Kerne af isolering i varmt tag, som er udboret for at bestemme fugtindholdet ved veje-tørremåling for at kalibrere fugtmålinger udført med kapacitiv skanner. Foto: BYG-ERFA
Utætheder i tagdækninger på varme tage kan medføre store vandmængder i isoleringen
Vandindtrængning i tagmembranen og utætheder i dampspærren er nogle af de problemer, der kan opstå i varme tage. Det medfører store mængder vand i isoleringen, hvilket giver risiko for vandindtrængen i boligen, reducerer varmeisoleringsevnen og øger vægten på tagkonstruktionen. Nyt erfaringsbladet fra Fonden BYG-ERFA anviser hvordan, det skal udbedres.
Et varmt tag er defineret ved, at varmeisoleringen ligger helt eller delvist over den bærende konstruktion og udgør underlaget for tagdækningen, hvorfor den bærende konstruktion holdes varm.
Et varmt tag er uventileret. Der findes stadig ældre, varme tage, hvor underlaget for tagdækningen er en blød eller halvhård trykfordelende træfiberplade, men dette udføres dog ikke længere. Nye isoleringsmaterialer, f.eks. mineraluld eller celleplast, er i dag så stive/faste at de ved efterisolering monteres oven på det eksisterende tag, hvor efter der afsluttes med en ny tagdækning, forklarer en af forfatterne bag det nye erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA - ’Varme tage – fugtforhold og efterisolering’ (ID-nr. (27) 24 01 12) – Jonas Kolbe, bygningskonstruktør, master i bygningsfysik, samt partner i Bunch Bygningsfysik ApS.
- Et utæt, varmt tag med forhøjet mængde fugt i isoleringen reducerer varmeisoleringsevnen, men medfører også andre ulemper, f.eks. sommerkondens og vandtrængning videre ned gennem de mekaniske fastgørelser af tagdækningen, hvilket f.eks. kan opdages via dryp fra loftet i boligen, forklarer Jonas Kolbe.
Han understreger, at uanset årsag er det afgørende vigtigt at gøre noget ved problemet, hvis det opdages.
- Har man mistanke om utætheder og/eller et stort fugtindhold i tagisoleringen på varme tage, kan tagfladen f.eks. undersøges ved en såkaldt kapacitiv skanning, hvor en fugtmåler via elektrisk måling kan lokalisere våde områder i isoleringen, foreslår han og henviser til erfaringsbladet for mere viden om, hvilke fugtniveauer der er uacceptable, hvordan skanning udføres mm.
Eksempler på varme tage udført på forskellige typer bærende konstruktioner. Illustration: BYG-ERFA
Nyt varmt tag med robust dampspærre
I uheldige tilfælde kan et utæt, varmt tag indeholde 50 kg vand pr. kvadratmeter tagisoleringsmateriale. Det er dels energimæssigt uacceptabelt, dels medfører det en unødig ekstra belastning på de bærende tagkonstruktioner. Tidligere accepteredes op til 2 kg vand pr. m2 isolering, men det fugtindhold kan erfaringsmæssigt medføre fx sommerkondens, hvorfor kravet blev skærpet, forklarer Jonas Kolbe.- Fugtindhold på op til 0,5 volumenprocent, hvilket svarer til 1 kg vand pr. m2 i 200 mm isolering, anses for acceptabelt. Små lokale mængder fugt i isoleringen kan fordele sig over et større område, men forsvinder sjældent. Så skal et nyt, varmt tag etableres på en bærende konstruktion af f.eks. beton, letbeton, stål eller træ, er det vigtigt, at dampspærren er robust og tæt – også efter eventuelle gennemskruninger og fastgørelser, siger han.
- I et varmt tag vil indbygget fugt fra byggeprocessen eller fugt fra utætheder nemlig blive fanget mellem dampspærre og tagdækning – og her forsvinder fugten sjældent, siger han.
Ved utætheder, der ikke opdages i tide, kan vandet trænge videre ned gennem de mekaniske fastgørelser fra tagdækningen og ned til de underliggende rum.
Kravet til varmeisoleringen af nye flade tage er en U-værdi på højst 0,20 W/(m2 K), dvs. cirka 190 mm isolering). Tykkelsen af tagisoleringen afhænger af energirammeberegningen, men ofte anvendes omkring 400 mm isolering (U-værdi ca. 0,09 W/(m2 K), afhængigt af isoleringsmateriale.
Alt dette uddyber erfaringsbladet ’Varme tage – fugtforhold og efterisolering’ (ID-nr. (27) 24 01 12).
Efterisolering af varmt tag
Skal et varmt tag efterisoleres, fungerer den gamle tagdækning som dampspærre, og der er normalt ikke fugttekniske krav til efterisoleringens mindste tykkelse, fordi taget er et varmt tag. Men er der i det eksisterende tag er en trædefast, træbaseret plade under tagpappen, skal der af fugttekniske grunde anvendes isoleringstykkelser som angivet i erfaringsbladet, siger Jonas Kolbe og henviser til SBi 273.- Kravet til isoleringstykkelser afhænger af den anvendte isolerings varmeledningsevne og af den aktuelle fugtbelastningsklasse for bygningen. I fugtbelastningsklasse 2 – f.eks. boliger med normal beboelsestæthed, skal forholdet mellem isolansen af den nye isolering og den eksisterende isolering være 1,5:1, siger han og tilføjer, at der ved efterisolering er krav om merisolering svarende til ca. 300 mm i alt (U-værdi 0,12 W/(m2 K)), hvis det er rentabelt. Der henvises til beregningsmetoden i erfaringsbladet (SBI 273 og DS418, red.).
