saferoad-derek-singh-bedi

Ny entreprisechef hos Saferoad Services i Østdanmark

  • Anlæg
  • Veje og Infrastruktur
  • Landskab
  • 2025-08-20
  • | Af Redaktionen

    Efter en årrække i udlejningsbranchen tiltræder Derek Singh Bedi som ny entreprisechef i Østdanmark hos Saferoad Services. Han skal lede den videre udvikling af virksomhedens projekter inden for vejmarkering og specialopgaver i trafikale og logistiske miljøer.

    Med solid erfaring fra ledelsesposter i virksomheder som LOXAM og Cramo samt en baggrund som stilladsmontør og kvalitetsauditør, bringer Derek Singh Bedi både praktisk og strategisk indsigt med ind i den specialiserede vejservicebranche.

     

    - Saferoad Services er en nichevirksomhed, der arbejder med høj præcision på alt fra motorvejsstrækninger og p-pladsmarkeringer til bemaling af gulve i logistikcentre og overfladedekorationer på legepladser, udtaler Derek Singh Bedi i en pressemeddelelse.

     

    Han lægger vægt på at skabe tydelige rammer og god trivsel blandt medarbejderne.

     

    - Det er afgørende, at vores medarbejdere kender retningen og har de nødvendige rammer til at levere kvalitet i opgaverne. Og så skal de helst gå glade på arbejde – for glade medarbejdere leverer bedre resultater, understreger han.

    Erfaring fra udlejning og kommunal drift

    Derek Singh Bedi er 47 år og har senest været afdelingschef hos LOXAM i Glostrup. Tidligere har han haft lederroller hos AGJ Pitzner, Cramo og Køge Kommune, og han har gennemført flere lederuddannelser på Køge Handelsskole. Hans erfaring spænder bredt fra operationel drift til kundeansvar og kvalitetsstyring.

     

    Privat bor han i Køge med sin familie. Fritiden går med møbelbygning i genbrugsmaterialer, sommerhusrenovering på Lolland og motorcykelkørsel.

    Anbefalede artikler