<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Ventilation af tagkonstruktioner med hældning_Forsidefoto_1960

Vigtigt med ventilation af tagkonstruktioner

  • Materialer og Løsninger
  • Tag og Facade
  • 2023-06-07
  • | Tekst af Louise Skøtt Gadeberg
  • Bliv fri for fugtskader og trænedbrydende svampe i tagkonstruktioner med korrekt ventilation. Udeluft er en effektiv metode til at undgå dette, fordi ventilationsluften udefra fjerner den fugt, der kommer indefra, og konstruktionen dermed holdes tør. Revideret erfaringsblad fra BYG-ERFA anviser hvordan.

    Ventilation af tagkonstruktioner med hældning_Figur 1_600


    Forebyggelse af fugtskader i sadel- og pulttage med mere end 10 graders hældning – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær – handler groft sagt om ventilation. Fugtskader som fx skimmelvækst eller vækst af trænedbrydende svampe kan ofte undgås, hvis en tagkonstruktion ventileres korrekt. Især, når skaderne skyldes fugt indefra.

     

    Der skal normalt ventileres i uopvarmede tagrum, i kolde skunkrum, mellem diffusionstætte undertage og isolering i et paralleltag, mellem tagdækning og undertag, hvor der ikke er undertag samt mellem tagdækning og isolering. Det anviser erfaringsbladet, som denne artikel tager udgangspunkt i: Ventilation af tagkonstruktioner med hældning’ (ID-nr. (27) 22 12 16)

    Men konstruktioner med såvel ventilerede som uventilerede undertage kan dog ikke forventes at fungere fugtteknisk forsvarligt over rum i fugtbelastningsklasse 4 og 5, hvilket vil sige over rum med et gennemsnitligt fugtindhold i luften i vinterperioden over 8-10 g vand/m3, anviser erfaringsbladet.

     

    Ventilér fugt væk

    Fugten, som skal ventileres væk, kommer især fra underliggende rum, hvorfra fugtig indeluft trænger op i tagkonstruktionen, kaldet konvektion, f.eks. gennem utætheder i loft eller skråvæggemkring gennemføring, utætheder i dampspærre – eller ved fx en utæt loft- eller skunklem. Så skal en dampspærre/en ny dampspærre udelades, skal gennemføringerne være helt lufttætte, selvom det kan være svært i praksis, anviser erfaringsbladet.

    Ventilation af tagkonstruktioner med hældning_Figur 2_600

    Ved tagrenovering og efterisolering af eksisterende bygninger skal man vurdere, om loftkonstruktionen er tilstrækkelig lufttæt til, at etablering af en ny dampspærre kan udelades. Hvis efterisolering skal foretages uden indbygning af en dampspærre/en ny dampspærre, kræver det, at flere faktorer er opfyldt:

     

    Det er vigtigt at sikre, at der fortsat er god ventilation af tagkonstruktionen, efter man har efterisoleret, for det er ofte her, det går galt, når man isolerer i praksis – fordi man reducerer omfanget af ventilationsluft i forhold til før, anviser erfaringsbladet ’Ventilation af tagkonstruktioner med hældning.

     

     

    Kolde og varme skunkrum

    Varme skunkrum anbefales fremfor kolde, for ved varme skunkrum er det enkelt at udføre tagfoden med stor sikkerhed for lufttæthed, at fremføre el- og vvs-installationer, uden at dampspærren gennembrydes, at inspicere og servicere skunkrum og installationer, at begrænse varmetab fra bygning og installationer, samt at udnytte skunkrummet som birum.

     

    Ved kolde skunkrum er det kompliceret at udføre dampspærre og tagfod tilstrækkelig damp- og lufttæt - og her skal adgangen til skunkrummet sikres, når det indeholder installationer, med indbygning af en lem, der både opfylder krav til tæthed og varmeisolering.

     

    Ved kolde skunkrum er der risiko for stort varmetab, fordi vvs-installationer indbygges i kolde omgivelser, og det er kompliceret at inspicere og servicere skunkrummets installationer. Ydermere anbefales det at udføre en ”gangbro” for at beskytte skunkrummets isoleringsmateriale under servicering.


    Ventilation-af-tagkonstruktioner-med-hældning_Figur-3_5



    Læs også:

    Beskyt tagdækningen med et sundt undertag


    BOKS OM FONDEN BYG-ERFA

    BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af "alment teknisk fælleseje". De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.


    Fonden
    BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, BUILD, og Teknologisk Institut.

    Anbefalede artikler