Banevareundertag, som har haft utilstrækkelige egenskaber i forhold til påvirkningerne.
Beskyt tagdækningen med et sundt undertag
Undertage beskytter tagkonstruktioner mod opfugtning fra regn og fygesne, som trænger igennem tagdækningens overlæg, og mod opfugtning fra kondensdryp under tætte tagdækninger, f.eks. stålpladetage. Korrekt funktion og lang levetid på undertage er vigtigt – for udskiftning kræver omlægning af tagdækningen. Nyt erfaringsblad fra BYG-ERFA beskriver undertagstyper og -materialer, samt kvalitetssikringspunkter ved projekteringen og udførelsen.
Uventileret paralleltagkonstruktion. Kræver tæt dampspærre og diffusionsåbent undertag
Engang benyttede man over- og understrygning med mørtel samt understrygning med fugemasse/ kitning i vid udstrækning - for at gøre tagdækningerne tætte. Det er ikke længere almindeligt. Undertag er ved udnyttede tagetager ofte den eneste mulighed for at sikre tagkonstruktionen mod fugtindtrængning, fordi understrygning her ikke kan vedligeholdes og repareres.
– Undertage beskytter tagkonstruktioner med overlappende tagdækningsmaterialer, f.eks. tegl- og betontagsten, mod opfugtning fra regn og fygesne, som trænger igennem tagdækningen. Undertage benyttes også til at beskytte tagkonstruktioner mod opfugtning fra kondensdryp under tætte tagdækninger, f.eks. stålpladetage, siger Lars Pedersen, civilingeniør og direktør i DUKO ApS, samt forfatter af erfaringsbladet ’Undertage – projektering’ (ID-nr. (27) 22 12 17), der er udgivet af Fonden BYG-ERFA – og som denne artikel tager udgangspunkt i.
– Korrekt funktion og lang levetid er vigtigt for undertage, fordi der ellers kan opstå fugtskader. Og fordi udskiftning kræver omlægning af tagdækningen, et det derfor en dyr og ærgerlig løsning, , siger Lars Pedersen.
Ventileret paralleltagkonstruktion med ventileret luftspalte mellem isolering og undertag.
Diffusionsåbne og -tætte undertage
Undertage kan udføres som faste undertage af fx brædder eller krydsfinerplader med tagpap, som undertage af selvbærende, ikke-trædefaste pladematerialer af eksempelvis hårde træfiberplader, eller af banevarer, der leveres i ruller og monteres som en frithængende membran ovenpå spærene.
– Man skelner derudover mellem diffusionstætte og diffusionsåbne undertage. Selvom man benytter et diffusionsåbent undertag, skal der altid sikres ventilation af eventuelle skunkrum, uopvarmede tagrum og hanebåndslofter etc. Et diffusionsåbent undertag tillader passage af vanddamp, men det tillader ikke gennemtrængning af vand på væskeform. Dermed kan eventuel fugt i den underliggende konstruktion trænge ud gennem undertagsmaterialet, forklarer Lars Pedersen og henviser til erfaringsbladets angivelse af, at Z-værdien af diffusionsåbne undertage højst må være 3 GPa s m2/kg.
Udnyttelse af de diffusionsåbne egenskaber kræver dog, at dampspærren er tæt.
Diffusionstætte undertage skal også ventileres på undersiden, hvilket figur 2 illustrerer. Ventilationsspalten skal i gennemsnit være mindst 45 mm, forklarer Lars Pedersen og tilføjer:
– Undertage af banevarer og ikke-trædefaste plader (f.eks. træfiberplader), som skal ventileres, vil hænge mellem tagspærene. Derfor skal tage med disse materialer projekteres med mindst 70 mm spaltehøjde, målt ved spærkanten, som det ses på figur 2. Nogle isoleringsmaterialer kan blive leveret med overhøjde eller kan udvide sig efter montering. Det kan man imødegå ved fastholdelse af isoleringen med egnet tråd.
Ventilationsstudse over og under gennemføring – her ovenlys – i ventileret undertag.
Fast undertag
Et fast undertag har et trædefast underlag af f.eks. rupløjede brædder med fer og not, tagkrydsfiner med fer og not, samt OSB/3- eller OSB/4-plader med fer og not. Trædefastheden skal sikre imod gennemstyrtning ved færdsel på taget, f.eks. i forbindelse med tagarbejde. Trædefasthed i sikkerhedsmæssig forstand skal derfor kunne dokumenteres.
– Underlaget kan belægges med enten tagpap, tagfolie eller banevare. Ved belægning med tagpap afhænger valget af tagpaptype af, om underlaget er udført af brædder eller krydsfiner/ OSB-plader, og om tagpappen svejses, klæbes eller sømmes på underlaget, siger Lars Pedersen og henviser til erfaringsbladet for mere om dette, om undertage af selvbærende, ikketrædefaste pladematerialer, undertage af banevarer og krav til brugsegenskaber.
Ventilerede undertage af banevare eller bøjelige pladematerialer projekteres med mindst 70 mm luftspalte målt ved spæret.
Projektering og valg af undertag
Projektbeskrivelsen skal altid indeholde specifikationer af materialer og tilbehør samt konstruktionens opbygning – om det er et ventileret eller uventileret tag. Alle detaljer som fx gennemføringer, samlinger og overgange ved tagfod, svineryg bag skorsten, kip, gavl, skotrende og ovenlys skal indgå i projektmaterialet.
– Det kan man gøre ved f.eks. at tilpasse oplysninger fra producent og leverandør til det aktuelle byggeri, hvilket erfaringsbladet omtaler i afsnittet ’Kvalitetssikring af projekt’. Hvis undertagsmaterialet ændres, skal der normalt omprojekteres for at opretholde overensstemmelse med undertagsleverandørens monteringsanvisninger, siger Lars Pedersen.
VALG AF UNDERTAG
- Et undertag skal vælges i forhold til den tagkonstruktion, det indgår i, det vil sige med hensyntagen til:
- Tagdækning: Jo mere åben en tagdækning er, jo mere skal undertaget kunne holde til (se oversigt i 6 vedrørende tagdækningsmaterialers åbenhed).
- Taghældning: Et tag med lav hældning stiller større krav til undertagets tæthed (indtrængende nedbør og kondens ledes ikke så effektivt væk) end et tag med stor hældning – og kravet skærpes yderligere ved ”åbne tagdækninger”, hvor der generelt vil trænge mere nedbør ind til undertaget.
- Kompleksitet: Et tag med få gennemføringer defineres som et tag med ”lav kompleksitet”, mens et tag med mange gennemføringer, tagvinduer, kviste, skotrender og andre relativt svære detaljer defineres som et tag med ”høj kompleksitet”. Høj kompleksitet stiller store krav til undertagets bygbarhed og udførelse.
- Tilgængelighed: Der skelnes mellem ”tilgængelige” og ”svært tilgængelige” undertage. De sidstnævnte kan f.eks. være paralleltage, der kan ikke inspiceres fra tagrummet – men kun ved f.eks. at fjerne tagsten – og eventuelle skader kan være besværlige at reparere.
- Klimapåvirkning: Udsat beliggenhed kan belaste undertaget med kraftig vind, slagregn eller fygesne.
- Etagehøjde: Udgifter til stillads ved udbedring af eventuelle skader øges kraftigt med etagehøjden.
Om BYG-ERFA
BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af "alment teknisk fælleseje". De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.
Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BVB Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.
