<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
myRENZbox-pakkeboks-basecamp_redigeret_1920
Annonce

Renz ruller pakkepostanlæg ud på skolerne til garderobe og opbevaring

  • Materialer og Løsninger
  • Sikring og Adgangskontrol
  • Tag og Facade
  • 2021-03-23
  • | Af John Bo Northroup

    Renz, der i Danmark er bedst kendt under postkassebrandet MEFA, sætter nu tryk på salg af pakkepostanlæg til skoler og institutioner.

    Der er kommet fart på udrulning af pakkeboksanlæg til bl.a. skoler og institutioner.

     

    Finn-mikkelsen-mefaFinn Mikkelsen

     

    - Især i de sidste to år er det gået stærkt, siger Finn Mikkelsen. Han er projektkonsulent ved Renz Group, der er Europas største producent af postkasser, pakkepostkasser og postkassesystemer.


    Et pakkeboksanlæg (eller Click and Collect system) består af et modul med opbevaringsrum, der placeres op ad en væg, typisk udenfor bygningen for at øge fleksibiliteten. Modulet kan kobles sammen og kombineres, og kan omfatte fra seks rum og helt op til 200 rum. Den normale størrelse af de moduler, Renz leverer, er 30-50 rum. Skabsmodulerne måler sædvanligvis 53,3 cm x 40,5 cm x 182 cm (B-D-H). Modulet skal normalt stå op ad en væg, fordi der er brug for at trække strøm til anlæggets elektronik og belysning.

     

    - Rent praktisk fungerer adgang til et opbevaringsrum ved en pinkode eller en nøglebrik. Det kan kombineres med en notifikationsfeature sådan at brugerne modtager en mail og SMS, når der er sket en aktivitet i opbevaringsrummet. Takket være elektronikken vil det også være muligt at trække en logfil, så man kan se helt præcist, hvornår et opbevaringsrum har været åbnet, siger Finn Mikkelsen.

     

    Opbevaring til mange forskellige formål

    Et pakkeboksanlæg var oprindelig tænkt og udviklet, som navnet antyder, til pakker, men i dag er anvendelsen langt bredere. Det kan f.eks. være til en skole, hvor pakkeboksanlægget kan bruges til at holde styr på rekvisitter til leg og gymnastik, f.eks. bolde, sjippetorv, kegler med videre. Eller tasker og overtøj. Det kan, især i de ældre klasser, være til opbevaring af værdigenstande som telefon, computer og andre elektroniske enheder. På den måde kan et pakkeboksanlæg hjælpe til, at materialer og genstande ikke forsvinder. Det kan også være et bibliotek, hvor både ind- og udlevering af bøger kan ske gennem pakkeboksanlægget.

     

    Renz - del 2 (8)

     

     

    Corona-venligt

    - I disse coronatider er det en ekstra fordel, at et udendørs pakkepostanlæg kan bevirke, at færre mennesker stimler sammen på skolens kontor eller andre fællesarealer med begrænset plads, og hvor trafikken typisk er indendørs, påpeger Finn Mikkelsen.

    På en skole eller institution vil det typisk rent praktisk være skolens administrative personale, IT-afdeling eller pedellen, der står for at administrere brugerrettigheder til pakkepostanlægget.


    Pakkepostanlæg fra Renz fås via køb, ikke leje, og der er forskellige finansieringsmuligheder. Renz sørger for at levere og montere, så anlægget er tilsluttet med strøm. Renz tilbyder en serviceaftale på drift og vedligehold af anlæggene, tilpasset den enkeltes behov.

     

    myRENZbox_grejbasen_esbjerg_invielse_1600

    Om Renz

    Renz A/S udvikler, producerer og markedsfører Renz postkasseanlæg, pakkepostanlæg til virksomheder og pakkeanlæg til Click & Collect samt MEFA postkasser og pakkepostkasser. Renz lægger vægt på kvalitet, design, sikkerhed og funktionalitet.

    MEFA blev etableret i 1969, og skiftede i januar 2017 navn til Renz A/S. Renz A/S er en del af RenzGroup der er Europas største producent af postkasser, pakkepostkasser og postkassesystemer. Markedsmæssigt fokuserer Renz på én- og flerfamilies huse, etageejendomme, erhvervsejendomme og institutioner, herunder skoler.

     

    Anbefalede artikler