<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Familien Munck har maling i årerne og elsker giraffer

  • Byggeriets udvikling
  • Virksomhedsnyt
  • Håndværker-portræt
  • 2018-05-23
  • | Af Frank Ulstrup

    Der er sket meget siden malermester Flemming Munck blev udlært i 1989. Girafsliberen var f.eks. en revolution, mens hysteriske løfteregler besværliggjorde arbejdet unødvendigt meget. Men nu er der måske lys forude.

    Næst efter pensel og rulle er girafsliberen formentlig det værktøj, en moderne malersvend nødigst vil undvære. Det mener i hvert fald malermester Flemming Munck, der beskriver den langskaftede slibemaskine som lidt af en revolution indenfor det malerfag, der om noget har præget ham og hans familie.

     

    - Det lyder måske lidt banalt, men girafsliberens fremkomst er en af de store fremskridt, der er sket i malerbranchen siden jeg blev udlært i 1989. Tidligere gik vi jo i dagevis og sleb sandspartel med en slibestok. Det støvede ad Pommern til, og det var hårdt og slidsomt arbejde. Med giraffen og en støvsuger er det en helt anden boldgade. Meget lettere og meget sundere.

     

    Og Flemming Munck, der har rundet de 51 år ved, hvad han taler om, for som søn af malermester Peter Munck er han praktisk talt født med en pensel i hånden.

     

    Faren, der grundlagde sit malerfirma i 1963, pressede ikke sønnen til at følge i sine fodspor, men for Flemming var der alligevel aldrig rigtig nogen tvivl.

     

    - Det lå ligesom i kortene, smiler Flemming Munck, der tog beslutningen, blev udlært hos malermester Henning Jensen i Hillerød, og derefter slog sig sammen med faren i Malerfirma Peter Munck og Søn A/S med base i København,

     

    Det valg har han aldrig fortrudt.

     

    - Nej ikke et sekund. Jeg kan rigtig godt lide at være den, der kommer ind og udfører den sidste finish, så alle de andre faggruppers indsats fremstår så flot som muligt. Det var en stor tilfredsstillelse for mig dengang i de tidlige år, og er det stadig, siger Flemming Munck.



    Læs også:


    Håndværkerportræt: Et fantastisk tømrerliv med skurregler og lynhurtig akkord


    Kvalitetssikring af produkter

    I dag har firmaet spredt sig ud, så opgaverne for de 35 – 40 ansatte spænder fra forskønnelse af gamle villaer og renoveringer af fredede bygninger til nybyggeri for både private og erhverv.

     

    Med så bred en pallette, skal man have fingeren på pulsen, hvad angår de mange forskellige produkter. Og faktisk skal man være endnu mere vågen end tidligere, siger Flemming Munck.

     

    - De produkter, vi benytter, er generelt blevet bedre over årene. Når det er sagt, så bliver visse stoffer i f.eks. bindemidlerne jævnligt udskiftet med andre. Det betyder, at vi skal være mere opmærksomme på kvaliteten og er nødt til at have et indgående kendskab til produkternes sammensætning.

     

    Men det generer nu ikke Flemming Munck, for som sin far er han også en nysgerrig sjæl, der gerne vil vide, hvad det er for mixture ham og hans folk pensler, ruller og sprøjter på byens vægge.

     

    - Nysgerrighed og ønsket om indsigt i materialerne og deres egenskaber er en drivkraft, jeg selv synes, jeg har arvet, og som gør nye opgaver til spændende udfordringer, lyder det.




    Hysteriske løfteregler

    Og når Flemming Munck siger ”os alle sammen”, mener han ikke kun dem, der går rundt med hans eget firmalogo på tøjet.

     

    For som sin far er også Flemming engageret i organisationsarbejde. Det betyder, at han i dag er formand for bestyrelsen i Arbejdsmiljøhuset, medlem af bestyrelsen i Danske Malermestre og Københavns Malerlaug – samt medlem af repræsentantskabet i SMV Danmark.

     

    Det er også her fra sin bestyrelsespost i Danske Malermestre, at Flemming Munck har taget kampen op imod én af de forandringer, der har ramt malerfaget over de seneste år.

     

    Det drejer sig specifikt om det, malermesteren beskriver som uklare og hysteriske løfteregler.

     

    I dag er det principielle udgangspunkt i arbejdsmiljølovgivningen nemlig, at en maler ikke må bære en spand, der er tungere end seks kg op på 2. sal. I stedet skal han have fat i en 15 kilo tung trappeløfter. Og problemet går igen, når stiger, støvsuger og gulvdækning skal med op i højden. Her skal det i princippet skilles ad og bæres op i stumper, hvis det da ikke kan surres fast på trappeløfteren.

     

    Flemming Munch ryster på hovedet.

     

    - Jeg er ikke klar over, hvordan man er nået frem til de regler, men jeg ved, at de er en hindring, for rigtig mange i malerfaget. Derfor har vi også gennem Danske Malermestre og SMV Danmark arbejdet for at få reglerne ændret, og nu ser det måske ud som om, der er lys forude, siger han og fortæller, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har taget initiativ til en ændring af arbejdsmiljøreglerne. Konkret tager ministeren frem til 1. juni imod forslag til, hvordan det kan gøres.

     

    Flemming Munck og Danske malermestre er ikke i tvivl om, hvad de ønsker sig.

     

    - Det ville hjælpe os rigtig meget – og formentlig også betyde, at reglerne i langt højere grad blev overholdt, hvis man hævede grænsen for løft på trapper fra seks til 10 kg. Alternativt kunne man indføre en bagatelgrænse for, hvornår reglerne skal overholdes, så det f.eks. et par gange om dagen er tilladeligt at forcere en trappe med ti kg. eller mere i hænderne.

     

     

    Man slipper ikke for malere!

    Flemming Munck krydser fingre og glæder sig til at se, hvad fremtiden bringer af forandringer på området. Men han er grundlæggende optimistisk, hvilket også gælder fremtiden i et lidt større perspektiv – nemlig malerfagets samlede udvikling.

     

    Beder man ham kikke 20 – 30 år ud i fremtiden, lyder svart således.

     

    - Jeg tror ikke, v bliver udkonkurreret af malerrobotter, men jeg tror, en stor del elementerne vil komme færdigmalede fra fabrikkerne. Det skal vi så finde vores rolle i, om det så bliver arbejde på fabrikkerne eller pletspartling og én gang maling ude på pladserne. Dermed tror jeg heller ikke, at man skal sætte næsen op efter helt at slippe for malere ude på byggepladserne, smiler Flemming Munck, der i øvrigt kan glæde sig over at hans søn – tredje generation – er godt på vej til at blive udlært i farens familiefirmaet.

     

     
    Anbefalede artikler