk langsigtet fremfor her og nu

Endnu kender vi ikke indholdet i den nye infrastrukturplan. Men set fra Henrik Friis’ side af bordet er der både håb og bange anelser forbundet med udsigten til den varslede statslige plan:

- Vi kender ikke dens rammer endnu. Men jeg frygter da en kortsigtet her og nu-tænkning. Der er efterslæb, manglende vedligehold og nedslidte veje. Trængslen på vejene vil stige næsten 50 % frem mod 2035. Det er ren spildtid. Og det får arbejdsmæssige konsekvenser i forhold til tilgængelighed, så f.eks. trekantområdet vil se et fald i antal ansøgninger til virksomheder. Folk har en tolerancetærskel i forhold til afstand fra hjemmet, familien og tid brugt på vejene. Og set som helhedsbillede vil det betyde væksttab for landet. Det er alvorlige konsekvenser. Så jeg kan kun sige: Prioritér vejene og tænk langsigtet – som et både-og, der også omfatter elbiler, cykelstier, den kollektive trafik osv.

Branchesammenslutningen Dansk Infrastruktur er en sammenslutning af en række sektioner og interessegrupper i DI Dansk Byggeri, der alle har aktiviteter på anlægs- og infrastrukturområdet.