Kenneth Bonde Larsen, Key Account Manager hos Marius Pedersen
Take back-ordning for bedre cirkularitet og data til ESG-rapport
Bygma og Marius Pedersen har indgået et strategisk partnerskab for at hjælpe bedre affaldshåndtering og genanvendelse på vej. Samarbejdet skal lette virksomheders dokumentation og sikre præcis dataindsamling til ESG-rapportering.
Byggematerialeleverandøren Bygma har indgået et strategisk samarbejde med miljøvirksomheden Marius Pedersen om at sikre at overskydende materialer kan blive genanvendt til nye materialer i andre byggeprojekter.
Partnerskabet handler om at få integreret affaldshåndteringen fra start, allerede når man bestiller materialer til sit byggeprojekt, så man ikke kommer for sent i gang.
- Ofte bliver vi først kontaktet, når byggeriet er gået i gang og alle materialer er bestilt og nogle ting allerede er smidt ud. Men med take back ordningen starter processen allerede, når varerne bestilles hos Bygma. Under eller efter projektet afhenter vi så de sorterede byggevarer, hvor størstedelen kan genanvendes, og blive til nye materialer som forhandles hos Bygma, fortæller Kenneth Bonde Larsen, Key Account Manager hos Marius Pedersen i en pressemeddelelse.
Elnaz Ehsani, der er klima- og bæredygtighedsdirektør i Bygma
Enkel og pålidelig indsamling af dataindsamling til ESG-rapport
Samarbejdet skal rent praktisk fungere ved, at Bygmas kunder får adgang til data om materialerne og lovpligtig dokumentation via Bygmas værktøj ProffDok. Her kan man finde EPD’er samt certificeringer som Svanemærket og Indeklimamærket.
Når Marius Pedersen så afhenter affaldet, kan man nemt udregne, hvor meget der er brugt, hvor meget der går til spild og hvor meget der bliver genanvendt. Dette skaber et klart overblik og letter ESG-rapporteringen for kunderne, siger Elnaz Ehsani, der er klima- og bæredygtighedsdirektør i Bygma:
- Udover at vi selvfølgelig gerne vil hjælpe vores kunder ved at levere brugbar data, som kan bruges i ESG-sammenhænge, vil vi også meget gerne være med til at sikre, at det affald, der næsten uundgåeligt bliver genereret på en byggeplads, gør gavn som nye ressourcer i stedet for at være et problem.
Startskuddet kom fra Bygmas egen affaldshåndtering
Dette samarbejde opstod efter en indledende dialog, hvor Bygma ønskede at forbedre cirkulariteten i deres affaldshåndtering.
- Vi fandt hurtigt ud af, at take back ordningen ikke også kunne komme kunderne til gode i deres affaldshåndtering på selve byggepladsen, og det blev så grundlaget for vores gode samarbejde med Marius Pedersen, forklarer Elnaz Ehsani.
Med et fokus på planlægning og dokumentation kan en virksomhed minimere sit miljøaftryk og styrke sin bæredygtighedsprofil.
- Samarbejdet giver os også et stort forspring, da muligheden for at genanvende affaldet cirkulært allerede tilbydes kunderne, når varerne bestilles. Det gør, at de er meget mere opmærksomme på at sortere rigtigt fra starten, hvilket letter arbejdet for alle parter gennem resten af processen, slutter Kenneth Bonde Larsen, Key Account Sælger i Marius Pedersen.