
50 års jubilar Finn Barsdal og søn Christoffer Barsdal, der er tredje generation i virksomheden.
Valby-virksomhed fejrer 75 år med fagligheden i top
Maler- & Entreprenørfirmaet Barsdal kan i år fejre 75 år, og det sker med et jubilæum, hvor man og går nye veje for at vise, hvordan håndværket stadig har en levende rolle i byens kultur og fællesskab.
Den familieejede virksomhed, Barsdal, der har base på Valby Langgade og har eksisteret siden 1950. Virksomheden har specialiseret sig i restauration af fredede bygninger og ejendomme og har arbejdet med en række af Danmarks markante byggerier, herunder Bella Vista, Stellinghus, Rosenborg slot, og Københavns Hovedbanegård.
Børnetegninger laves til vægmaleri
I anledning af jubilæet har Barsdal åbnet dørene for områdets børn og deres fantasi. I tegnekonkurrencen “Farver i byen” inviteres lokale børn til at fortolke, hvad farver og håndværk betyder i deres hverdag. Den vindende tegning bliver forvandlet til et vægmaleri enten på en offentlig gavl i Valby eller på firmaets egen facade.
- Vi har altid været en del af gadebilledet, så det er oplagt at give noget tilbage i børnehøjde. Når man ser byen gennem børns øjne, bliver den mere levende. Vi vil gerne give de unge en stemme og vise, at håndværk er kreativt, stolt og relevant, fortæller direktør Finn Barsdal, som i øvrigt selv fejrer 50-års jubilæum i virksomheden i år.
Fakta om Maler- & Entreprenørfirmaet Bendt Barsdal A/S
Sted: Valby Langgade 221, 2500 Valby
Grundlagt: 1950
Ejet af: Familien Barsdal, tre generationer
Speciale: Maler- og entreprenørarbejde med særligt fokus på restaurering af fredede og bevaringsværdige bygninger
Personligt jubilæum: Finn Barsdal, 50 år i virksomheden
Reception: 5. juni 2025 kl. 12-16, Restaurant Krabben, Vallensbæk Strand