Byg kun huset én gang - undgå utæt dampspærre

Hvis huset ikke er tilstrækkeligt tæt, kan det have vidtrækkende konsekvenser: Varmeregningen bliver højere end ventet, der kan opstå problemer med skimmel, og energimærkning og ibrugtagning af huset kan blive forsinket.

 

Før huset kan energimærkes, vil energikonsulenten undersøge, om der i byggetilladelsen stilles krav om blower door-test. Hvis der er krav om test, og det viser sig, at huset ikke lever op til tæthedskravet i bygningsreglementet, kan huset ikke energimærkes. Energimærket er normalt en forudsætning for, at kommunen kan give en ibrugtagningstilladelse. Uden den vil entreprenøren være nødt til at tætne dampspærren inden ibrugtagning.

 

Husk de bygbare løsninger

Utæthederne kan skyldes dårlig projektering. Konstruktionerne kan være tegnet, så de i praksis ikke er bygbare og tegninger over vigtige detaljer kan mangle, eller den projekterende kan have undladt at definere tæthedsplanet klart. 

 

- Vi ser meget sjældent utætheder, hvis der er tale om helt enkle konstruktioner. Det kan for eksempel være et fladt loft i et parcelhus. Her er der kun utæt omkring loftslemmen. Hvis der er mange gennemføringer og niveauspring er det en anden sag. Her er den projekterende tilsyneladende i tvivl om, hvorvidt installationer for eksempel er inden for eller uden for tæthedsplanet. Mange gange ser vi utæthederne i samlingerne mellem vægge/loft og dampspærre eller vinduer/døre og dampspærre. I træhuse er der ofte problemer mellem gulv og vægge, pointerer ingeniør og energikonsulent Kurt Lynge Christensen, der også er formand for faggruppen Klimaskærm under Danske Bygningskonsulenter.

 

Især komplicerede løsninger kan med fordel tegnes i 3D, så det er lettere for entreprenøren at udføre løsningerne korrekt. 3D-tegningen giver også den projekterende mulighed for at kontrollere, om tæthedsplanet er defineret klart, og om løsningen hænger sammen. Hvis løsningerne ikke hænger sammen, risikerer de udførende i praksis at skulle bygge huset to gange. Det er både omkostningsfuldt og ressorucekrævende at lave huset om, når det viser sig at være bygget forkert.

 

 

Utæt dampspærre betyder ofte at ellers færdige lofter må pilles ned for at tætne dampspærre, Dansk Infrarød Inspektion, Bent Begge Nøhr

Besværligt og dyrt at tætne, når huset er opført

Det er både besværligt og dyrt at tætne et hus, der er blevet opført. Det gælder især, hvis det er dampspærren i klimaskærmen, der er utæt, fordi dampspærren er skjult i vægge og loft. I nogle tilfælde skal store dele af huset skilles ad og samles igen for at opnå tilstrækkelig tæthed.

Det kan tømrermester Anders Harbo Thomsen tale med om.

 

- Vi oplever jævnligt, at dampspærren ikke er udført korrekt. I et nybygget sommerhus var dampspærren ikke tapet korrekt til de tilstødende bygningsdele. Tapesamlingerne var foretaget uden et fast underlag. Der var heller ikke anvendt et samlet system af folie, tape og manchetter, så manchetterne omkring elinstallationerne passede for eksempel ikke. Da blower door-testen blev udført, viste den, at huset var mange gange så utæt, som det måtte være, fortæller Anders Harbo Thomsen.

 

Ifølge Anders Harbo Thomsen var det cirka 10 gange så dyrt at rette op på den utætte dampspærre, som det ville have været at lave den korrekt første gang. Anders Harbo Thomsen efterlyser bedre information til håndværkere, der skal udføre dampspærrer: 

 

- Det er en jungle af information. Vi mangler et overblik over produkterne, så vi lettere kan finde det bedst egnede produkt, og så vi også kan få en god vejledning i, hvordan det monteres korrekt.

 

Damspærren fortjener større opmærksomhed

Tømrermester Anders Harbo Thomsen undrer sig over, at der ikke er mere opmærksomhed på dampspærren, fordi den er helt afgørende for husets tæthed og funktion: 

 

- Det er som om, at dampspærren bliver glemt, fordi den er skjult i husets konstruktion. Men desværre er det jo netop det, at den er skjult, der gør det så omkostningsfuldt at udbedre den. Netop skjulte dele af byggeriet fortjener større opmærksomhed. Det fik undertage eksempelvis, da de blev klassificeret i sin tid.

 

Undertage klassificeres af DUKO (Dampspærre- og UndertagsKlassifikationsOrdning), der er også klar til at klassificere dampspærresystemer.

 

Klassifikationen sikrer ifølge DUKO, at dampspærresystemets egenskaber er undersøgt, og at det er let for rådgivere og håndværkere at finde det produkt, der passer bedst til den konkrete byggeopgave. Systemerne er nemlig ikke ens. Nogle passer til en høj fugtbelastningsklasse, mens andre passer til en lav. Nogle fungerer kun i en uventileret konstruktion, mens andre kun kan anvendes i en ventileret konstruktion. Det er altså ikke ligetil at vælge det rette produkt. 

 

DUKO stiller også krav til leverandørernes monteringsanvisning. Det gør det både lettere at tegne bygbare løsninger og udføre løsningerne i praksis.